Neurorehabilitering i praksis

Neurorehabilitering i praksis

En lærebog, der medvirker til udvikling af praksis og til, at de studerende erhverver forudsætninger for at indgå i daglig praksis omkring patienter og borgere med neurologiske lidelse.

Pris: 299,00 kr.
Køb

Læs mere

Neurorehabilitering i praksis retter sig primært til fysio- og ergoterapistuderende, men kan anvendes af alle fagprofessionelle, der arbejder med neurologiske patienter.

Udviklingen inden for neurorehabilitering er i hastig fremdrift. Forskning i hjernens plasticitet har vist betydningen af konstant påvirkning ud fra devisen ”use it or loose it”.

Historisk set har træning af borgere med neurologiske lidelser været baseret på forskellige trænings- og behandlingskoncepter, som har udviklet sig over årene i takt med forskning i hjernens foranderlighed, men som også i høj grad er baseret på klinisk erfaring.  Bl.a. inddragelse af robotter, el-stimulation, computere, mobiltelefoner mv. i træningen af patienter med neurologiske lidelser gør det til en udfordring at følge med udviklingen og kvalitetssikre træning ud fra et evidensbaseret perspektiv.

Neurorehabilitering i praksis medvirker til udvikling af praksis og til, at de studerende erhverver forudsætninger for at indgå i daglig praksis omkring patienter og borgere med neurologiske lidelser.

Bogen er skrevet af en række forfattere, som har speciel viden om de patienter, som har brug for rehabilitering efter neurologiske lidelser.

Forord

Udviklingen inden for neurorehabilitering er i hastig fremdrift. Forskning i hjernens plasticitet har tilført viden om betydningen af konstant påvirkning ud fra devisen ”use it or loose it”. Metoder, teknikker og strategier i relation til læring og genlæring af bevægelse bliver afprøvet med vurdering af effekt på både krops, funktions- og deltagelsesniveau. Inddragelse af robotter, el-stimulation, computere, mobiltelefoner mv. vinder indpas i træningen af patienter med neurologiske lidelser, og det kan være en udfordring at følge med udviklingen og kvalitetssikre træningen ud fra et evidensbaseret perspektiv. Samtidig har der gennem en årrække været fokus på rehabilitering generelt, hvor koordinerede og sammenhængende forløb, tværfagligt samarbejde, brugerinddragelse samt autonomi og livskvalitet har været centrale begreber. MTV-rapporter, kliniske retningslinjer og diverse vejledninger hjælper godt på vej på et mere overordnet plan, men der er et behov for beskrivelse af tiltag på et mere praktisk plan for at sikre høj kvalitet i undervisning af studerende på professionsbacheloruddannelserne i ergoterapi og fysioterapi.    

Historisk set har træning af borgere med neurologiske lidelser været baseret på forskellige trænings- og behandlingskoncepter, som har udviklet sig over årene i takt med forskning i hjernens foranderlighed, men som også i høj grad er baseret på klinisk erfaring. Særligt fokus har der været på Bobath-konceptet, som er internationalt kendt og anerkendt. Med udvikling af teorier inden for bevægelsesvidenskaben har der ofte været debat om disse koncepter, og der har på baggrund af tilkommen viden været en udvikling af disse. Det betyder, at det efterhånden kan være svært at beskrive den reelle forskel på tilgange til træning af borgere med neurologiske lidelser, hvorfor det også er svært at forske i forskelle i effekt på baggrund af den ene eller anden tilgang. Det er måske fordi, det ikke er konceptet i sig selv, som har effekt, men at det i højere grad er påvirkning, stimulering, udfordring og motivation, der gør en forskel.

Der er stærke traditioner inden for neurorehabilitering, og det har derfor også krævet lidt mod at skrive denne bog. Vores ønske er ikke at favorisere eller negligere de eksisterende tilgange og koncepter, som vi anerkender bruges med gode kliniske erfaringer. Vores ønske er at bidrage til udviklingen i praksis og at give de professionsbachelorstuderende gode forudsætninger for at indgå i daglig praksis omkring borgere med neurologiske lidelser, hvor integration af teoretisk viden og praktiske færdigheder er nødvendig. Vi håber derfor, at denne bog kan inspirere til fortsat debat, udvikling og forskning i erkendelse af, at der ligger et stort potentiale i fremtidig forskning inden for neurorehabilitering og neuroplasticitet til gavn for borgere med erhvervet eller medfødt hjerneskade.

