Kommunikation - for sundhedsprofessionelle

Bogen belyser kommunikation som et humanistisk fag, sådan som det har relevans for sundhedsfagligt personale. De første kapitler sætter kommunikation ind i den sammenhæng og de relationer, hvor den skal foregå, nemlig sundhedsvæsenet og de relationer sundhedsprofessionelle har til patienter, pårørende og til hinanden. Teoretisk set sættes der fokus på kommunikation som dialog, og teorier om konversationsanalyse, aktiv lytning og gensvarsmodeller gennemgås for at give læserne et teoretisk beredskab til at analysere kommunikationsforløb og træne egen kommunikation.

I bogens 2. udgave er enkelte kapitler let reviderede.

Det nytænkende ved bogen er dens udgangspunkt i forskellige konkrete situationer, som stiller særlige krav til sundhedsprofessionelles kommunikative kompetencer. I hvert sit kapitel vises, hvordan sundhedsprofessionelle kan kommunikere professionelt i sundhedspædagogiske og forebyggende samtaler, med mennesker, der har perceptionsproblemer, når der skal formidles et budskab, som er svært for patienten at modtage, den svære samtale, når der er konflikter mellem kolleger samt problematikker der er særegne for samtaler mellem mennesker fra forskellige kulturer. Disse kapitler gøres levende gennem eksempler fra realistiske kommunikationssituationer, der analyseres i lyset af den præsenterede teori.

Alle bogens kapitler inddrager ny national og international forskningsbaseret viden om kommunikation i sundhedsvæsenet. Bogens opbygning gør den velegnet til brug i uddannelser, der veksler mellem teori og praktik.
 
 

Forord

Kommunikation fremhæves i sundhedsvæsenet som et redskab, der giver
adgang til at skabe gode mellemmenneskelige relationer. Der er blandt sundhedsvæsenets udøvere enighed om, at kommunikation er vigtig; men hvad
er god eller dårlig kommunikation, og hvordan kan vi ved hjælp af kommunikation skabe gode relationer med de mennesker, vi skal hjælpe, eller med de kolleger, vi skal samarbejde med? Det vil denne bog give bud på.
    Kommunikation kræver teoretisk viden og erfaringer med at udøve sundhedsfaglig praksis. Det kræver, at den professionelle stiller sig åben og modtagende over for sine medmennesker og deres situation i et forsøg på at etablere en tillidsfuld og tryg relation som et grundlag at hjælpe ud fra.

Bogens seks første kapitler består af en præsentation af teorier, der er tænkt
som inspiration til den sundhedsperson, som skal planlægge og gennemføre
en samtale med et hjælptrængende menneske.
    Bogens 2. udgave er opdateret i kapitel 1, 4, 5 og 12. Kapitel 1 er blevet opdateret med en præsentation af ny forskning inden for komunikation i sundhedsvæsenet, som markerer udfordringer , sundhedspersonalet skal være opmærksomme på. I kapitel 2 beskrives den professionelle samtale, og i kapitel 3 præsenteres en humanistisk tilgang til kommunikation. I kapitel 4 vises det, hvordan man ved hjælp af metoden Conversation Analysis, kan undersøge samtalesituationer. I dette kapitel er transkriptioner rettet til. Kapitel 5 præsenterer aktiv lytning og gensvarsmodeller som en tilgang til at styre en samtale. Kapitlet er udvidet med en præsentation af ophavsmanden bag aktiv lytning, og flere begreber i kapitlet er uddybet. I kapitel 6 klargøres forudsætningerne for etablering af mellemmenneskelige relationer i lyset af Joyce Travelbees og Kari Martinsens tanker herom.
    I de efterfølgende kapitler forholder forfatterne sig til, hvordan man kan planlægge og gennemføre samtaler i forskellige udvalgte sammenhænge, der dels er typiske i sundhedsfagligt arbejde, dels stiller særlige krav til kommunikative kompetencer.
    I kapitel 7 fokuseres der på den sundhedspædagogiske samtale med forældre og børn. I kapitel 8 præsenteres den motiverende samtale som en tilgang til at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende. I kapitel 9 præsenteres teori om kommunikation med mennesker, der har perceptionsforstyrrelser, enten som følge af psykisk sygdom eller neurologiske lidelser. I kapitel 10 præsenterer forfatteren, hvilke overvejelser sundhedspersonen bør gøre sig inden og i løbet af samtalen med mennesket, der befinder sig i en eksistentielt sårbar situation. Kapitel 11 fokuserer på den kollegiale samtale. Forfatteren forholder sig til de samarbejdskonflikter, der kan forekomme i en personalegruppe, og giver bud på, hvordan konflikter kan forebygges, eller hvordan de kan håndteres, hvis de er opstået. I kapitel 12 beskrives de udfordringer, sundhedspersonen står over for i mødet med et menneske med en anden etnisk baggrund end dansk. Gennem analyser af interviewudsagn viser forfatteren, hvordan teorierne kan bruges til at forstå den interkulturelle kommunikation. Kapitlet er opdateret og udvidet med en præsentation af den nye lov om tolkebistand, og kapitlet er rett mere mod, hvordan teorien om interkulturel kommunikation kan anvendes i den interkulturelle kommunikation.

