Spørgsmål  1
Hvad er hensigten med, at sygeplejersker af og til giver sig tid til kritisk (teoretisk) refleksion over deres fag?

Spørgsmål  2
Hvordan kan Virginia Hendersons teori hjælpe sygeplejerskerne til dette?

Spørgsmål   3 
Det er vigtigt og nødvendigt, at sygeplejersker af og til stopper op og stiller spørgsmål som: Hvad består udøvelse af sygepleje i? Er det god sygepleje vi udøver? Hvem og hvad skal sygeplejen prioritere? Hvilke behov har den syge og hans pårørende? Er det vigtigt at hjælpe patienten med at varetage andre behov end dem, der drejer sig om livsvigtige funktioner?

Forsøg at svare på disse spørgsmål med udgangspunkt i en patient, som du har plejet.

Spørgsmål  4
Overvej, om Virginia Hendersons teori kan være til hjælp til at forstå denne patients behov for sygepleje på en tilfredsstillende måde.

Spørgsmål   5 
I 1955 definerede Virginia Henderson sygeplejerskens funktion således: "Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller generhvervelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen."

Denne definitionen mener mange sygeplejersker fortsat er den, der bedst forklarer, hvad sygeplejerskens funktion er. Selv udtrykte Virginia Henderson på sine ældre dage en undren over, at den ikke er blevet ændret. Hun tænkte da på de forandringerne i samfundet, globalisering og de ændringer i synet på sundhed og sundhedsvæsnet, der er sket.

Diskuter med dine medstuderende om definitionen fortsat favner den funktion, som sygeplejersker i dag har i samfundet. Er det noget i definitionen, som I savner, eller som I ville have ændret med udgangspunkt i forståelsen af sygeplejerskens funktion, således som I oplever det i dag?

Spørgsmål   6 
Virginia Henderson mener, at mennesket har 14 grundlæggende behov. I hendes teori er dette udgangspunkt for, hvad den professionelle sygeplejerske skal hjælpe en person med, når han mangler ”styrke, vilje eller viden” (se definitionen på sygepleje) på grund af sygdom.
a.  Er disse 14 grundlæggende behov fortsat relevante med henblik på at vurdere og iværksætte sygepleje til modtagere af sygepleje i dagens sundhedsvæsen?
b.  Diskuter med dine medstuderende om nogle af punkterne bør fjernes, nye bør sættes ind eller om nogle punkter bør omarbejdes for at imødegå de behov for sygepleje, som nutidens patienter har.

Spørgsmål 7
Mathilde Svendsen er for nylig flyttet i beskyttet bolig. Hun er enke, har to børn som ikke bor langt væk, og som besøger hende regelmæssigt. Hun er en tynd lille dame, som ofte sidder og se ud i luften, og det synes som om, hun har ringe interesse for, hvad der sker rundt omkring hende. Hun er til stadighed plaget af blærebetændelse (cystitis) og har et brandsår på højre tommel- og pegefinger, fordi hun havde glemt, at ovndøren blev så varm. Børnene er meget fortvivlede over moderens tilstand.

Beskriv med udgangspunkt i Virginia Hendersons teori om de 14 grundlæggende behov, hvordan du gennem observation af de permanente forhold og de patologiske tilstande kan samle data om Mathilde Svendsen, som kan medvirke til, at hun får en kvalificeret individuel sygepleje.

Spørgsmål   9
Virginia Henderson var meget optaget af, at  god sygepleje blev systematisk dokumenteret og dermed til nytte for andre sygeplejersker. Derfor var det vigtigt, at sygeplejersker også forsker.

Diskuter, hvordan sygeplejersker med udgangspunkt i Hendersons teori kan formulere gode problemstillinger til forskningsprojekter.   

Spørgsmål   10 
Henderson havde en opfattelse af, at alle sygeplejersker havde både en selvstændig funktion og en assisterende funktion.
a.  Hvordan forklarer hun disse to funktioner?
b.  Hvordan begrundet hun, at sygeplejersken også har en selvstændig funktion inden i den assisterende funktion?
c. Kan det være nyttigt at forstå sygeplejerskens funktioner på denne måde også i dagens sundhedsvæsen?

Spørgsmål   13 
Det tales i vore dage meget om tværfaglig eller tværprofessionelt samarbejde inden for sundhedsvæsnet.

På hvilken måde kan Hendersons tænkning bidrage til afklaring af sygeplejerskens rolle og ansvar i samarbejdet med de andre professioner i sundhedsvæsnet?

I akutmodtagelsen møder du Kirsten Larsen, en 47-årig pædagog, der er henvist af egen læge på grund af voldsom diarré og mavekramper, der har varet de seneste to døgn. På grund af mavekramper og diarré har Kirsten intet kunnet spise de sidste to døgn, og hun har drukket sparsomt. De vitale værdier er målt: BT 120/70 mm Hg; p. 92 pr. min.;  tp. 39,1o C; resp.fr. 18 pr. min.; SAT 94 %. Kirsten føler sig træt og mat, men sover kun lidt på grund af mavekramperne.
Kirsten Larsen bor i rækkehus i Korsør med en søn på 19 og en datter på 17; begge går i gymnasiet, og mens deres mor en indlagt, bor de hos deres far. Kontakten mellem de fraskilte forældre er ukompliceret, og de to børn passer selv, hvornår de er hos henholdsvis mor og far. Kirsten Larsen er for nylig vendt hjem fra en ferie i Tunesien sammen med en veninde.