En stor tak skal lyde til alle medforfattere, som har bidraget konstruktivt til processen med deres store viden og erfaring, og som har ”vovet pelsen” og kastet sig ud i beskrivelse af deres praksis. En særlig tak skal rettes til Marianne Lindahl, fysioterapeut og Master of Public Health, som har været en uvurderlig hjælp som inspirator, sparringspartner og back-up. Sluttelig en stor tak til Gads Forlag, og særligt til forlagsredaktør Birthe Kamp Nielsen for godt, effektivt og konstruktivt samarbejde.

August 2012
Tanja Thor Møller og Lotte Petersen

Redaktører

Tanja Thor Møller, Professionsbachelor i Ergoterapi (2002), cand. scient. san (2008).
Specialkonsulent i Københavns Kommune.
Interesseområder: Koordinering, tilrettelæggelse og organisationsudvikling inden for neurorehabilitering, tværfaglighed og evidensbaseret praksis.

Lotte Petersen, fysioterapeut (1990), Master i Rehabilitering (2004).
Lektor ved Fysioterapeutuddannelsen, University College Sjælland.
Interesseområder: Rehabilitering som begreb, proces og intervention, med særlig interesse inden for neurorehabilitering, funktionsevnenedsættelse og kropsidentitet i et samfundsmæssigt og kropssociologisk perspektiv.

Forfattere

Christina Therese Andersen, Professionsbachelor i Ergoterapi (2002).
Ergoterapeut på Neurologi- og Rehabiliteringscenter København.
Særlige interesser: Neurorehabilitering, tværfaglighed og evidensbaseret praksis.

Jette Fog, ergoterapeut (1985).
Konsulent i Hjerneskaderådgivningen, Fyn.
Særligt interesseområde: FNE Senhjerneskade.

Rikke Hvidtfeldt Larsen, fysioterapeut (1998).
Udviklingsfysioterapeut ved Center for neurorehabilitering - Kurhus (siden 1998).
Interesseområder: Erhvervet hjerneskade, neurorehabilitering i praksis, tværfaglighed, neurodynamik, supervision og undervisning.

Marianne Lindahl,  fysioterapeut (1979), Master of Public Health (2000).
Lektor ved Fysioterapeutuddannelsen, University College Sjælland.

Jakob Lorentzen, fysioterapeut, cand. scient. san., Ph.D.
Forskningssupervisor på Helene Elsass Center.
Særlige interesser: Neurorehabilitering og neuroplasticitet.

Marlene Munch, ergoterapeut (1997).
Udviklingsergoterapeut ved Center for Neurorehabilitering - Kurhus (siden 1997).
Interesseområder: Erhvervet hjerneskade, neurorehabilitering i praksis, tværfaglighed, ansigt, mund og svælg terapi, supervision og undervisning.

Jens Bo Nielsen, Læge, Ph.D, Dr. med.
Professor ved Københavns Universitet, Institut for Idræt og Institut for  Neurovidenskab og Farmakologi.
Særlige interesser: Neurorehabilitering og neuroplasticitet.

Christian Riberholt, fysioterapeut, Master i Rehabilitering.
Udviklingsfysioterapeut ved afdeling for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade, Glostrup Universitetshospital.
Interesseområde: Evidensbaseret praksis, motorisk læring efter en hjerneskade og autoregulation af blodtryk

Nanna Hebo Schmidt, Professionsbachelor i Ergoterapi (2007).
Klinisk underviser ved Fysio- og ergoterapien, Bispebjerg Hospital.

Lisbeth Villemoes Sørensen, specialergoterapeut, MPH, Ph.d.
Forsknings- og udviklingsergoterapeut ved Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet afsnit 8511. Interesseområder: Hjernens neurologiske funktion, demens, gerontologi, sundhedsfremme, det sociale liv.

Hans van Tongeren, fysioterapeut (uddannet i Holland 1979).
Ansat på Sclerosehospitalet  i Haslev (siden 1987)
Er aktiv deltager i en europæisk  “special interest group”  under RIMS  (Rehabilitation in Multiple Sclerosis).

