SAK jubilæumsudgave

SAK jubilæumsudgave

Søren Aabye Kierkegaard. En biografi.

Joakim Garffs prisbelønnede biografi om Søren Kierkegaard (1813-1855) udkommer i en pragtudgave i anledning af 200-året for forfatterens fødsel. SAK skildrer manden bag et af verdenshistoriens mest fascinerende forfatterskaber og kan læses som en biografisk introduktion til Kierkegaards tid og tankeverden.

-Berlingske
Pris: 299,00 kr.
Køb

Læs mere

Joakim Garffs prisbelønnede biografi om Søren Kierkegaard (1813-1855) udkommer i en pragtudgave i anledning af 200-året for forfatterens fødsel. SAK skildrer manden bag et af verdenshistoriens mest fascinerende forfatterskaber og kan læses som en biografisk introduktion til Kierkegaards tid og tankeverden.

SAK udfolder de store fortællinger i Kierkegaards liv, men holder også et vågent øje med smådele og biomstændigheder, sprækkerne i den geniale granit, galskaben lige underneden, skriveorgiets omkostninger, økonomisk og psykologisk. Uden at digte hen over kendsgerningerne har SAK  sat sig for at gøre afstanden mellem den sande historie og den gode fortælling så kort som mulig.

Pragtudgaven er udstyret med et nyt forord af forfatteren, Joakim Garff.

Anmeldelser og omtale

"Ansigt til ansigt med Kierkegaard i biografien SAK, der rummer stof til et helt jubilæumsår."  Berlingske

”Det sker sjældent. At man sætter sig i en god stol med en bog på 740 sider og så føler vemod, når bogen er læst. Men sådan er det med den mammut-biografi, Joakim Garff har skrevet om tænkeren, filosoffen, forfatteren og geniet Søren Kierkegaard. Det er en vidunderlig biografi. (…) Garffs værk er mesterligt.” – Vejle Amts Folkeblad

"Et mesterværk i den biografiske genre" – Johannes Møllehave i Jyllands-Posten

"Den bedste Kierkegaardbiografi nogensinde." – Weekendavisens kritikerliste

"Joakim Garffs bog om Søren Kierkegaard er ikke bare en biografi. Den er en sammensætning af Kierkegaards liv og skrift så suveræn, så udfordrende, så problematisk, konkret og perspektivrig, at det savner sidestykke i litteraturen. Læs, læs, læs." – Poul Behrendt i Weekendavisen

"SAK er ekstraordinært vellykket. (...) Historien om Kierkegaards liv bliver fortalt med en fylde og detaljerigdom, der gør SAK til en ren læsefryd. Billedlig talt er det som pludselig at opleve et liv, man kun har kendt i få sort/hvide stregtegninger, udfoldet til en helaftensfilm i farver, på det helt store lærred og med surround sound." – Nils Gunder Hansen i Berlingske Tidende

SAK jubilæumsudgave - Søren Aabye Kierkegaard. En biografi.
Joakim Garff
Udgave 2013
ISBN: 9788712048503
740 sider
Pris: 299,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Se interview med Joakim Garff på DK4

Forfatter

Joakim Garff

Joakim Garff

Joakim Garff er teolog og Kierkegaardforsker. Læs mere

Kig i bogen

Lignende bøger