Kvindekuren

Kvindekuren

Slank uden rynker

Der sker ting og sager, når vi runder de 40. Hormonerne stikker af for at leve deres eget liv. Forbrændingen falder, muskelmassen svinder, rynkerne viser deres sande ansigt – og det er pludselig blevet svært at slippe af med de ekstra kilo, der stædigt har sat sig fast på lår og mave.

-kultunaut.dk
Pris: 249,00 kr.
Køb

Læs mere

Charlotte Hartvig – diætist og medforfatter til bestselleren Spis maven flad – kommer kvinderne til undsætning med Kvindekuren. En kur, der både holder og er til at holde ud.

Bogen giver de allervigtigste tip til vægttab efter de 40. Den anviser det rigtige miks mellem fedt, proteiner og kulhydrater. Den udpeger de madvarer, der kan holde huden glat og spændstig – også, når man taber sig og er i fare for at ligne en rynket rosin. Den fortæller, hvordan man kan spise sine hormoner i balance, så humøret og energien stiger. Kort sagt: Den viser vejen til at få det spejlbillede tilbage, man egentlig havde opgivet at møde igen …

Kvindekuren disker derudover op med mere end 100 lækre opskrifter – her kan man selv vælge, om man vil gå efter mave- eller lårfedtet. I bogen kan man også møde syv kvinder, der på 15 uger tilsammen har tabt 67,5 kilo og smidt 129 cm i taljen – hvilket ses tydeligt, når man sammenligner deres ”før” og ”efter” billeder.
Det er en bog til alle modne kvinder, der vil tabe sig – uden at få flere rynker.

Anmeldelser og omtale

"Jeg har som sagt lært rigtig meget af bogen. (...) Jeg er også vild med at bogen er skrevet med rigtig dejlig humor. Det er godt når man kan grine ad sig selv. Men jeg vil rigtig gerne give denne bog, mine varmeste anbefalinger. Til dig der er over de 40 år og tænker på din krop. Om du har PCO eller ej – læs den:-)" - pcoliv.dk

  "Bogen er pakket med flotte appetittelige billeder; farverig biksemad, sund Remo, kakaoboller og andet helsesnask. Jeg gad i hvert fald godt være den gråspurv, der havde det på foderbrættet." - kultunaut.dk, læs mere her

Kvindekuren - Slank uden rynker
Charlotte Hartvig
1. udgave 2012
Hæftet
ISBN: 9788712046578
160 sider
Pris: 249,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kig i bogen

Forfatter

Charlotte Hartvig

Charlotte Hartvig

Klinisk diætist med flere års erfaring, bl.a. fra Rigshospitalet. Læs mere