Der er ingen varer

Om Gjellerup

Gjellerups udgivelser dækker det juridiske og det erhvervsøkonomiske område og henvender sig til såvel studerende som praktikere. Gjellerup er en del af Gads Forlag, som ejes af G.E.C. Gads Fond. I fondens fundats er det bestemt, at en del af fondens overskud skal anvendes til uddeling til videnskabelige formål, bl.a. til understøttelse af videnskabsmænd, herunder udarbejdelse af videnskabelige publikationer.

Gjellerups juridiske konsulent er professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen.

Gjellerup er ejet af G.E.C. Gads Fond, der ud over at drive forretning støtter videnskabelige og kulturelle formål. Vi blev etableret som juridisk forlag i 2001 som et alternativ til de store juridiske forlag. Vi udgiver lærebøger og håndbøger inden for jura og erhvervsøkonomi, henvendt til studerende såvel som praktikere.

Som juridisk forlag er Gjellerup lille. Vor størrelse betyder, at vi har en hurtig og effektiv beslutningsgang i alle led af bogens tilblivelse, fra korrekturlæsning og redaktion til layout og markedsføring. Samtidig har vi den erfaring i bogproduktion, som er opbygget i mere end 150 år af Gads Forlag. Det betyder også, at du kun har én kontaktperson gennem hele bogens produktionsproces.

Professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen er tilknyttet forlaget som konsulent. Han giver faglig sparring på forlagets bøger både før og efter manuskriptets aflevering.

For at nå så mange læsere som muligt, udarbejder vi gerne markedsføringsplaner i samråd med vore forfattere. Vores udgivelser udkommer i såvel trykt som digital form, afhængig af udgivelsens karakter.

Har du et manuskript eller en ide til en bog, der ligger inden for et af vores udgivelsesområder, er du meget velkommen til at sende os et print af manuskriptet og/eller en synopse. Husk at vedlægge en kort beskrivelse af dig selv, hvori du fortæller om dine forudsætninger for at skrive bogen.

Når vi har modtaget dit brev, sender vi en bekræftelse for modtagelsen. Derefter kan der gå op til 6-8 uger, før du hører fra os igen. Hvis dit forslag har vakt vores interesse, vil du blive kontaktet af forlagets redaktør.

Såfremt dit manuskript eller ideoplæg ikke antages, bliver det returneret. Alt, hvad forlaget modtager, bliver læst og behandlet. Da vi modtager mange manuskripter, kan vi dog kun i enkelte tilfælde give en uddybende begrundelse for et afslag.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit manuskript eller din ide er af interesse for forlaget, er du velkommen til at kontakte os, inden du sender noget ind. Ring eller skriv til forlagsredaktør Katrine Amtoft på tlf. 77 66 60 56 eller e-mail: kam@gad.dk

 
Jura og økonomi
> Se alle
 

Gads Forlag har udgivet kvalitetsbøger siden 1855. Vores udgivelsesprogram omfatter romaner, biografier, historiske værker samt bøger om livsstil og sundhed.  Vi står samtidig bag Danmarks mest citerede opslagsværk, Kraks Blå Bog, og vi udgiver lærebøger til en række uddannelser, bl.a. under forlagsnavnene Gjellerup og Trojka. Forlaget ejes af G.E.C. Gads Fond, der støtter kulturelle og videnskabelige formål.