Hellerup

Hellerup

Historier fra reservatet

2900 er mere end bare et postnummer – det er medlemsnummeret til en udsøgt klub, som drager mange og får fordommene frem i endnu flere. Men hvad er det, der kvalificerer Danmarks kendteste forstad til al opmærksomheden?

-Alt for damerne
Pris: 349,00 kr.
Køb

Læs mere

Hellerup tager Weekendavisens journalister Pernille Stensgaard og Markus Bernsen os med bag om postnummeret og dets koder og klasseforskelle. Forfatterne stiller skarpt på de rige – og dem, der gerne vil være det. Og med Tine Hardens sublime fotos af folk, fæ, firhjulstrækkere og smuk arkitektur, får vi et fint portræt af en mytologisk klump jord på 2 gange 3 kilometer.

Overklasse og medfødte privilegier har altid interesseret os – og med denne bog kan vi få et kig ind i en verden og et område i Danmark, som kun de færreste har adgang til. Det er ikke nødvendigvis her, de rigeste bor - siger dem, der bor der … Men det er her, borgere kan finde på at søge kommunen om tilladelse til at have en elefant med til en børnefødselsdag – og det er her i Gentofte Kommune, en fjerdedel af landets au-pair-piger bor og arbejder.

Og så er der ånden – den helt specielle stemning af skødesløs elegance og uskrevne regler, som tilflytterne lige skal bruge lidt tid på at spore sig ind på …

Læs bogen og få den journalistiske version af, hvordan livet leves i sejlersko, pullovere og evigt solskin.

Se forfatterne i TV2 Lorry Lounge.

Anmeldelser og omtale

 - Alt for damerne

 - Politiken

"Det er morsomt og anbefalelsesværdigt."  - Jakob Rubin, Jyllands-Posten

 - Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

 - Vejle Amts Folkeblad

Hellerup - Historier fra reservatet
Pernille Stensgaard & Markus Bernsen
1. udgave 2011
ISBN: 9788712046226
240 sider, illustreret
Pris: 349,00 kr.

Forfattere

Pernille Stensgaard

Født 1960, journalist. Læs mere

Markus Bernsen

journalist Læs mere

 

Kig i bogen