1914

1914

1914 viser, hvordan Den Store Krig, som i dansk sammenhæng helt uberettiget hidtil har været “den glemte krig”, virkede afgørende ind på dansk kultur.

-
Pris: 349,95 kr.
Køb
Læs mere

1914 var året, der satte skel mellem “verden af i går” og “verden af i dag”. Med 1. Verdenskrig, som er tema for årets Golden Days Festival, indtraf et kulturhistorisk tidehverv. Den moderne verden tog form - på godt og ondt. Krigen virkede også ind på dansk økonomi, politik og kultur, selv om det lykkedes at holde Danmark uden for verdenskrigen. Og i det gamle danske land syd for Kongeåen blev 26.000 unge mænd tvangsudskrevet til den tyske hær.

1914 er ikke kun en nøgle til det moderne verdensbillede, men også til det moderne Danmarksbillede.  Der er ikke tidligere på dansk givet en samlet fremstilling af, hvad der skete i 1914. Det sker med 1914, hvor Martin Zerlang fortæller om brydningerne mellem før og nu - og nybrud inden for: kønsroller, kunst, sport, medier, samfundsliv og meget mere.

Med Zerlang som guide rejser vi igennem hele det skæbnesvangre år, fra man i januar på Paladshotellet i København kunne høre Johannes V. Jensens stemme udtale: ” Jeg tror, vi lever paa den bedste Jord, i det bedste Land, den bedste By og den bedste Tid.” - og helt frem til Julefreden – den lille fred i Den Store Krig – da soldaterne i skyttegravene indstillede skydningen for i stedet at pynte juletræer.

Det er en ualmindelig medrivende og lærerig tour de force igennem det skelsættende år – hvor vi møder kendte og ukendte skikkelser fra tiden: Storm P. og Karen Blixen, Peter Freuchen og Emma Gad, Jeppe Aakjær og Asta Nielsen, Gyrithe Lemche og Carl Nielsen - og også udenlandske kulturpersoner som Coco Chanel, Thomas Mann, Rudyard Kipling, og en masse andre øjenvidner fra det Europa, som både bogstaveligt og i overført forstand eksploderede i 1914.

Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2014, som har 1914 og første verdenskrig som tema.

Anmeldelser og omtale

 "Et prægtigt værk" - Jyllands-Posten

 "... rasende interessant" - Politiken

1914 er et stort anlagt forsøg på at identificere dette specielle års herskende strømninger og kunsten (…) Martin Zerlangs fascination af året 1914 og Første Verdenskrig er blevet til en medrivende bog” - Information 

"En mesterlig bog, hvor forfatteren ... vidende og veloplagt, guider læseren igennem den ene læseoplevelse efter den anden og hvor teksten understøttes med et hav af fremragende fotos." - BT

Presse
  

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering. 


Pressemeddelelse




Forside





Billede af bogen




Forfatterfoto af Martin Zerlang
Foto: Henrik Freek
1914
Martin Zerlang
1. udgave 2014
Hardcover m. halvbind
ISBN: 9788712049203
336 sider
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kig i bogen

Forfatter

Martin Zerlang

Martin Zerlang

Martin Zerlang (f. 1952) er mag.art. i litteraturvidenskab og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Læs mere