Ditlev Krogstad mistede i går herredømmet over sin motorcykel på en våd vejbane, han styrtede og pådrog sig i faldet frakturer af radius, ulna og clavicula dextra. Han har nu højre arm i gips, 8-talsslynge om skuldrene og højre hånd er forbundet på grund af udbredte hudafskrabninger. Ditlev har moderate til stærke smerter i frakturerne og får fast smertestillende medicin i form af  tbl. Ibuprofen 600 mg x 3 pr. døgn, suppleret med tlb. Oxynorm 10 mg. PN, max x 3 pr. døgn.
Han sov afbrudt sidste nat på grund af smerter; kl. 02.15 fik han en tbl. Oxynorm 10 mg. PN med god effekt på smerterne, hvorefter han sov til kl. ca. 06.
Vitale værdier til morgen var: BT 170/80 mm Hg., P. 88 pr. min.; resp.fr. 20 pr. min.; SAT 94 %; tp. 37.4oC.
Ditlev Krogstad, der er 52 år, driver et mindre autoværksted med 10 ansatte. Han bor med sin kæreste på en nedlagt ejendom. Som selvstændig erhvervsdrivende er Ditlev nervøs for, hvad et sygefravær kan få af konsekvenser for forretningen.

Du skal, ud fra de data casene rummer, opstille dataindsamlinger for de 2 patienter, på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (VEJ nr. 9019 af 15/01/2013, (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144979, lokaliseret d. 01.12.2013).

Spørgsmål 1
Stamoplysninger
a. Hvilke data har du?
b. Hvilke mangler du?
c. Hvordan kan de tilvejebringes?

 Spørgsmål 2
Konkrete patientkontakter
a. Hvilke data har du?
b. Hvilke mangler du?
c. Hvordan kan de tilvejebringes?

Sygeplejefaglige problemområder for den enkelte patient.
Her skal du medtænke Sundhedsstyrelsens vejledning om problemområderne:
”Hvis en eller flere problemområder ikke er aktuelle for den enkelte patient, skal det også fremgå af journalen. Det kan ske med en meget kort angivelse i patientjournalen, så det længe det blot tydeligt fremgår, at der er sket en vurdering af problemområderne.
Aktuelle problemområder skal nærmere beskrives i relevant omfang med hensyn til de identificerede og bedømte behov og problemer, planlægning, udført pleje og behandling og opnåede resultater.
Det sygeplejefaglige personale skal på baggrund af journalen kunne redegøre for patientens tilstand, hvilke overvejelser, der er gjort, hvilken pleje og behandling, der er planlagt, og hvilken pleje og behandling, der er udført samt resultatet heraf.” (uddrag af Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser; Sundhedsstyrelsen, VEJ nr 9019 af 15/01/2013, (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144979, lokaliseret d. 01.12.2013).

Spørgsmål  3
I forhold til de sygeplejefaglige problemområder må du også overveje, om datagrundlaget er tilstrækkeligt, eller om du har brug for at indhente supplerende data.

Spørgsmål  4
Opstil dernæst en sygeplejediagnose, dvs. Problem – Ætiologi – Symptom, for det problemområde for hver af patienterne, som du finder mest betydningsfuldt; begrund dine valg af problemområder. 

Spørgsmål  1
Hvilken begrundelse for bad, vil du give en patient i forbindelse med personlig hygiejne?

Spørgsmål  2
Hvilke redskaber har du brug for i forbindelse med neglepleje?

Spørgsmål  3
Drøft med dine studiekammerater, hvornår og hvorfor en patient skal motiveres til daglig hygiejne.

Spørgsmål  4
Overvej dine egne følelser, når du skal hjælpe et andet menneske med personlig hygiejne – og overvej derefter hvordan han/hun har det med at skulle bede om hjælp.

Spørgsmål  5
Undersøg hvilke hudplejemidler, der er til rådighed på den afdeling, hvor du er i praktik, og inddel dem i forhold til, hvor fugtighedsbevarende de er. Del din viden  og  undervis gerne dine kolleger.

Spørgsmål  6
Tag op med din vejleder, om du eventuelt kunne få lov at lede en drøftelse i personalegruppen om holdninger til etik og sygepleje i forbindelse med personlig pleje til jeres patienter.

Spørgsmål  7
Repeter hvilke observationer, du kan få med, når du hjælper dine patienter med personlig hygiejne, og indarbejd overvejelser i dine rutiner i forhold til hver eneste patient.

Spørgsmål  1
Beskriv vejen fra sanseinput til praktisk output.

Spørgsmål  2
Hvilke funktioner er knyttet til kognitiv kapacitet?

Spørgsmål  3
Hvilke dysfunktioner er knyttet til kognitiv kapacitet?

Spørgsmål  4
Hvilke faktorer kan påvirke Erna Svendsens (se case i kapitlet side xxx) kognitive kapacitet i den nuværende situation?

