Der er ingen varer
Femina

Hvor blev du af Bernadette

Lovprisningerne vælter ind over denne genreløse, originale roman, der kan anbefales til fans af f.eks. Jennifer Egan og Jonathan Franzen - læsere, der synes om en skæv, vildt morsom og samtidig klog, indsigtsfuld og rørende historie om et misforstået geni, ægteskab og forholdet mellem mor og datter. Romanen har fået enslydende fantastiske anmeldelser i USA og England i alt fra litterære magasiner til Oprah Winfrey Show og er solgt til en lang række lande.

Engang var Bernadette Fox en anset og prisbelønnet arkitekt i Los Angeles, men en uheldig oplevelse sendte hende og fami­lien i eksil i Seattle, hvor Bernadette mildest talt har svært ved at falde til: Curling-mødrene fra skolen går hende på nerverne, ligesom de fornuftige grå pageklip, den koffeinfri økokaffe og de gak-gak selvhjælpsgrupper. Det politisk korrekte tyranni er ved at drive hende til vanvid.

Familien har slået sig ned i en nedlagt, forfalden pigeskole: det regner ind, og overalt presser vildtvoksende brombærbu­ske grenene op gennem gulvbrædderne. Samtidig har Berna­dette udviklet lidt af en social fobi, hvorfor hun har hyret en vir­tuel assistent i Indien, som for 75 cent i timen ordner alle hendes ærinder via nettet. Derfor bliver situationen temmelig problematisk, da Bernadettes super begavede datter, 15-årige Bee, vil indkassere den lovede belønning for sine fremragen­de karakterer i skolen og beder om en familietur til Antarktis!

Der er kun én løsning: Bernadette må gå under jorden, og en vanvittig og underholdende efterforskning sættes i gang!

 "Hvor blev du af Bernadette er sprudlende, menneskeklog, topmoderne og virkelig durkdrevent skruet sammen." - Kim Skotte, Politiken

 "Der er så meget godt at sige om Hvor blev du af Bernadette af Maria Semple, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal begynde." - Femina

"Must read. (...) Hvor blev du af Bernadette fungerer over al forventning og gør samtidig op med myten om, at en morsom roman ikke kan være dyb. For Bernadette er både hylende morsom, tænksom og original med et imponerende greb om historien, der reelt er så uforudsigelig, at man bliver overrasket, hver gang man bladrer. (...) Resultatet er en tour de force-roman, der netop nu er shortlistet til Women's Prize for Fiction." - Weekendavisen

”Man kunne godt tage en pause og nærstudere … hvor fantasifuldt
hun afslører hver enkelt lille detalje. Men man ville
være nødt til at holde op med at grine først.” – The New York Times

”Jeg blev … blæst omkuld af denne helt utroligt stærke og intelligente
roman.” – Time Magazine

”Jeg har lige lagt Hvor blev du af Bernadette fra mig og siddet og stirret ud i luften i en halv times tid. I de to dage, jeg har været i selskab med denne ufatteligt veloplagte, stramt komponerede og rapkæftede bog, kunne min mand ikke fået lov til at fordybe sig i noget som helst. Hver femte minut måtte jeg nemlig afbryde og citere fra de hundredevis af YDERST GENKENDELIGE og HELT VILDT SJOVE betragtninger, som bogen hele tiden drevent bader læseren i. (…) Hvor blev du af Bernadette er en fantastisk bog; sprængfyldt med intelligent humor, uforudsigelige hændelser og mennesker, der lige som alle os andre har for travlt med deres liv til for alvor at tage sig af deres…nå ja, liv.”

-          Christine Lind Ditlevsen i Gads e-magasin

 ”Hvor blev du af, Bernadette er en humoristisk, satirisk roman med masser af bid. (…) Bernadette er en moderne, kreativ kvinde med alt hvad dertil hører af neuroser, nervøsitet og galopperende storhedsvanvid, og det er vanvittig underholdende at læse. (…) Læs den hvis du kunne lide Jennifer Egans Tæskeholdet banker på, men synes, at den manglede for lidt selvironi. Det har Bernadette i overflod!”

-          Malene Hald til Gads e-magasin


Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.


Pressemeddelelse




Forside




Billede af bogen




Forfatterfoto

Foto: Leta Warner 

Hvor blev du af Bernadette
Maria Semple
Oversat af: Johnnie Mccoy
1. udgave 2013
Hæftet
ISBN: 978-87-12-04875-6
320 sider
Pris: 279,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kig i bogen

Afspil film

Biografier
> Se alle
 

Gads Forlag har udgivet kvalitetsbøger siden 1855. Vores udgivelsesprogram omfatter romaner, biografier, historiske værker samt bøger om livsstil og sundhed.  Vi står samtidig bag Danmarks mest citerede opslagsværk, Kraks Blå Bog, og vi udgiver lærebøger til en række uddannelser, bl.a. under forlagsnavnene Gjellerup og Trojka. Forlaget ejes af G.E.C. Gads Fond, der støtter kulturelle og videnskabelige formål.