Velfærdens pris

Velfærdens pris

Arbejderbeskyttelse og arbejdsmiljø gennem 150 år

Vi ved alle, at det kan være farligt at gå på arbejde, og siden 1800-tallet har det været en samfundsmæssig opgave at sikre arbejderne mod ulykker og arbejdsbetingede sygdomme.

Pris: 349,00 kr.
Køb

Læs mere

Med Fabriksloven fra 1873 fik Danmark sin første arbejderbeskyttelseslov. Siden har spørgsmålet om arbejdsmiljø og sikkerhed været en kilde til stadige diskussioner og interessekonflikter mellem lønmodtagere, arbejdsgivere, sagkundskab og politikere.

I Velfærdens pris sætter historikeren Kurt Jacobsen fokus på samspillet mellem industrisamfundets udvikling og sikkerheden og arbejdsmiljøet på virksomhederne, og han undersøger, hvorfor ulykkes- og sundhedsfarer øjensynlig er en permanent skyggeside ved Danmarks vækst og velstand.

Med sit fokus på danskernes arbejde og arbejdsforhold er bogen en historie om det moderne Danmark set gennem arbejdsmiljøets prisme. Bogens omdrejningspunkt er indsatsen mod arbejdsulykker og arbejdssygdomme fra midten af 1800-tallet til i dag. Bogen viser, hvordan lovgivning og andre arbejdsmiljøtiltag konstant har været genstand for politisk-ideologiske opgør og er en afgørende parameter – ikke blot for virksomhedernes økonomiske interesser og arbejdernes vilkår, men også for befolkningens sundhedstilstand og samfundsudviklingen.

Bogen er udgivet i smarbejde med Arbejdstilsynet.

Anmeldelser og omtale

"Fire hjerter - En solid og kompetent historisk fremstilling af arbejderbeskyttelsens historie." - Politiken

"Velfærdens pris er overordentlig velresearchet, lødig og fantastisk godt disponeret. Den er samtidig så velskrevet, at den - også - kan læses som en spændingsbog (...) Bogen er gribende, spændende - og nødvendig. Bør være pligtstof på 'Borgen' og indgå som pensum på samtlige gymnasier og erhvervsuddannelser. " - raskmagasinet.dk

Velfærdens pris - Arbejderbeskyttelse og arbejdsmiljø gennem 150 år
Kurt Jacobsen
1. udgave 2011
ISBN: 9788712046813
432 sider
Pris: 349,00 kr.

 

Forfatter

Kurt Jacobsen

Kurt Jacobsen

Professor i historie på Copenhagen Business School Læs mere

Kig i bogen

Lignende bøger