Spørgsmål  5
Hvordan vil du observere og teste for at vurdere Erna Svendsens kognitive kapacitet med henblik på at samtale med hende?

Spørgsmål  6
Hvilke sygeplejefaglige problemstillinger kan du identificere hos Erna Svendsen relateret til hendes kognitive kapacitet?

Spørgsmål  7
Hvilke sygeplejefaglige mål kan du formulere relateret til Erna Svendsens kognitive kapacitet? Begrund disse.

Spørgsmål  8
Hvilke interventioner vil være relevante? Begrund disse.

Spørgsmål   1 
Patienter, der har kræft, får ikke altid den bedste behandling mod kvalme.
a. Hvad er årsagen til, at patienter, der behandles for kræft, ofte har kvalme?
b. Hvorfor er det vigtigt at forebygge kvalme i forbindelse med behandling for kræft?
c. Hvilke interventioner anbefales med henblik på at reducere oplevelsen  af kvalme i forbindelse  med  behandling med cytostatika?

Spørgsmål   4 
For at kunne forebygge kvalme er det meget  vigtigt, at sygeplejersken kortlægger de risikofaktorer, der kan medføre kvalme.

Hvilke risikofaktorer vil du som sygeplejerske kortlægge og hvorfor?

Spørgsmål   5 
Mange gravide kvinder oplever kvalme under svangerskabet. 
a. Hvad er hyperemesis gravidarum?
b. Hvilke konsekvenser kan det får for mor og barn?
c. Hvordan kan du som sygeplejerske bidrage til at styrke denne patientgruppens egenomsorg?
d. Beskriv sammenhængen mellem kvalme, smerter og livskvalitet.

Spørgsmål  1
Hvilke data har du brug for, når du skal vurdere en patients væske- og ernæringsbehov?

Spørgsmål  2
Hvilke forskellige kostformer findes der?

Spørgsmål  3
Hvordan er fordelingen mellem protein, fedt og kulhydrat i de forskellige kostformer?

Spørgsmål  4
Hvem skal have hvad og hvorfor?

Spørgsmål  5
Hvad er en ernæringsscreening?

Spørgsmål  6
Hvilke patienter skal ernæringsscreenes?

Spørgsmål  7
Hvilke data mangler du for at foretage en ernæringsscreening på Anders Nielsen, som er beskrevet i kapitlet?

Spørgsmål  8
Hvilken betydning vil det have for Anders Nielsen, om han får varm mad leveret fra en kro, der driver cateringvirksomhed, eller om maden leveres frossen, så han selv skal varme maden?

Spørgsmål   9 
Forstil dig, at Meta Holm, som er beskrevet i kapitlet, bliver indlagt på sygehuset pga. lårbensbrud. Ved indlæggelsen vejer Meta Holm 54 kg og er 167 cm høj.

Med udgangspunkt i tabel 6.2 og tabel 6.3 i kapitlet skal du udregne Meta Holms energi-, protein- og væskebehov pr. døgn og komme med forslag til ernæring i et døgn. Anvend kost- og væskeregistreringsskemaet, figur 6.3.

Spørgsmål  10
Hvilke udfordringer er der for sygeplejersken, hvis hun skal hjælpe Astrid Ågård, som er beskrevet i kapitlet , med at spise?

Spørgsmål  11
Hvordan vil du vejlede Hans Nørlund, som er beskrevet i kapitlet , i forhold til, at han netop har fået konstateret sukkersyge?

Spørgsmål  12
Hvilke overvejelser har du i forhold til at medinddrage Hans Nørlunds kone?

Spørgsmål  1
Beskriv en normal respiration og anatomien og fysiologien bag denne?

Spørgsmål  2
Hvilke faktorer kan påvirke respirationen?

Spørgsmål  3
Beskriv mekanismer/årsager bag ovennævnte faktorer.

Spørgsmål  4
Beskriv forskellige respirationsformer.

Spørgsmål  5
Hvilke observationer skal sygeplejersken foretage i forhold til en patient med respirationsbesvær?

Spørgsmål  6
Hvordan tæller man respirationsfrekvensen?

Spørgsmål  7
Beskriv forskellige former for dyspnø.

Spørgsmål  8
Beskriv MRC-dyspnø skalaen.

Spørgsmål  9
Hvordan kan du observere og beskrive en patients hudfarve? Hvad er cyanose?

Spørgsmål  10
Hvilke sygeplejefaglige overvejelser har du i forhold til at give en patient med respirationsbesvær ilt (O₂)?

Spørgsmål  11
Hvordan vil du observere og beskrive ekspektorat?

Spørgsmål  12
Hvilke sygeplejehandlinger kan der være i den forbindelse?

Spørgsmål  13
a.  Hvilke former for hvilestillinger kan være aktuelle hos en respirationsbesværet patient?
b.  Beskriv disse.

