Hold familien sund

Hold familien sund

E-bog│Men spis brød til ...

E-bog│Er man en dårlig mor hvis man ikke køber økologisk? Er hvidt brød virkelig skadeligt? Og er det sundhedsfarligt med unger, der hænger foran computeren?

-Fyens Stiftstidende

Læs mere

Alt det og meget mere kan man få svar på i Hold familien sund, der et friskt indspark i en sundhedsdebat, som indimellem løber løbsk. For hvordan påvirker al denne fokuseren på sundhed, mad og motion vores børn? Hvordan undgår vi, at de bliver vægt- og helsefikserede? Og hvordan undgår vi, at moderne forældre får stress i deres iver efter at skabe "den perfekte familie"?

Praktiserende børnelæge Annebeth Rosenvinge kommer med denne bog børnefamilier til undsætning i en tid, hvor sundhedshysteriet giver masser af forældre dårlig samvittighed.

Hold familien sund stiller sig på familiens side og giver gode råd om alt det, som optager forældre. Gode råd, som er forenelige med en travl hverdag – lige som der gives svar på en masse jordnære spørgsmål som f.eks., hvornår man skal tage sit barns mavepine alvorligt.

Det handler især om kost og ernæring – men også om motion, psykisk velvære og hvad der ellers hører til et sundt familieliv. Forfatteren guider læseren igennem
sundhedsjunglen og alle tidens forbud og påbud: Hvad er fup og hvad er fakta? For hvem skal man efterhånden tro, når "eksperterne" – de klassisk sundhedsprofessionelle, de alternative og de selvudnævnte – giver modstridende råd?

Forfatteren giver sit bud på, hvad sundhed er – og burde være. Og Annebeth Rosenvinge gemmer sig ikke bag sin hvide kittel, men øser også med afvæbnende humor af sine personlige erfaringer som familiemor – med lejlighedsvist ondt i sundheden.

Dette er bogen til alle dem, der gerne vil være sunde – uden at blive syge af det – og som gerne vil have svar på nogle af de spørgsmål, de ikke vil belemre lægen med.

Se Annebeth Rosenvinge i TV2 Lorry Lounge

Anmeldelser og omtale

 - Fyens Stiftstidende

"Min yndlingsbørnelæge, Annebeth Rosenvinge, har skrevet en absolut fremragende bog, der kommer hele vejen rundt om familiens sundhed på en lødig, sjov, menneskelig og konkret brugbar måde. Hun har en dejlig befriende tilgang, og hun er ikke bange for at tale lige ud af posen. Nogen vil nok føle sig lidt provokeret, men det er kun sundt. Køb den, hvis du har børn, overvejer at få børn en dag, eller hvis du kender nogen, der har børn. Og slap af." – Per Brændgaard, selvstændig sundhedsformidler

"Hold familien sund er en bog, der bakker op om forældrene, guider dig uden om sundhedshysteriet og giver gode råd til, hvordan man bliver en sund familie. Bogen kommer rundt om alle relevante emner inden for sundhed, bl.a. hvilke sygdomme og sygdomstegn man skal holde øje med, amning og flaske, vitaminer, den sunde kaffe, om at have et naturligt forhold til søde sager, om allergi og indeklima, fordelene ved lagengymnastik og meget andet."  - Børn i byen

"Kommer børnefamilier til undsætning. En skøn bog, der giver jordnære og sunde svar på alverdens spørgsmål. Under alle omstændigheder har du en klar fornemmelse af, at det er en klog kone, der har skrevet den. Sådan én, som rykker det hele i perspektiv, så vi ikke himler op over småting." – Flyaway Magasin/Cimber.dk

Hold familien sund - E-bog│Men spis brød til ...
Annebeth Rosenvinge
13. oktober 2011
ISBN: 9788712046332
223 sider
Pris: 249,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag

 

Forfatter

Annebeth Rosenvinge

Annebeth Rosenvinge

Læs mere

Kig i bogen