Freddy Wulff

Freddy Wulff

Danmarks vildeste eventyrer

Freddy Wulff er ikke nogen almindelig mand - og han har ikke levet noget almindeligt liv.

Pris: 269,00 kr.
Køb
Læs mere

Freddy er en usædvanligt sammensat figur: tidligere livgarder og uddannet ØK-mand med tæft for forretning; en rodløs hippie med udlængsel og umættelig nysgerrighed - og stædig og målrettet som jægersoldaten B.S. Christiansen.

Med langt krøllet hår, kraftigt overskæg og bar overkrop opsøgte Freddy Wulff hovedjægere i Borneos jungle, han fandt forsvundne guldgraverbyer og var med Thailands elitetropper, da de jagtede kommunistiske terrorister i landets nordøstlige jungler. De var bevæbnet med maskinpistoler, Freddy med sine kameraer.

Freddy har i knap 30 år rejst i verdens brændpunkter – og har hver gang haft utrolige historier med hjem. Og hans eventyr har igennem alle årenefundet vej til magasiner, både herhjemme og i udlandet. Og der har aldrig været grund til at pynte på virkeligheden. Freddy har blot fortalt, hvad han oplevede. Det var vildt nok.

Freddy Wulff har nu fortalt om sine oplevelser til journalist Søren Anker Madsen, som har samlet dem til, hvad der kun kan betegnes som et moderne eventyr: Et eventyr som af gode grunde ikke har en slutning endnu, men dog allerede har alle de af genren krævede karakteristika: det er farverigt, sørgeligt, morsomt - og en skildring af et helt anderledes liv.

Anmeldelse og omtale

"Søren Anker Madsen fortæller historien om en rigtig mand underholdende og levende (...)" - Berlingske Tidende

"(...) en dejlig, underholdende og på sin egen måde også lærerig og tankevækkende bog om den – om ikke sidste – så absolut en af de sidste helt store eventyrere." - Fredericia Dagblad

"Bogen er for drenge i alle aldre, der er til farverige eventyr." - Fyns Amtsavis

Freddy Wulff - Danmarks vildeste eventyrer
Søren Anker Madsen
ISBN: 9788712045786
218 sider
Pris: 269,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kig i bogen

Forfatter

Søren Anker Madsen

Søren Anker Madsen

Søren Anker Madsen (f. 1969) er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1996 Læs mere