Spørgsmål 1
Bent Berg er en 68 årig mand, der er indlagt på medicinsk afdeling med hjerteproblemer. Han er i behandling for kendt hypertension. Gennem et stykke tid har han været plaget af hævede ben og er blevet forpustet ved anstrengelse. Den sidste uge har han følt sig tiltagende træt. I de sidste par dage har han haft meget svært ved at trække vejret og har haft trykken for brystet.
Ved indlæggelsen er Bent Berg bleg, kold og klamtsvedende, er dyspnøisk og har smerter hen over brystet. Han har ødematøse ben med store slyngede varicer og et lille skinnebenssår.
Respirationsfrekvensen er 20, SAT 91%, blodtryk 100/80, puls 120, vægt 100 kg og højde 178. Han har for mange år siden været piberyger. Røntgen af thorax viser let forstørret hjerte og væske i lungerne.
To dage efter indlæggelsen klager Bent Berg over smerter i venstre ben. Ved inspektion findes venstre lægmuskel tykkere en den højre, den er hård, øm, rød og varm. Lægen konstaterer, at Bent Berg har en dyb venetrombose og ordinerer kompressionsforbinding.
Respirationsfrekvensen er 16, SAT 96%, blodtryk 165/100, puls 92 og vægt 96 kg. Der ordineres ilt 4 l/min, hjertemedicin og vanddrivende medicin.

a. Gør rede for ABCD-vurdering. 
b. Hvilke observationer og sygeplejeinterventioner indgår under hvert bogstav?
c. Beskriv detaljeret hvordan og hvor pulsmåling foretages.
d. Beskriv detaljeret hvordan og hvor manuel blodtryksmåling foretages (auskultatorisk teknik).
e. Hvilke faktorer påvirker hjertekredsløbsfunktionen?
f. Gør rede for symptomer på venstresidig hjerteinsufficiens og gør rede for, hvilke sygeplejeinterventioner der skal foretages.
g. Gør rede for iltbehandling.
h. Gør rede for symptomerne på højresidig hjerteinsufficiens og gør rede for, hvilke sygeplejeinterventioner der skal foretages.
i. Gør rede for venøs insufficiens og beskriv symptomer på dyb venetrombose.
j. Gør rede for sygeplejeinterventioner i forhold til kompressionsbehandling.
k. Gør rede for, hvordan Bent Berg inddrages i plejen.
l. Gør rede for, hvordan sygeplejen til Bent Berg dokumenteres.

Spørgsmål   2
Carla Carlsen er en 40 årig kvinde indlagt på gynækologisk afdeling pga. kraftig vaginalblødning. Hun lider af voldsomme menstruationsblødninger og er konstant træt og lidt svimmel. Hun er tidligere behandlet med P-piller og har fået jerntilskud. Aktuelt er hun hjemme besvimet på badeværelsesgulvet.
Ved indlæggelsen er Carla Carlsen bleg, kold og klamtsvedende. Hun klager over, hun fryser, har kvalme, svimmelhed og sortnen for øjnene. Hun reagerer ikke spontant på tiltale.
Respirationsfrekvensen er 24, SAT 94 %, BT 90/50, puls 128 (svag) og GCS 14. Der ordineres ilt og intravenøs væske.
Ægtefællen, der er med ved indlæggelsen, siger, at Carla Carlsen altid fryser, specielt plages hun af kolde smertende fingre og tæer (iskæmi). Hun har ikke søgt læge for det, da det er almindeligt i hendes familie. Carla Carlsen ryger ca. 20 cigaretter om dagen, men drikker sjældent alkohol.

a. Gør rede for ABCD-vurdering.
b. Hvilke observationer og sygeplejeinterventioner indgår under hvert bogstav?
c. Gør rede for, Carla Carlsens symptomer og kompensationsmekanismer i forhold til blødningsshock.
d. Gør rede for, sygeplejeinterventioner i forhold til blødningsshock.
e. Gør rede for, hvilke faktorer der har betydning for udvikling af arteriel insufficiens.
f. Gør rede for, sygeplejeinterventioner i forhold til arteriel insufficiens.
g. Gør rede for, hvordan Carla Carlsen inddrages i plejen.
h. Gør rede for hvordan sygeplejen til Carla Carlsen dokumenteres.

Daniel Dahl er en 88 årig enkemand. For 2 uger siden var han indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, hvor han fik foretaget en hofteoperation. Operationen forløb planmæssigt, men da egen læge skulle fjerne agrafferne, var der en lille defekt i operationssåret, hvorfra der sivede lidt pus.  Daniel Dahl blev sat i antibiotikabehandling.
I dag føler Daniel Dahl sig utilpas. Ind i mellem føler han sig varm og sveder, så tøjet er helt gennemblødt, og ind i mellem fryser han så tænderne klaprer i munden på ham. Den opererede hofte er øm, varm og rød, desuden siver der en del pus fra cicatricen.
Daniel Dahl klager over kvalme og har mistet lysten til at spise og drikke. Han indlægges i ortopædkirurgisk afdeling. Respirationsfrekvensen er 22, iltmætning 94%, blodtryk 110/70, puls 100, temperatur 39° C, vægt 65 kg og højde 180 cm.
Daniel Dahl tilses efter en time, hvor han findes urolig, uklar og nærmest hallucineret. Han sveder meget og er nu rødblussende og varm. Han har smidt dynen på gulvet og taget skjorten af. Der ses lidt opkast på kinden og på hovedpuden, og der er en ildelugtende vandladning i sengen. Temperaturen måles til 40,6° C, respirationsfrekvensen er 22, blodtryk 150/100, puls 120, iltmætning 95%.

