Herremanden

Herremanden

En adelig families storhed og fald

Beretningen om Emil von Holstein-Rathlou og hans familie er historien om en adelsfamilies storhed og fald.

-Femina
Pris: 299,00 kr.
Køb

Læs mere

I takt med at den danske adels position bliver mere truet i an­den halvdel af 1800-tallet, stiller den sin stadig mere ødsle og ekstravagante livsførelse åbenlyst til skue med overdådig selskabelighed og prangende herregårde.

Det gælder også Emils familie. Men Emil er en farverig og sammensat personlighed. I hans person forenes den djærve jyske herremand med en sofistikeret livsførelse a la engelsk højadel. Han er konservativ aristokrat og nationalromantisk sværmer, en dannet vildmand, en patriarkalsk tøffelhelt, en nærig ødeland og en festlig tørvetriller.

I bogen følger vi Emil i opvæksten og på rejserne ud i den store verden. Vi følger ham som yngre mand, der bliver gift med kunstnerdatteren Sofy, får børn og overtager stamhuset efter sin far og dermed ansvaret for slægten og dens besid­delser. Og vi hører om selskabeligheden på herregården Rathlousdal i Østjylland, om Emils erhvervelse af Hesselø og det eventyrlige liv, som udspillede sig der.

Men vi følger også familiens voksende problemer. Ubehageli­ge konflikter bryder ud mellem Emil og Sofy på den ene side og først ansatte, siden søskende og børn på den anden. Det er et drama, som foregår for åbent tæppe og med rigelig dækning i aviserne. Herregården bliver forladt og forfalder, og tredive år efter Emils død bliver den revet ned.

Emil von Holstein-Rathlou levede fra 1849 til 1919, da ade­lens sidste privilegier faldt bort. Hans livsforløb spænder dermed over den danske adels sidste storhedstid.

Anmeldelser og omtale

"Herremanden er et fantastisk episk, nationalt historisk drama, som du bliver nødt til at læse. Ikke bare for at kende danmarkshistorien lidt bedre, men også for at lade dig underholde (...) Vi følger dramaer i familien, og hvordan den langsomt splittes - men inden da får vi lov til at se med på diamanterne, kjolerne og de store fester og følge, hvordan adelens modtræk til forandringerne er at vise mere velstand frem." - Julia Lahme, Femina 

"Herremanden er en fin sædeskildring, som fortælles levende og med sans for det farverige." - Gerhardt Eriksen, Jyllands-Posten

"Det er en tragisk, men spændende historie, der oprulles i bogen Herremanden (...) et godt eksempel på en underbelyst del af den danske historie, nemlig landadelen og dens svanesang." - Bent Blüdnikow, Berlingske 

"Bogen er uhyre letlæst, fordi den er umådelig velskrevet." - Søren Ryge Petersen, Politiken

"Fortjenstfuld er denne fine fremstilling af en adelig families liv og undergang. Den repræsenterer en af de meget omfattende samfundsomvæltninger i danmarkshistorien, der begav sig lige under næsen på de nye magthavere, der ikke var født til fordele, men var steget frem af folket og nu blev herrer i eget rige." - Georg Metz, Information

"En meget velfortalt og interessant bog om en adelsfamilies dybe fald fra de høje, respektable tinder. Bogens mange smukke fotografier gør den yderst attraktiv at bladre i." - Poul Flou Pedersen, lektørudtalelse, DBC

Herremanden - En adelig families storhed og fald
Eva Schmidt & Jesper Laursen
1. udgave 2013
Hardback
ISBN: 9788712049876
220 sider
Pris: 299,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kig i bogen

Forfattere

Eva  Schmidt

Eva Schmidt

(f. 1956) er museumsinspektør ved Moesgård Museum, afdeling Odder Museum med ansvar for det lokalhistoriske arkiv, hvor hun var leder 1990-2010. Læs mere

Jesper Laursen

Jesper Laursen

(f. 1951) er dr.phil. og kulturhistoriker. Han er ansat ved Moesgaard Museum og har skrevet flere bøger om jagt- og skovhistoriske emner, bl.a. pragværket Herregårdsjagt i Danmark, fra 2009. Læs mere