Der er ingen varer

Livtag og lykketræf

Monica Ritterband er typen, der har vovet at kappe sikkerhedslinen – både privat og professionelt. Gang på gang har hun kastet sig ud i det ukendte og er startet forfra. Fra elsket tv-vært til chef på Carlsberg. Fra chef til billedkunstner og designer på fuld tid. Også privat har hun kompromisløst fulgt sit hjerte.

 

Dette er Monica Ritterbands historie om en ikke særlig lykkelig opvækst i en ikke helt almindelig familie, som på godt og ondt har spillet en hovedrolle i hendes liv frem til i dag. Og om at være hende den mærkelige, der gik i løjerligt tøj og fik bank af klassekammeraterne. Hun fortæller om ungdomstiden som croupier på et krydstogtskib i Caribien, og om årene som journalist på Ekstrabladet, Weekendavisen og i DR.

Saft og kraft er der masser af – bl.a. i historierne om magtkampene på Carlsberg, om mødet med Peter Brixtofte, da det gik på de høje nagler i Farum Kommune og meget, meget mere.

Vi hører også om de meget forskellige kærester og ægtefæller – fra ungdomskæresten Torben til den nuværende ægtemand, Peter. Der var også forfatteren Henrik Stangerup, som førte hende ind i en kreds af originaler, og en ægtefælle, som hun lod overvåge af en privatdetektiv.

Monica Ritterband har igen og igen truffet usædvanlige og - udefra set: - modige valg. Men hvad er det egentlig, der driver hende til gang på gang at forlade det trygge og velkendte for at kaste sig ud på dybt vand – også selvom hun er bange? Er det rastløshed eller mod? I Monica Ritterbands egne øjne handler det blot om at stille sig nysgerrigt til rådighed overfor livet og tage imod de tilbud som viser sig - og hvis de ikke dukker op så opsøge dem selv.

Livtag og lykketræf er underholdende, rørende og tankevækkende, og fyldt med Monica Ritterbands inspirerende overvejelser og synspunkter - om livet, om kærligheden, om det at være halvkendt, helkendt eller ukendt, om at blive ældre, om hvad livet som kunstner og designer betyder for hende, om gode og dårlige chefer og ikke mindst om at turde turde.

Se Monica Ritterband tale om bogen i Aftenshowet her

"Fire stjerner. Monica Ritterbands liv gør sig godt i bogform. Ikke mindst fordi hun selv fører pennen, som er skarp, direkte og ærlig." - Jesper Bech Pedersen,  Dagbladet Holstebro

Tror, de fleste kvinder vil føle sig inspireret og godt underholdt af Monicas livshistorie. - Femina

"Monica Ritterbands historie er en fortælling om at turde tage store beslutninger og om deres konsekvenser. Hun fortæller levende om sine op- og nedture, men også om de tanker og refleksioner valgene medfører, og bogen efterlader dermed et indtryk af et helt menneskes liv og er ikke kun en beskrivelse af en række begivenheder." - Lektørudtalelse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse
Forside

Forfatterportræt

Foto: Steen Brogaard

Livtag og lykketræf
Monica Ritterband
1. udgave 2011
ISBN: 978-87-12-04621-9
288 sider
Pris: 299,00 kr.

 

Kig i bogen

 

Gads Forlag har udgivet kvalitetsbøger siden 1855. Vores udgivelsesprogram tæller biografier, historiske værker samt bøger om sundhed, personlig udvikling og livsstil. Vi står samtidig bag Danmarks mest citerede opslagsværk, Kraks Blå Bog, og vi udgiver lærebøger til en række uddannelser, bl.a. under forlagsnavnene Gjellerup og Trojka. Forlaget ejes af G.E.C. Gads Fond, der støtter kulturelle og videnskabelige formål.