Livet og skriften

Livet og skriften

En bog om H.C. Andersen

Biografien kommer hele vejen rundt om det store forfatterskab, hvor eventyr og historier kun er én side af det vidtspændende og rigt facetterede hele.

- Politiken
Pris: 349,95 kr.
Køb
Læs mere

H.C. Andersen – kender vi ham? Læser vi ham? Alle har en mening om ham: en snob, en nasseprins, en hysterisk og selvoptaget stræber, en hemmelig kongesøn, en lige så hemmelig homoseksuel, en klasseforræder, en mønsterbryder, et ikon for dansk turisme, en banebrydende børneforfatter og en katastrofe på alle andre områder – der er ingen ende på myter, fordomme, klicheer og skævvridninger. Godt og grundigt næret af hans verdensberømmelse, som man hellere end gerne vil tage til indtægt, men som spærrer for en egentlig forståelse af Danmarks nationaldigter.

Livet og skriften kommer hele vejen rundt om det store forfatterskab, hvor eventyr og historier kun er én side af det vidtspændende og rigt facetterede hele. Biografien stiller kritiske spørgsmål, prøver at tegne linier op og se ind bag både nye og gamle fordomme og myter. Den tegner en åndelig, litterær og sågar politisk profil af Andersen, og først og sidst ser den Andersens liv og digtning som en gensidigt skabende proces. Hans liv var fiktioner og kunst – og hans kunst forbrugte hans liv, til der kun var tomhed og gentagelse tilbage.

Anmeldelser

 "Johan de Mylius har foretaget et kæmpearbejde, en mægtig og dog helt personlig transskription af digteren til brug for vor tid, også vor tids skepsis. De mange års indtrængende arbejde med H. C. Andersen er en bedrift, og læses kan den, fordi digterens liv/skrift er opdelt i mange små og vigtige kapitler." – Politiken

 
”Dette kæmpeværk om H. C. Andersen er en sprænglærd præstation bygget på et langt livs forskning. Bogen bør stå som selve standardværket om den store digter. (…) Det er en imponerende – Jyllands-Posten

 "Johan de Mylius har med sin bog Livet og skriften sat en milepæl i H.C. Andersen-forskningen.” – Kristeligt Dagblad 

 "Det litterære og intellektuelle miljø optegnes kyndigt og veloplagt og på baggrund af enorm belæsthed. Dette billede er aldrig blevet tegnet på så fuldstændig en måde før. Det er bogens store fortjeneste. (...) Forfatteren Andersen, hvis værker fremdeles er så åbne for fortolkning som altid, har med " Livet og skriften" fået sin ultimative biografi. Bogen anbefales hermed på det varmeste." – Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis

"Et udmærket og interessant indblik i Andersens liv og værk" – Weekendavisen

”Hans bog er sprænglærd, men ikke akademisk tør. (…) Mylius’ hensigt med bogen (…) er til fulde lykkedes.” – litteratursiden.dk 

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.


Pressemeddelelse





Forside





Billede af bogen




Forfatterfoto af Johan de Mylius
Foto: SDU
Livet og skriften - En bog om H.C. Andersen
Johan de Mylius
1. udgave 2016
Hardback
ISBN: 9788712053095
Antal sider: 732
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 27-09-2016

Kig i bogen

Forfatter

Johan de Mylius

Johan de Mylius

Johan de Mylius (f. 1944) er professor emeritus, dr.phil. og tidligere leder af H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet i Odense. Han har skrevet en lang række litteraturhistoriske værker om bl.a. Søren Kierkegaard, Karen Blixen og H.C. Andersen. Læs mere