Livet i Kinas kæmpebyer

Livet i Kinas kæmpebyer

Livet i Kinas kæmpebyer skildrer i tekst og fotos hverdags- og byliv i ni meget forskellige, kinesiske storbyer.

Pris: 249,95 kr.
Køb
Læs mere

Urbaniseringen af Kina er den største folkevandring i menneskehedens historie. Kæmpebyer opføres med lynets hast, og senest har den kinesiske regering proklameret, at Beijing skal vokse sammen med to andre metropoler til en by med i alt 130 millioner indbyggere.

Livet i Kinas kæmpebyer  er skrevet af danskere og kinesere, som har boet og arbejdet i kinesiske storbyer. Det er dels personlige skildringer om livet i en kinesisk kæmpeby, dels baggrundshistorier, som giver perspektiv og forklaringer på, hvordan byerne udvikler sig og hvorfor. Det er historier om økonomien bag byernes udvikling og hvorfor spøgelsesbyer opstår, om forureningsproblemerne, og hvad der gøres ved det, og om kommunistpartiets første urbaniseringsplan fra 2014.

I modsætning til de vildtvoksende storbyer i Afrika, Sydamerika og Indien, hvor planlægningen hele tiden halter bagefter og forsøger at skabe struktur i kaos, sker den kinesiske byvækst under kommunistpartiets kontrol og styring. I hvert fald tilsyneladende. Det gør dem til helt anderledes steder at forstå, besøge og bo i. Hvordan tager hverdagslivet sig ud for den almindelige kineser i byer, der vokser så hurtigt, og hvor alt er nyt, både bygninger, veje og naboer? Og hvordan adskiller livet i de nye kvarterer sig fra livet i de gamle kvarterer, der har knopskudt over århundreder?

Bogen udgives to dage før udstillingen med samme titel åbner på Dansk Arkitektur Center. Udstillingen består af film og fotos fra fem forskellige kinesiske kæmpebyer (Chongqing, Guangzhou, Hongkong, Chengdu og Beijing) og løber fra 25. februar - 8. maj 2016. 

Niels Bjørn, urbanist, fotograf og bogens hovedforfatter, har fotograferet byliv og hverdagsliv i fem forskellige kinesiske kæmpebyer, som alle varierer i geografi, klima samt økonomisk og politisk betydning. Tilsammen fortæller de en historie om, hvordan de kinesiske storbyer udvikler sig, og hvad det medfører af samfundsmæssig og social forandring

Bogens øvrige forfattere er bl.a.: Mette Holm (DRs mangeårige korrespondent i Kina), Kim Rathcke Jensen (Politikens korrespondent i Kina), Qi Wang (lektor på Syddansk Universitet), Peter Harmsen (journalist på Weekendavisen), Michael Alexander Ulfstjerne (antropolog og Kinaforsker), Maggie Xiao Yan Jiang Lund (Teknologisk Institut) og Jørgen Delman  (professor på Asienstudier, Københavns Universitet).

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse




Forside



Livet i Kinas kæmpebyer

Niels Bjørn m.fl.
1. udgave 2016
Hardback
ISBN: 9788793229365
168 sider
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Historika

Kig i bogen