Spørgsmål  1
Hvilke faktorer har betydning for kropstemperaturen?

Spørgsmål  2
Gør rede for Daniel Dahl symptomer og kompensationsmekanismer i forhold til feber.

Spørgsmål  3
Hvilke observationer og sygeplejeinterventioner bør udføres, såvel når Daniel Dahl har det varmt, og når han er kold?

Spørgsmål  4
Hvordan udvikles feber, og hvilken betydning det har for væske- og ernæringsbehov?

Spørgsmål  5
Hvordan udvikles sepsis, og hvilke observationer der skal gøres?

Spørgsmål  6
Gør rede for, hvordan temperaturmåling foretages, og hvilke observationer og undersøgelser der følger med.

Spørgsmål  7
Hvordan kan Daniel Dahl inddrages i plejen?

Spørgsmål  8
Gør rede for, hvordan sygeplejen til Daniel Dahl dokumenteres.

Spørgsmål  1
Forklar den normale defækation.

Spørgsmål  2
Hvilke faktorer påvirker defækationen, og forklar, hvordan disse faktorer har betydning for den normale defækation.

Spørgsmål  3
Hvilken betydning har hospitalsindlæggelse på disse faktorer?

Spørgsmål  4
Hvilke observationer vil du gøre i forhold til en patients afføring/afføringsmønster?

Spørgsmål  5
Hvilke overvejelser vil du gøre i forhold til at tale med en patient om afføring? Hvordan vil du planlægge samtalen?

Spørgsmål  6
Reflekter over en situation fra klinikken, hvor dine sygeplejehandlinger rettede sig mod en patients afføringsproblem. Hvilke overvejelser gjorde du i forhold til din egen blufærdighed og integritet? Hvordan har du arbejdet med dine reaktioner efterfølgende?

Spørgsmål  7
Hvilke sygeplejehandlinger vil du udføre hos en immobil patient med diarré, og begrund dine overvejelser.

Spørgsmål  8
Hvordan vil du sikre patientens blufærdighed og integritet?

Spørgsmål  9
Relater dine overvejelser til casen s. 260. Hvordan kan Erna Pedersens oplevelse af situationen blive bedst mulig?

Spørgsmål  10
Hvilken information og vejledning vil du give en patient, der lider af obstipation? Begrund dine overvejelser.

Spørgsmål  11
Diskuter med dine studiekammerater jeres erfaringer fra klinikperioder med forskellige interventioner i forhold til obstipation.

Spørgsmål  12
Opstil en sygeplejediagnose med udgangspunkt i casen s. 245.

En ældre mand indlægges  på sygehuset med vandladningsproblemer.
Han har gennem længere tid mærket, at urinstrålen ikke er så kraftig mere, og han skal alligevel ofte på toilettet.

Spørgsmål  1
Hvad vil du spørge patienten om?

Spørgsmål  2
Hvilke undersøgelser og observationer vil du foretage?

Spørgsmål  3
Hvordan kan forstoppelse påvirke vandladningen?

Spørgsmål  4
Beskriv de symptomer,  man skal være opmærksom på. 

Spørgsmål  5
Hvordan kan antidepressiva (lægemidler mod depression) influere på blærefunktionen?

Spørgsmål  6
Beskriv de forskellige former for urininkontinens og den tilhørende behandling. 

Spørgsmål  7
Hvordan udføres urinprøvetagning ved spontan vandladning korrekt? 

Spørgsmål  8
Hvilke forskellige kateteriseringsmetoder findes der? 

Spørgsmål  1
Den normale søvn
a. Beskriv den normale søvn, herunder søvnfaser og søvncyklus gennem natten for en teenager, for voksne og for ældre
b. Hvorfor er det et problem specielt for syge, at de vågner eller bliver vækket flere gange i løbet af natten?

Spørgsmål  2
Du passer en 70 årig kvindelig patient med pneumoni og feber. Hendes temperatur blev i morges målt til 38° C og kl. 17.00 var temperaturen steget til 38,9° C. Hun har følt sig træt og mat, og har ligget og smådøset hele dagen.
a. Beskriv den normale døgnvariation af legemstemperaturen, og hvordan legemstemperaturen påvirker den normale søvn?
b. Hvad sker der med søvnen, når man pådrager sig en infektion og får feber?
c. Hvordan kan du hjælpe den febrile patient med at få tilrettelagt nogle gode rammer for søvn?

Spørgsmål  3
Interview en studiekammerat eller et familiemedlem om hendes/hans vaner/rutiner i forbindelse med sengetid.
a. Hvorfor er det vigtigt at medtænke vaner/rutiner i forbindelse med etablering af en god nattesøvn?
b. Hvilke af disse vaner mener du umiddelbart vil kunne gennemføres ved indlæggelse på hospital?
c. Hvordan skabes nogle rammer og omgivelser der – om muligt – tilgodeser de øvrige vaner?