Bogen henvender sig til sundhedsfagligt personale på grunduddannelser, efter- og videreuddannelser. Der er lagt vægt på, at bogens forfattere har kendskab til de sundhedsfaglige uddannelser, og at de har en akademisk og forskningsbaseret tilgang inden for de områder, de beskriver.
    Bogen kan anvendes som en lærebog i kommunikationsundervisningen, idet den giver grundlag for at nå de læringsmål, som gælder for faget kommunikation i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, og den kan udgøre en inspirationskilde i refleksionen over de kommunikationssituationer, sundhedspersonen ønsker at blive klogere på i sit arbejde.
    Bogen kan læses i sammenhæng, hvorved de kommunikative teorier kommer til at supplere hinanden. De enkelte kapitler kan også studeres og praktiseres isoleret.

Tak til bogens forfattere, som har vist stor velvilje til at bidrage med kapitler og dermed medvirket til, at bogen blev realiseret. Tak også til forlagsredaktør Birgit Bidstrup Jørgensen, der har bidraget med konstruktiv kritik, som har været betydningsfuld i udviklingen af kapitlerne. Sidst, men ikke mindst tak til de studerende, som har bidraget med ideer til, hvad bogen kunne indeholde.

Januar 2012
Kim Jørgensen

Regner Birkelund f. 1952. Cand.cur., ph.d. og dr.phil. Lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Har i mange år beskæftiget sig med Gadamers filosofiske hermeneutik og har bl.a. hentet inspiration herfra både i forhold til ph.d.-afhandling (Livs-Oplysning) og disputatsafhandling (Frihed til fælles bedste).

Sidse Borre f. 1952, audiologopæd. Uddannet som lærer i 1975, og i 1986 som audiologopæd. Ansat ved Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, Region Syddanmark. Praktiklærer for studerende ved logopædistudiet, Syddansk Universitet samt undervist på efter- og videreuddannelse for talepædagoger ved UC Lillebælt.

Bent Falk f. 1943. Psykoterapeut MPF, cand.theol., privatpraktiserende psykoterapeut. Tidligere sygehuspræst. Har undervist og superviseret sundhedsprofessionelle siden 1980. Forfatter til flere bøger og artikler.

Birgitte Hansson f. 1960. Sygeplejerske, cand.mag. i pædagogik og kommunikation. Ansat i Region Sjælland, Psykiatrisk Forskningeenhed. Projektleder, Ph.d. studerende. Tidligere lektor ved Professionshøjskolen Metropol, Sygeplejerskeuddannelsen. 20 års erfaring med at undervise forskellige sundhedspersoner: sygeplejersker, radiografer, jordemødre m.m. i bl.a. kommunikation. 

Ulla Houborg f. 1953. Sygeplejerske 1981, Sygeplejefaglig diplomuddannelse som sundhedsplejerske 1990. Pædagogisk diplomuddannelse i sundhedspædagogik fra Danmarks Lærerhøjskole 2001. Systemisk konsulent (en 1-årig udd. for psykologer og andre akademikere) fra Inpraxis 2009. Master i sundhedspædagogik fra Danmarks Pædagogiske universitet 2003. Lektor ved Sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelser, Professionshøjskolen Metropol. Lektor og uddannelseskonsulent på Sundhedsplejerskeuddannelsen. Undervisningsområder: sundhedspædagogisk teori og metode. Projektleder   på sundhedspædagogik-delen af projektet "Nye roller og opgaver i forældrekontakten" ved Børneafsnittet Glostrup 2004-05.

