De asociale

De asociale

Kz-lejrenes glemte danskere

De asociale går tæt på en gruppe af mennesker, der, selv om de kom fra socialt elendige vilkår og endte under de vanskeligste forhold i tyske koncentrationslejre, alligevel næsten blev glemt. Det er en retfærdighedshandling, at deres vilkår og skæbne nu tages frem.

-Fyens Stiftstidende
Pris: 249,95 kr.
Køb
Læs mere

”Min far går med hænderne oppe. Han har lige fået lov til at tage nogle benklæder og en skjorte på. Han har ryggen til, så han når ikke at se mig, men jeg ser ham blive ført ud. Der var seks tyskere inde og hente ham.”

11-årige Bent Pedersen så sin far blive arresteret om morgenen den 26. oktober 1944. Få uger senere befandt den 36-årige søfyrbøder Ejnar Haakon Pedersen sig i koncentrationslejren Neuengamme. Ejnar var en af de mindst 430 danske mænd, der blev deporteret som ”asocial” eller ”vaneforbryder”. En broget flok af sortbørshandlere, småkriminelle og drukkenbolte, samt ustraffede, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. I koncentrationslejrene blev de mødt med ringeagt. Næsten hver tredje ”asociale” døde i kz-lejren. Ingen anden dansk fangegruppe havde så stor dødelighed.

Betegnelserne "asocial" og "vaneforbryder" var hæftet på dem af nazisterne, men ordene hang ved også efter krigen, og kun få havde kræfter til at protestere. De asociale blev fortrængt i den fælles bevidsthed. De fik aldrig et mindesmærke. De havde svært ved at få erstatninger Selv 30 år efter besættelsen vakte det stærke protester, da et folketingsforslag om hædersgaver uforvarende kom til at omfatte gruppen.

Selv om de asociale udgjorde op mod 10 % af alle deporterede danskere, er de forblevet besættelsestidens stedbørn. Med denne bog fortælles deres historie for første gang.

Anmeldelser og omtale

 "Bogen er fortrinlig." - Fyens Stiftstidende

 "... bogen er vigtig både som udvidelse af besættelseshistorien og som retfærdighedshandling." - Politiken

  "Det er en væsentlig bog, som anbefales." - Nordjyske Stiftstidende

"... fremragende og vigtig historieformidling om en ellers ikke beskrevet del af besættelseshistorien." - Lektørudtalelse, DBC

"De asociale har karakter af en mosaik, hvis styrke er, at den ikke kun fortæller om fangernes skæbne, men også om de alvorlige, langsigtede konsekvenser." - Weekendavisen

  "De asociale er en bog, vi har manglet. Den belyser et glemt hjørne af beretningen om KZ-lejrenes gru." - Jyske Medier

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.


Pressemeddelelse




Forside





Billede af bogen





Forfatterfoto af Maya Schuster 
Privat foto 


Forfatterfoto af Tim Panduro
Privat foto 


De asociale - Kz-lejrenes glemte danskere
Maya Schuster & Tim Panduro
1. udgave 2014
Hardcover m. smudsomslag
ISBN: 9788712049456
287 sider
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kig i bogen

Forfattere

Maya Schuster

Maya Schuster

Maya Schuster er født 1985, cand.mag. i tværkulturelle studier fra Københavns Universitet. Læs mere

Tim Panduro

Tim Panduro

Tim Panduro er født 1976, uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og ansat ved Politikens Lokalaviser. Læs mere