Spørgsmål  4
Overvej følgende problemstilling:
En patient på en firesengsstue klager over manglende søvn de sidste nætter. Årsagen til dette er ifølge patienten, at en medpatient snorker højlydt, og at en anden ser TV til langt ud på natten.
a. Hvordan mener du denne konflikt bør løses? 
b. Hvordan vil du håndtere dilemmaet mellem den enkeltes selvbestemmelsesret og hensynet til andre?

Spørgsmål  5
Tænk tilbage på perioder, hvor du har været stresset, fx i eksamensperioder
a. Hvordan oplevede du, at det påvirkede det din søvn?
b. Forklar årsagen til, at søvn påvirkes i forbindelse med stress?

Spørgsmål  6
Forestil dig, at du er på nattevagt
a. Hvilke søvnhæmmende faktorer, mener du, der kan være i patientens/beboerens omgivelser?
b. Mener du, det er muligt at reducere nogle af disse faktorer?
c. Diskutér dine overvejelser med dine medstuderende.

Spørgsmål  7
Interview en sygeplejerske omkring ernæring og søvn – evt. ud fra følgende spørgsmål:
a. Hvornår spises der aftensmad?
b. Hvilke mellemmåltider tilbydes i løbet af aftenen, og hvornår tilbydes de?
c. Hvordan tilgodeses behovet for mellemmåltider hos de patienter eller beboere, der ikke selv er i stand til at spise?
d. Hvilke drikkevarer serveres for patienten/beboeren?
Diskuter i klassen/studiegruppen – med udgangspunkt i interviewet med sygeplejersken:
e. Modtager patienter/beboere sufficient ernæring i relation til søvn?
f. Er der anledning til procedureændringer i forhold til måltider/ mellemmåltider/ drikkevarer?

Spørgsmål  8
Hvilken betydning har aktivitet for en god nattesøvn?
a. Undersøg/overvej hvilke aktiviteter der er mulighed for under indlæggelse på sygehus eller som beboer på et plejehjem
b. Undersøg/overvej om der kan skabes alternative muligheder for aktiviteter.

Spørgsmål  9
Søg det nyeste inden for søvnforskning:
a. Hvad findes der af interessant information omkring søvn på internettet? Søg evt. på nogle af nedenstående internetadresser.
b. Hvad findes der af internationale og nationale artikler omkring søvn? Anvend evt. nogle af nedenstående databaser – og søg ved hjælp af nogle af søgeordene.

Søgestrategi.
Søgeord.
Søvnens funktion; søvn og alder; søvn og sygdom; søvnproblemer; søvn og sygeplejehandlinger; søvn; hvile; insomni; afslapning; massage; søvnhygiejne; natsygepleje.
Sømn; sømnvansker; sleep; inpatient; experience; patient care; elderly; nursing care; nursing science; sleep assessment; medical and surgical patients; sleep effectiveness;  somnologi; insomnia; disturbance; in-patient nights.

Forslag til databaser:
SweMed; PubMed; Blackwell-Synergy; Cochrane.

Internetadresser:

Dansk center for søvnmedicin:
http://www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/Soevncenter/

Dansk Søvnselskab:
http://xn--svnselskabet-vjb.dk/

Den norske søvnforenings hjemmeside:
www.soevnforeningen.no/

The National Sleep Foundation:
www.Sleepfoundation.org

www.sleep.com 

www.videnskab.dk

Anna Andersen er en 90 årig kvinde, indlagt i neurologisk afdeling under diagnosen apoplexia cerebri. Hun har kun en gang tidligere været indlagt; det var, da hun som kun 38 år fik konstateret cancer i underlivet. I den forbindelse fik hun fjernet uterus, ovarier og salpinges (livmoder, æggestokke og æggeledere).

Anna Andersen bor i eget hjem sammen med sin søster. For 18 dage siden faldt hun, da hun ville rejse sig fra sengen for at gå på toilettet. Hun kunne ikke støtte på benene og faldt ned mellem sengen og kommoden. Hendes søster finder hende først om morgenen, hvor hun formentlig har ligget på gulvet nogle timer. Da søsteren ikke kan komme i kontakt med Anna Andersen, og hun føles helt kold, rekvirerer hun en ambulance.

Ved indlæggelsen var Anna Andersen meget forvirret og talte usammenhængende. Hun var tydeligt skæv i ansigtet, højre mundvige hang, og hun kunne ikke bevæge højre arm eller støtte på højre ben. Hun var kold og havde trykmærker af at ligge på gulvet.

Her 18 dage efter indlæggelsen er det muligt at kommunikere med Anna Andersen, men hun har stadig nedsat kraft af højre arm og kan kun delvist støtte på højre ben. Hendes muskelstyrke og muskelmasse synes noget reduceret. Hun er blevet forkølet og har problemer med at få vejret. Hun har noget sejt sekret, som hun med besvær får hostet op. Hun spiser og drikker sparsomt, da hun plages af kvalme. Hun har kun haft sparsom knoldet afføring siden indlæggelsen.

Anna Andersen klager desuden over smerter i højre læg. Ved inspektion ses crus hævet, varmt og rødt. Desuden klager hun over smerter ved vandladning og siger, at urinen lugter grimt.

