Jydens håndbog til overlevelse i København

Jydens håndbog til overlevelse i København

E-bog

En komplet manual til et godt, jysk liv i hovedstaden. En guldgrube af uundværlige overlevelsestips til hverdagen og livsnødvendig information om byen og dens indbyggere.

-Politiken

Læs mere

Jydens håndbog til overlevelse i København er et absolut must-have for alle jyder, der frivilligt eller under tvang er flyttet til København. Bogen kan med fordel læses af fynboer.

Bogen er spækket med nyttig viden og forklaringer på bl.a. hvorfor københavnerne elsker at holde picnic oven på døde mennesker.

Indeholder bl.a. afsnittene:

•    Derfor er københavnere ikke danskere

•    Kend dig selv - hvilken jydetamp er du?

•    Top 3 mærkelige lyde du skal vænne dig til i etagebyggeri

•    Latrinærgeografi – hvor ligger Pisserenden, og hvad er Lorteøen?

•    37 ting københavnerne elsker

•    Introduktion til bak-ind-toilettet

•    Klassiske jydefejl du bør undgå

•    Sådan scorer du kassen i København

•    Når der er langt hjem – kur mod hjemve

      - og meget, meget mere.

Jakob Vølver øser gavmildt og med stor humor ud af sin viden og sine erfaringer som jyde blandt de sære københavnere og det hæsblæsende liv i storbyen. En måned efter han flyttede fra Randers til Østerbro faldt en død rocker ned i hans baggård, skudt under en tagjagt. Siden er Jakob blevet svindlet af en af byens bolighajer og har fundet ud af, at man ikke bør sove sin brandert ud på en bænk i Københavns store bøssepark.

Her kan du teste, hvor gode dine chancer er for at blive en velintegreret jyde i København: 

Overlevelsestips

Se filmene og få gode tips til jyder i København.




Anmeldelser og omtale

"Fantastisk sjov og velformuleret (...)" - www.kristinaricken.com

Læs hele Kristina Rickens omtale her.

Se indslaget om Jydens håndbog til overlevelse i København på Politiken tv 

Se TV2 Nyhedernes indslag om Jydens håndbog til overlevelse i København

"(...) en overraskende omfattende - og stærkt humorisktisk og selvironisk - guide til dem, der kommer ind med firtoget" - Jyllands-Posten

"Jakob Vølvers humoristiske guide til livet i København er ganske underholdende - også for københavnere." B.T.

"Fire hjerter. Som assimileret jyde beskriver han med en skøn blanding af kulørte karikaturer og antropologisk fornemmelse for levet hverdagskultur, hvor angstprovokerende og forvirrende det er for jyder at emigrere til storbyens inferno af fixerum, frække fadøl og feminister." - Politiken

"Fire stjerner. En overordentlig morsom mundfuld (...) Den er så opfindsom, varieret og først og fremmest lårklaskende morsom, at den bestemt fortjener en anbefaling. " - Jyllands-Posten

" Det er en munter bog. Den er godt fortalt, og den har en vidunderlig varm,  humoristisk indfaldsvinkel på forskellene mellem københavnere og jyder." - Vejle Amts Folkeblad

Læs Politiken.dk's interview med Jakob Vølver her

Jydens håndbog til overlevelse i København - E-bog
Jakob Vølver
1. udgave 2010
ISBN: 9788712046646
ca. 170 sider
Pris: 129,21 kr.
Udgiver: Gads Forlag

    Bliv fan af Jydens håndbog til overlevelse i København på Facebook

Forfatter

Jakob Vølver

Jakob Vølver

Jakob Vølver er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har skrevet et hav af artikler for bl.a. Jyllands-Posten og Politiken. Læs mere