Der er ingen varer
Berlingske

De stjal min mor

På sporet af løgn, fortielser og tvangsadoptioner i DDR

Det var en kold morgen i 1972, da mændene i lange, mørke frakker buldrede på døren, trængte ind i lejligheden og tog Katrins mor med sig. ”Jeg kommer snart tilbage,” lovede moderen den 4-årige Katrin og hendes storebror, da hun blev slæbt ud ad døren. Det løfte kunne hun ikke holde.

Katrin og hendes bror blev sendt på børnehjem, mens deres mor af DDR-regimet blev anklaget for asocial opførsel. Hendes straf: Syv års fængsel – og underskrivelse af et dokument, hvor hun skulle give afkald på sine børn. På børnehjemmet ventede den lille pige på, at hendes mor skulle hente hende. Men mor kom ikke; det gjorde til gengæld en partitro familie, som gerne ville adoptere Katrin.

Katrin voksede op i sin nye familie og blev snart en DDR-mønsterborger. Efterhånden var mindet om hendes mor som en fjern drøm. Først i 1989, da Berlinmuren faldt, kom hun på sporet af sin fortrængte fortid. Året efter fandt hun sin mor – og opsøgte hende. Den dag krakelerede hele hendes verdensbillede.

De stjal min mor  er en stærk og dybt foruroligende beretning om en familie, der blev offer for DDRs tvangsadoptioner. En familie, der ikke var alene – tusindvis af børn blev fjernet fra deres forældre, og den dag i dag leder flere end 2000 tyskere efter deres slægtninge. Katrin Behr, der nu er 45, har viet sit liv til at hjælpe forældre og børn med at finde hinanden.

 

"Denne kvinde har en mission, og hun fuldfører den. Det er vigtig læsning." - Leonora Christina Skov, Weekendavisen

 "Bogen er fortalt med fin psykologisk indsigt, og man får et godt indtryk af et almindeligt familieliv og en ung piges opvækst i et sygt samfund. Beskrivelsen af forholdet til Katrins biologiske mor efter gensynet er bevægende, sørgeligt og i sidste ende smukt." - Bent Blüdnikow, Berlingske

  

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.


Pressemeddelelse




Forside




Billede af bogen





Forfatterportræt

Foto: Julia Görlitz





        

De stjal min mor - På sporet af løgn, fortielser og tvangsadoptioner i DDR
Katrin Behr
Skrevet i samarbejde med Peter Hartl
Oversat af: Lars Rosenkvist
1. udgave 2013
Hardback
ISBN: 978-87-12-04905-0
296 sider
Pris: 279,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Biografier
> Se alle
 

Gads Forlag har udgivet kvalitetsbøger siden 1855. Vores udgivelsesprogram omfatter romaner, biografier, historiske værker samt bøger om livsstil og sundhed.  Vi står samtidig bag Danmarks mest citerede opslagsværk, Kraks Blå Bog, og vi udgiver lærebøger til en række uddannelser, bl.a. under forlagsnavnene Gjellerup og Trojka. Forlaget ejes af G.E.C. Gads Fond, der støtter kulturelle og videnskabelige formål.