Nu kan hun snart ikke klare mere og begynder at græde. Hun føler sig utilpas i hele kroppen og føler sig usoigneret. Hun kan ikke komme til at vaske sine hænder, håret er fedtet og hun synes ikke, hun bliver tørret ordentligt, når hun har været på toilettet.

Respirationsfrekvensen er 22, iltmætningen 94%, blodtrykket 110/70, pulsen 100, temperaturen 39° C, vægten 50 kg og højden 165 cm.

Spørgsmål  1
Gør rede for betydningen af aktivitet og inaktivitet.

Spørgsmål  2
Gør rede for de fysiske og psykiske komplikationer der kan opstå i forbindelse med sengeleje (immobilisation) i forhold til:
a. bevægeapparatet
b. hud
c. hjerte-kredsløb
d. lunger og respiration
e. mavetarmkanal
f. nyrer og urinveje
g. psykisk funktion og sansning.

Spørgsmål  3
Gør rede for sammenhængen mellem komplikationer fra de forskellige organer.

Spørgsmål  4
Hvordan vurderes risikoen for sengelejekomplikationer i forbindelse med  de enkelte organer?

Spørgsmål  5
Gør rede for, hvilke sygeplejeinterventioner der kan have forbyggende effekt på sengelejekomplikationer.

Spørgsmål  6
Hvordan kan Anna Andersen inddrages i plejen?

Spørgsmål  7
Gør rede for, hvordan sygeplejen til Anna Andersen dokumenteres.

Spørgsmål 1
I lægepraksis møder en 62-årig, let overvægtig mand op til kontrol for sin type 2 diabetes som han har haft de sidste 4 år. Da patienten har talt med lægen, skal konsultationssygeplejersken tage hans blodsukker, undersøge hans urin og tale om vægttab med ham. Under samtalen kommer det frem, at han har fået seksuelle problemer med sin hustru, som han har været gift med i 37 år. Patienten er tydeligvis utilpas ved at tale detaljeret om de seksuelle problemer, men han fortæller dog, at han har svært ved at få rejsning, og han synes, han har mistet gnisten.

a. Hvilke overvejelser gør du dig om patientens situation og problemer?
b. Hvordan vil du spørge ind til patientens problemer?
c. Hvilke årsager kan der være til patientens seksuelle problemer?
d.  Hvilke muligheder og strategier finder du relevante for at komme videre i udredningen af patientens seksuelle vanskeligheder?
e. Hvilke behandlingsmuligheder er der for patienten?

Spørgsmål   2
I reumatologisk ambulatorium møder sygeplejersken en 55-årig kvinde, der har netop fået konstateret leddegigt, og hendes dagligdag er i stigende grad besværet af smerter og bevægelsesindskrænkning i hænder, fødder og bækken. Hun fortæller, at hun efter en længere periode som single har fundet sig en kæreste, som hun er meget glad for. De to er gode til at give hinanden kærtegn, mens det kniber til gengæld med at gennemføre et samleje. Patienten får hurtigt smerter og er langt fra så smidig, som hun var for blot få år siden. Hun har også vanskeligt ved at få orgasme, hvilket hun selv tilskriver smerterne samt det, at hun har svært ved at ”slappe af” og ”give sig hen”. Indtil videre har parret være gode til at grine af de akavede samlejesituationer, men patienten frygter, at de seksuelle problemer med tiden vil gøre forholdet svært og betyde, at kæresten forlader hende. Af samme grund bagatelliserer hun ofte sine smerter og håber, at kæresten ikke opdager, hvor ondt hun egent har.    

a. Hvilke overvejelser gør du dig om patientens situation og problemer?
b. Hvilke temaer kunne det være relevant at diskutere med patienten/parret?
c. Hvordan vil du stille uddybende spørgsmål?

Spørgsmål   3
I svangreambulatoriet kommer et par til ultralydsscanning. De er henholdsvis 27 og 29 år og skal snart være forældre for første gang. Han er nyuddannet ingeniør og arbejder i en mindre konsulentvirksomhed, hun er ved at færdiggøre sin bachelorafhandling på pædagoguddannelsen. Parret er velfungerende, men meget spændte på (og en anelse urolige for), hvordan forældrerollen vil påvirke deres liv og samliv. De har således læst i et blad, at fødsel og barsel kan gå hårdt ud over parforhold og sexliv (som de sætter stor pris på), og de har et vennepar, som er gået fra hinanden mindre end to år efter, at de blev forældre.

a. Hvilke overvejelser gør du dig om det unge pars bekymringer?
b. Hvordan vil du rådgive dem, hvis de spørger dig til råds som fagperson?
c. Hvad kan påvirke deres fremtidige sexliv?

