Det Kongelige Kapel

Det Kongelige Kapel

Verdens ældste orkester

Med denne udgivelse fortælles Det Kongelige Kapels mangeårige historie med særlig fokus på de musikere, der gennem tiden har været ansat ved orkestret.

Pris: 350,00 kr.
Køb
Læs mere

Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester – det begyndte i 1448 som trompeterkorps og er i dag opera- og symfoniorkester tilknyttet operaen i København.

Dets lange historie fortælles i korte, selvstændige afsnit centreret om musikerne – flere end tusinde har været ansat gennem tiden, blandt dem farverige personligheder, der ind i mellem også fungerede som officerer, gøglere og gesandter under deres arbejdsgivere, som indtil 1849 var de danske konger. Blandt medlemmerne finder vi verdensberømte komponister lige fra John Dowland og Heinrich Schütz til Niels W. Gade og Carl Nielsen. 

Bogen er rigt illustreret med dele af den kunstskat, der omgiver Det Kongelige Kapel i dets dagligdag, og som i stor udstrækning forestiller kapelmedlemmerne selv. Der er malerier og tegninger af blandt andre C.W. Eckersberg, Louis Aumont, P.S. Krøyer, Michael Ancher, Erik Henningsen, Carlo Rosberg, Harald Isenstein og Henrik Bloch – flere af dem her offentliggjort for første gang. 

Anmeldelser og omtale

 "Bogen er fuld af interessante nedslag og overraskende viden ... Den bæres af musikerens elementære glæde ved sit fag og historikerens krav om styr på detaljen." - Berlingske

  "DET KONGELIGE KAPEL - Verdens ældste orkester er noget så sjældent som en på én gang morsom og lærerig bog." - Politiken

"Det er vidunderligt at have et så fremragende dokumenteret og tilmed skønt værk om verdens ældste orkester" - Daniel Barenboim

Det Kongelige Kapel - Verdens ældste orkester
Troels Svendsen & Mogens Andresen
Redigeret af Inger Sørensen
1. udgave 2014
Hardback
ISBN: 9788712050520
280 sider, illustreret
Pris: 350,00 kr.

Udgiver: Det Kongelige Kapels Forening 
I kommission hos Gads Forlag 

Lignende bog