Jens Viktor Nørgaard

Om Jens Viktor Nørgaard

Jens Viktor Nørgaard er partner, European Patent Attorney og leder af Biotek-/Kemiafdelingen i patentbureauet HØIBERG A/S – et patent- og varemærkebureau, der rådgiver om immaterielle rettigheder (IPR), herunder patenter, varemærker og design, innovation management, teknologioverførsel og inden for alle tekniske områder.

Jens Viktor rådgiver inden for alle områder af life science, kemi og medikoteknologi, som favner alt lige fra genetik og molekylærbiologi til lægemidler, diagnostik, analyseapparatur og medicinsk udstyr.

Jens Viktor rådgiver om retssager, IPR-strategi, IPR-organisering og ledelse i virksomheder, forretningsudvikling, licensaftaler, freedom to operate, udarbejdelse og behandling af patentansøgninger. Han har omfattende erfaring med at repræsentere kunder ved mundtlige forhandlinger, indsigelses- og appelsager over for den Europæisk Patentmyndighed og har erfaring med amerikanske patentretssager.

Jens Viktor har en baggrund som Forstkandidat fra Landbohøjskolen (nu Københavns Universitet), med speciale inden for biokemi og plantebioteknologi. Specialet blev gennemført ved Uppsala Universitet. Jens Viktor har endvidere en ph.d. i forstgenetik og biokemi ligeledes fra Landbohøjskolen.
Derefter arbejdede han i en årrække som forsker ved Københavns
Universitet og Phytera A/S.

Herudover er Jens Viktor en respekteret og erfaren foredragsholder/underviser i Danmark og internationalt. Han har i flere år forelæst ved morgenmøder hos Medicon Valley Alliance og ved internationale konferencer om biotekpatentering og været underviser i europæisk patentpraksis for US patent attorneys i USA.

Jens Viktor er beskikket som sagkyndig dommer ved Oslo Tingrett i patentsager.