Kim Jørgensen f.1965. Sygeplejerske, Cand. cur., Ph.d. studerende. Lektor ved   Professionshøjskolen Metropol. Har siden kandidatstudiet været optaget af sygeplejerskers brug af sproget i formidlingen af omsorg og er i dag optaget af at forske i sygeplejerskers kommunikation med patienter.

Lone Laursen f. 1968. Cand.mag. i tysk og italiensk, ph.d. i kommunikation. Ansat som post.doc. ved Syddansk Universitet, Kolding. Har forsket i læge-patientsamtaler. Undervist i kommunikation for medicinstuderende ved Syddansk Universitet, ved efteruddannelse for læger samt på private kurser for læger.

Grete Mygind f. 1953. Sygeplejerske, sygeplejelærer, uddannelse i voksenpædagogik. Cand comm. med speciale i psykologi. Specialeafhandling om interkulturel kommunikation i sundhedsvæsenet. Ansat som koordinerende klinisk vejleder, Medicinsk afdeling O, Herlev Hospital.

Jørgen Nystrup f. 1945. Speciallæge i psykiatri, psykoterapeut, ledende stabsoverlæge, psykiatrien Region Sjælland. Har mangeårig erfaring med undervisning og publikation vedrørende kommunikation i sundhedssektoren rettet mod såvel praktiserende læger som tværfagligt personale inden for psykiatrien. Særlig kompetence vedrørende anvendelse af video-feed-back og supervision.

Anne Elsebet Overgaard f.1938. Sygeplejerske 1967, sygeplejelærer fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Århus Universitet 1970, Fleksibel Master fra Teologisk Fakultet ved Københavns Universitet 2002 med  hovedemne Etik og religion i mødet mellem mennesker. Masterafhandlingen udgivet i 2003 som bogen Åndelig omosrg – en lærebog. Kari Martinsen, Katie Eriksson oig Joyce Travelbee i nyt lys. Har overvejende arbejdet som sygeplejelærer; pensioneret 2006. Har undervist  og skrevet om åndelig omsorg som en del af sygeplejens praksis med udgangspunkt i kendte sygeplejeteoretikeres arbejder, og formidler fortsat dette. Har oversat Joyce Travelbees bog Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje i samarbejde med Anne Schou. www.aeovergaard.dk

Anita Holm Riis f. 1967. Cand.mag. i religion og filosofi, ph.d. i religionsvidenskab. Ekstern lektor ved Roskilde Universitet samt ved specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Har siden 1996 undervist på en række videregående uddannelser knyttet til social- og sundhedssektoren. Har her bl.a. anvendt filosofisk teori, særligt hermeneutik til at problematisere og belyse den praksis, som er en del af hverdagen for sektorens medarbejdere.

Dea Kehler Sadeghnia f. 1971. Læge, Ph.d. Ansat som læge i speciallægeblok i almen medicin på pædiatrisk afdeling i Randers. Har arbejdet klinisk gennem ti år og videnskabeligt gennem fem år med risikokommunikation i konsultationen, sundhedsperson-patient relationens betydning for konsultationen, motivation og den motiverende samtale samt forskellige kommunikationsformers betydning for patientens udbytte af en samtale.   

Else Marie Skadborg f. 1956. Cand. psyk., autoriseret psykolog og sygeplejerske. Specialistgodkendelse i Arbejds- og Organisationspsykologi Selvstændig erhvervspsykolog med firmaet  Reflecta Erhvervspsykologi. Arbejder til dagligt som konsulent med organisations- og ledelsesudvikling samt psykisk arbejdsmiljø. Centrale aspekter heraf, er udvikling af samarbejde, kultur og kommunikation på arbejdspladsen, samt håndtering af konflikter.

"Samlet set vil vi anbefale bogen til såvel studerende i professionsbacheloruddannelser som til sundhedsprofessionelle med det in mente, at den kan anvendes både i relation til etablering af relationer og udbygning heraf samt i forhold til undervisning i faget kommunikation." - Uddannelsesnyt