Spørgsmål   4
Hjemmesygeplejersken kommer hos et ældre ægtepar på henholdsvis 77 og 81 år for at skifte et sår, som manden har efter en lille operation for et malignt melanom, som er radikalt opereret. Parret har været gift siden deres sene teenageår og fået tre børn, som alle klarer sig godt. Deres samliv har haft op- og nedture, men samlet set er de glade for hinanden, og trods større og mindre samlivskriser har de aldrig overvejet at blive skilt. De er begge forholdsvis raske og rørige og rejser to gange årligt på opera-ferie med et vennepar, ligesom de synger i kor, følger kurser på Folkeuniversitetet og spiller bridge. Hun får to blodtrykssænkende lægemidler samt et kolesterolsænkende middel, mens han er plaget af slidgigt i fingre og lænd og må tage faste smertestillende lægemidler. Parret har altid fungeret godt seksuelt, selvom de godt kan mærke, at ”alderen begynder at trykke”. De er bange for at måtte ”vinke farvel” til ”det sjove”, men er på den anden side usikre på, om det er helt ”normalt” at have lyst til sex som gammel. De spørger hjemmesygeplejersken, om der er noget, de selv kan gøre for at holde samlivet ved lige.

a. Hvilke overvejelser gør du dig om det ældre pars situation og bekymringer?
b. Hvilke faktorer har indflydelse på deres sexliv?
c. Er der noget af det medicin, de tager, der kunne påvirke deres sexliv?
d. Hvordan ville du rådgive dem, hvis det var dig der var hjemmesygeplejerske?

Spørgsmål  1
Kom med eksempler på opfattelser af rent og urent i forhold til, hvordan man betragter/kategoriserer andre mennesker. En pårørende spørger, hvor der er et toilet, han kan benytte – henviser du ham til personaletoilettet eller til patienternes toilet?

Spørgsmål  2
Prævalensen af sundhedssektorerhvervede infektioner har ligget mere eller mindre konstant omkring de 8-10 %. Diskuter med dine medstuderende om dette er et acceptabelt tal ud fra ændringerne i sundhedsvæsenet, behandlingstilbud og karakteristika for befolkningen.

Spørgsmål  3
Patientens urinkolbe er placeret på gulvet. Diskuter med sine medstuderende og argumenter ud fra smittekæden for, om dette er en hensigtsmæssig placering, og hvilke konsekvenser det kan få i forhold til erhvervelse af en infektion.

Spørgsmål  4
Oplist og argumenter for hvilke værnemidler du vil anvende i følgende plejesituationer: hjælp til personlig hygiejne (bad), hjælpe til nedre hygiejne (skift af ble), opgaver i skyllerummet, andet?

Spørgsmål  5
En patient er indlagt med Norovirus infektion. Argumenter for hvilke(t) sæt af infektionshygiejniske retningslinjer du vil anvende, og hvilken stue patienten skal placeres på for at forebygge smittespredning?

Spørgsmål  6
I nogle tilfælde er proceduren både ren og uren! Hvad er rene og urene områder? Se mere om, hvornår der skal udføres håndhygiejne i forhold til rene og urene opgaver på håndhygiejneprogrammet på http://www.ssi.moch.dk/goto.php?target=pg_720

Spørgsmål  7
Diskuter med dine medstuderende, hvordan man taler om håndhygiejne – når den ikke udføres, som den skal. Vil du påpege/påtale/rette/korrige eller vejlede? Hvordan vil du sige det til din kollega, når du ser at håndhygiejne ikke udføres rigtigt?

Spørgsmål  8
Kom med eksempler på kritisk, semikritisk og ikke kritisk udstyr.

Spørgsmål  9
Din afdeling skal have nyt inventar – hvordan du vil indrette en sengestue, så de hygiejniske krav kan opfyldes.

Spørgsmål  10
Du har skiftet forbinding på en patient med et inficeret skinnebenssår. Du har til dette brugt saks, pincet og en flergangskop. Kategoriser dette udstyr og beskriv, hvordan dette udstyr skal genbehandles og opbevares.

Spørgsmål  11
Lav et eksempel på en instruks, der skal hænge i skyllerummet, om hvordan affald skal sorteres.

Spørgsmål  1
Hvordan udføres sygepleje, når man tilstræber en pleje ud fra WHO’ definition af palliativ pleje?

Spørgsmål  2
Hvad er forskellen mellem basal- og specialiseret palliativ pleje og omsorg i professionelt arbejde?

Spørgsmål  3
Hvilke fysiske problemer er almindelig at møde hos den døende, og hvilken sygeplejeinterventioner er relevante? Hvilke problemer har du allerede set og mødt i klinikken?

Spørgsmål  4
Hvad er forskellen på frygt og angst? Nævn nogle eksempler, som du kender?

Spørgsmål  5
Hvordan defineres smerter ud fra ISAP?

Spørgsmål  6
Hvad forstår du ved passiv dødshjælp?

Spørgsmål  7
Hvordan kan man inddrage pårørende i pleje af den dødende patient?

Spørgsmål  8
Hvordan gør man den afdøde i stande? Hvis du har været med til opgaven i klinikken kan du beskrive, hvordan I gjorde?

Spørgsmål  9
Hvad er et ligsyn?

Spørgsmål  10
Hvad siger sundhedsloven omkring obduktion?

Spørgsmål  11
Hvem har ansvaret for dødsattesten?

Spørgsmål  12
Hvem har ansvaret for dødsanmeldelse?

Spørgsmål  13
Hvilke ritualer kender du i forbindelse med dødsfald i Danmark?

Spørgsmål  14
Hvilket tværfagligt samarbejde indgår sygeplejersker i ved dødsfald i hjemmet og på hospitalet?