Der er ingen varer

At (over)leve med en alkoholiker

Det var stor kærlighed, da Ilse Wilmot mødte multikunstneren Jacob Haugaard. Men det blev også til store problemer, da han viste sig at være alkoholiker. Dette er hendes åbne og ekstremt ærlige fortælling om sit liv med Jacob Haugaard. Om smerten, angsten og fortvivlelsen – men også om alle de sjove, vanvittige og varme oplevelser, der kom ud af parløbet med en mand, der på alle måder slugte livet i store mundfulde.

Ægteskabet overlevede – og Jacob Haugaard er i dag ædru alkoholiker. Spørgsmålet er, hvordan man selv overlever som partner til en, der drikker. Det ved Ilse Wilmot alt om – ikke bare som privatperson. Som familieterapeut har hun oplevet, hvor meget familien til en alkoholiker lider, og hun har beskæftiget sig med alle de spørgsmål, der følger med: Skal man gå eller blive? Hvad med børnene? Hvor meget skal man finde sig i? Hvem har ansvar for hvad? Og hvad stiller man op med sin selvmedlidenhed og sine evige bekymringer?  Alt det og meget mere giver Ilse Wilmot sine bud på i bogen.

Selv var hun mange år om at indse, at hun som ægtefælle til en alkoholiker var medspiller og havde 50 procent af ansvaret for, hvad der foregik. I denne stærke personlige beretning fortæller hun også om, hvordan hun som mor prøvede at beskytte børnene. Hvordan hun til sidst var tvunget til at handle.  Og hvordan det blev godt igen.

At (over)leve med en alkoholiker er bogen til de tusindvis af danskere, der er tæt på en alkoholiker. Det er en bog til dem, der elsker, hader, raser, fortvivler – og frem for alt ikke ved, hvad de skal stille op. Ilse Wilmot har styrken og erfaringen til at indgyde dem modet til at gøre noget. Tage ansvar for situationen. For først der kan tingene begynde at ændre sig.

Se Ilse Wilmot i Aftenshowet

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering

Pressemeddelelse

 

Forside

 

Forfatterportræt

Foto: Henrik Bjerre

 

Billede af bogen

At (over)leve med en alkoholiker
Ilse Wilmot
ISBN: 978-87-12-04637-0
220 sider
Pris: 299,00 kr.

Se filmen

Kig i bogen

 

Gads Forlag har udgivet kvalitetsbøger siden 1855. Vores udgivelsesprogram tæller biografier, historiske værker samt bøger om sundhed, personlig udvikling og livsstil. Vi står samtidig bag Danmarks mest citerede opslagsværk, Kraks Blå Bog, og vi udgiver lærebøger til en række uddannelser, bl.a. under forlagsnavnene Gjellerup og Trojka. Forlaget ejes af G.E.C. Gads Fond, der støtter kulturelle og videnskabelige formål.