Indhold

Forord

Indledning
Af Tanja Thor Møller og Lotte Petersen  
Hvorfor denne bog? 
Hvorfor denne bog?  
Terminologi  
Bogens opbygning  

Et fælles sprog
Af Tanja Thor Møller og Lotte Petersen 
ICF som udgangspunkt for vurdering af patientens funktionsniveau  
Definition og forståelse af rehabiliteringsbegrebet  

Aktører i processen
Af Jette Fog  
Tværfagligt samarbejde  
Bogerinddragelse  
Målsætning  
Patientens ”fortælling”  
Pårørende  
Afrunding  

Neurorehabilitering og evidens  
Af Lisbeth Villemoes Sørensen  
Historie  
Evidenshierakiet  
Anvendelse af videnskabelig evidens i klinisk praksis  
Videnskabelig og erfaringsbaseret evidens i neurorehabilitering  
Kvalitativ forskning og kvalitativ evidens  
Mixed methods  
Afrunding

Måleredskaber i neurorehabiliteing  
Af Christina Therese Andersen og Marianne Lindahl  
Valg af måleredskab  
Brug af måleredskaber i daglig klinisk praksis  
Ofte benyttede måleredskaber  
Dual-task  
Afrunding

Den foranderlige hjerne  
Af Jakob Lorentzen og Jens Bo Nielsen  
Nervesystemet ændrer sig livet igennem  
Nervesystemets netværk med funktionelt specialiserede knudepunkter  
Hjernens funktion i bestemte områder kan ændres  
Neuroplasticitet og genoptræning  
Afrunding

Læring og genlæring af bevægelse og funktion  
Af Marianne Lindahl, Nanna Hebo Schmidt og Hans van Tongeren  
Træning og neuroplasticitet  
Læringsformer  
Opgaveorienteret træning  
Feedback og facilitering til funktion  
Neurologisk musikterapi  
Afrunding

Kognitive funktioner og deres betydning  
Af Marianne Lindahl og Lisbeth Villemoes Sørensen  
Patienten  
De kognitive domæner  
Pårørende  
Tekniske hjælpemidler  
Afrunding

Patienter med lavt vågenhedsniveau  
Af Christina Therese Andersen og Christian Riberholt  
Formålet med indsatsen  
Tidligt op at stå  
At bevare mobilitet og bevægelighed  
Lejringer og stillingskift  
Guidet interaktionsterapi  
Dysfagi  
Afrunding

Positioner og forflytninger  
Af Rikke Hvidtfeldt Larsen  
Positioner  
Generelle betragtninger i forhold til positioner  
Columnas bevægelighed  
Liggende, siddende og stående positioner  
Forflytninger  
Afrunding

Optimering af gangfunktion og trappegang  
Af Christian Riberholt  
Generelt om gangfunktion efter hjerneskade  
Analyse af gangfunktion  
Specifik træning af gangfunktion  
Evaluering af træning  
Orthoser og andre hjælpemidler til gangfunktion  
Afrunding

Dagligdags aktiviteter  
Af Marlene Munch  
Aktivitetsbegrebet  
Aktivitet som mål eller middel  
Tilrettelæggelse af dagligdags aktiviteter og intervention  
Terapeutiske overvejelser  
Træning i dagligdags aktiviteter  
Afrunding

Ansigt, mund og svælg  
Af Christina Therese Andersen  
Evidensbaseret praksis  
Udgangsstillinger for træning af ansigt, mund og svælg  
Mimik  
Tale  
Synke, spise og drikke  
Mundstimulation  
Mundhygiejne  
Afrunding

Hjemmetræning  
Af Marlene Munch  
Sygehusbaseret hjemmetræning  
Hjemmebesøg  
Fordele ved træning i eget hjem  
Patient/borger perspektiv  
Tilrettelæggelse af hjemmetræning  
Borgerinddragelse  
Aktiviteter  
Afrunding

Selvtræning  
Af Rikke Hvidtfeldt Larsen  
Formål med selvtræning  
Opbygning af program – grundlæggende indhold  
Kondition og styrketræning  
At fastholde fysisk aktivitet på sigt  
Afrunding

At leve et værdigt liv efter hjerneskade  
Af Jette Fog og Lotte Petersen  
Indsigt og erkendelse  
Hjerneskadetræthed og dagligdags aktiviteter  
Roller og relation til andre  
Udvikling af en ny identitet  
Afrunding

Film

Her kan du få adgang til 23 film og 4 læringsopgaver til Neurorehabilitering i praksis. Der kræves brugernavn og password, som du kan få udleveret ved personlig henvendelse til forlaget via mail eller telefon på nummeret 77 66 60 51

Herunder kan du se to af de i alt 23 film:

     

Neurorehabilitering i praksis

Redigeret af: Tanja Thor Møller og Lotte Petersen
1. udgave 2012
Hæftet
ISBN: 9788712046493
240 sider, hæftet
Pris: 299,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag