De forbandede

De forbandede

De forbandede er en monumental historisk roman af en af Amerikas helt store litterære stemmer.

-Berlingske
Pris: 349,95 kr.
Køb
Læs mere

Princeton, New Jersey, 1905: tilsyneladende et roligt sted at lade sine børn vokse op; en tryg by for blide sjæle.

Men noget mørkt og ildevarslende lurer i byen, noget der korrumperer og inficerer dens indbyggere. Mareridt hjemsøger de uskyldige, mens de sover. En stærk forbandelse rammer Princetons elitefamilier; deres døtre begynder at forsvinde. En ung brud forføres og bortføres ved alteret af en farlig, dragende mand – en uhåndgribelig figur, måske en europæisk greve, måske endda djævelen selv, som spreder sin forbandelse over byens privilegerede, hvide familier.

Da brudens bror imod alle odds beslutter sig for at finde sin søster, krydser han veje med nogle af Princetons største personligheder, fra den kommende amerikanske præsident Woodrow Wilson, den unge socialistiske idealist Upton Sinclair, den karismatiske Jack London til tidens mest berømte forfatter Mark Twain. Alle plages de af skæbnesvangre syner. 

De forbandede er en monumental historisk roman af en af Amerikas helt store litterære stemmer. En alarmerende fortælling om besættelse, magt og nederlag i det tidlige 20. århundredes Princeton – skillevej for de magtfulde og de fortabte. 

Anmeldelser og omtale

 "En storslået roman"  Berlingske

 "Joyce Carol Oates har tidligere i sit forfatterskab brugt den gotiske roman som genre, og nu gør hun det igen i denne litterære tour de force. "De forbandede" er et brillant opvisningsstykke."  Politiken

 "Endnu en gang et storværk fra en af USA's samvittigheds stemmer."  Jyllands-Posten

"De forbandede er en overdådig historisk roman, der ikke blot fermt leger med den gotiske genres klicheer, så vi gyser af fryd, men tillige har noget på hjerte om de spændinger og problemer, der stadig præger USA. (...) Med De forbandede har Joyce Carol Oates skrevet en stemningsfuldt, tankevækkende og medrivende roman."  Information

"Den anerkendte, prisbelønnede 76-årige Joyce Carol Oates har her begået en fabelagtig gotisk fortælling, hvor især underholdningsværdien og hendes lækre prosa står stærkt frem." – ALT for damerne

"Det er en fascinerende roman, der også langer ud efter datidens forlorenhed og sociale uretfærdighed, men mest er det hele stærkt underholdende."  Kristeligt Dagblad

  "... en nærmest fortryllende oplevelse at læse.. "  bogrummet.dk

"Med De Forbandede har Joyce Carol Oates skabt en forbandet velskrevet bog, som varmt kan anbefales, hvis du søger en underfundig, historisk og gotisk roman."  boguniverset.dk

"[De forbandede] er tætpakket, udfordrende, sammensat, sjov, rablende og fuld af skøre mennesker. Du burde læse den." – Stephen King, The New York Times

"En forbløffende feberdrøm af en roman. Tanken falder på Dostojevskij som den eneste anden romanforfatter, der er i stand til at skabe denne type oprivende bekendelse, udtrykt i majestætisk bibelske kadencer, som Oates leverer her." – Los Angeles Times

"… historien er simpelthen så skræmmende god. Vi kan ikke vende siderne hurtigt nok." – USA Today

"Oates’ pertentlige, upålidelige fortæller er en komisk genistreg, hendes fortælling vild, mangesidig og udført, i sidste ende, med gennemført stil. Hvis du skal vælge én roman at læse fra denne produktive forfatter i år, så lad det være denne." – Sunday Times UK

"Du vil lukke De forbandede og ønske at begynde forfra igen." – People Magazine

"Det, der får os til at blive ved med at vende tilbage til Oates's verden, er hendes nærmest uhyggelige evne til at gøre siden til et vindue, med noget på den anden side, som vi ville sværge på, var livet selv." – The New York Times Book Review

"De forbandede er en unik, enorm og mange-facetteret fortælling; et genrefordrejende væsen af en bog, fuldkommen overraskende fra start til slut, overvældende og engagerende, sproget knitrer af energi og vid." – New York Journal of Books

"… en uhyggelig, ofte dybt foruroligende fortælling." – The Boston Phoenix

"Joyce Carol Oates er på toppen in sin glorværdige nye roman De forbandede - en lang, frodig beretning om måske overnaturlige hændelser i Princeton, New Jersey, et århundrede tilbage i tiden. Forfærdelige begivenheder (Oates’ varemærke) finder sted her – men på smukkeste vis, og på en baggrund af historie, litteratur, religion, det virkelige og det eventyrlige, faktisk en veritabel symfoni af tid og sted … vidunderlig bog" – The Buffalo News

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.


Pressemeddelelse.




Forside.





Billede af bogen. 




Forfatterfoto af Joyce Carol Oates.
Foto: CAMERA PRESS: Paul Stuart
De forbandede
Joyce Carol Oates
Oversat af: Lærke Pade
1. udgave 2014
Hardcover m. smudsomslag
ISBN: 9788712049364
714 sider
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kig i bogen

Forfatter

Joyce Carol Oates

Joyce Carol Oates

Joyce Carol Oates (f. 1938) er en af Amerikas helt store forfattere. Læs mere


Hør Joyce Carol Oates fortælle om sine skrivevaner