De gode år

De gode år

UDKOMMER 27. SEPTEMBER

Læs mere

Hver sommer drager brødrene Hugh, Edward og Rupert Cazalet tilbage til deres barndomshjem i hjertet af Sussex sammen med deres koner og børn. Her slutter de sig til deres karismatiske forældre og deres ugifte søster, Rachel. Forude venter to vidunderlige, solbeskinnede måneder fyldt med leg, picnic på stranden og overdådige middage. Men end ikke de idylliske omgivelser kan holde hjertesorgen, angsten og ensomheden stangen.Hugh hjemsøges stadig af minderne fra Første Verdenskrig og er rædselsslagen ved udsigten til endnu en krig.

Den flotte, charmerende Edward, som slap uskadt fra krigen, har et godt øje til damerne, mens hans kone keder sig indædt og savner sit liv som danserinde uden at lægge mærke til hans gentagne affærer. Den talentfulde kunstmaler Rupert opdager, at han ikke både han male og være gift med sin smukke, men krævende hustru, Zoë. Og Rachel er så loyal over for sin familie, at hun ikke har tid til Sid – kvinden hun har stærke følelser for.

I fire vidunderligt skrevne romaner følger vi den engelske Cazalet-families overklasseliv med tjenestefolk og skrøbeligt sammenhold i tiden omkring Anden Verdenskrig. Fans af engelske slægtsromaner og tv-serier som Downton Abbey vil elske Howards bestseller-serie, som udkom første gang i Danmark i 1990’erne.

De gode år er første bind i serien. Bind 2 Ventetid udkommer efterår 2017. Bind 3 + 4 De svære år og Tiden efter udkommer forår 2018.

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.  

Pressemeddelelse
KOMMER
 
Forside
 

Forfatterfoto af Elizabeth Jane Howard
Foto: Michael Trevillion

De gode år
Elizabeth Jane Howard
Oversat af: Anne Ziersen
1. udgave 2017
Hardcover m. smudsomslag
ISBN: 9788712054917
Ca. 500 sider
Pris: 299,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Forfatter

Elizabeth Jane Howard

Elizabeth Jane Howard

Elizabeth Jane Howard, 1923-2014, blev i 1990’erne berømt på slægtsromanserien om familien Cazalet. Læs mere