Der er ingen varer

Rehabilitering - for sundhedsprofessionelle

Bogen definerer begrebet rehabilitering, beskriver den historiske baggrund for samt betydningen af ICF-systemet og henvender sig til sundhedspersonale både på grund- og videreuddannelse.

Rehabilitering er i dag en voksende opgave for sundhedsvæsenet og de professionelle, som er ansat der. Formålet med rehabilitering er at hjælpe mennesker til at få et meningsfyldt og selvstændigt liv, når de har fået nedsat funktionsevne som følge af helbredsproblemer eller handicap.
Viden om rehabiliteringens muligheder sætter sundhedspersonalet i stand til at arbejde for, at mennesker med funktionshæmning i forhold til deres hverdag kan opnå et meningsfuldt og selvstændigt liv. Bogen Rehabilitering definerer begrebet rehabilitering, beskriver den historiske baggrund for og betydningen af ICF-systemet.
 

Rehabilitering er en tværfaglig proces, som kræver sammenhæng og koordination mellem flere sektorer og faggrupper. For at indfange de mange perspektiver er bogen skrevet af 25 forfattere, der med baggrund i forskellige videnskabstraditioner, fag og praksisområder er specialister på deres felt.

Rehabilitering for sundhedsprofessionelle retter sig til studerende på mellemlange videregående sundhedsuddannelser og kan med sin opdaterede viden også være en grundbog på videregående sundhedsuddannelser.

Bogen er anvendelig som lærebog og opslagsbog. De mange henvisninger til websteder gør det overskueligt og enkelt for studerende at finde centrale nationale og internationale dokumenter om rehablitering såvel som udviklings- og forskningsbaseret viden til brug for yderligere studium.

   

Mere end 40 % af Danmarks befolkning lider af en kronisk sygdom og ca. en fjerdedel heraf er hæmmet eller meget hæmmet i dagligdagen. Mennesker med den samme sygdom føler sig hæmmet på forskellig vis – nogle meget svært – andre slet ikke.
 
Det kan anbefales, at man overvejer og evt. diskuterer følgende spørgsmål med sig selv og andre, inden man for alvor går i gang med at læse denne bog:
  • Hvad er rehabilitering – og er der forskel på behandling, pleje, genoptræning, forebyggelse, sundhedsfremme og så rehabilitering?
  • Hvad kan på individ- og samfundsniveau begrunde, at en fjerdedel af befolkningen føler sig hæmmet i dagligdagen?
  • Hvis det er muligt at ændre på disse begrundelser – hvilke konsekvenser får det da?
  • Hvorfor er konsekvenserne af de samme funktionstab forskellige fra menneske til menneske?
  • Hvordan er sammenhængen mellem at føle sig hæmmet i dagligdagen og oplevelsen af at have et meningsfuldt og selvstændigt liv?
  • Hvilke mål skal man på samfundsniveau sætte sig mht. et meningsfuldt og selvstændigt liv for mennesker med helbredsbetinget nedsat funktionsevne?
  • Hvordan afdækker man behov for og effekt af rehabilitering på personniveau og befolkningsniveau?

Disse spørgsmål og en lang række andre søger denne lærebog i rehabilitering at give nogle svar på. Der gives ikke enkle svar. Bogen er skrevet af 25 forfattere med baggrund i forskellige videnskabstraditioner, mange forskellige fag- og praksisområder. De er alle personer, som arbejder med en eller anden form for helhedstænkning som baggrund. De vil alle gerne undersøge en sag ud fra mange perspektiver. Forfatternes bidrag til denne bog karakteriseres derfor af mange svar – men også af svar, der rejser nye spørgsmål – som kræver nye svar, der ligger uden for denne bogs rammer.

Formålet med rehabilitering er, at mennesker med helbredsbetinget nedsat funktionsevne får et meningsfyldt og selvstændigt liv. Hvad der er meningsfyldt og selvstændigt, er forskelligt fra menneske til menneske – fra patient til professionel. At den professionelle forstår dette er en forudsætning for på en god måde at kunne hjælpe patienten med at få indfriet sine mål under de givne rammer. Det helt centrale i denne proces er, at den professionelle på empatisk, nysgerrig og søgende vis interesser sig for patienten – stiller spørgsmål uden at forvente bestemte svar.

Rehabilitering er en tværfaglig proces, som kræver sammenhæng og koordination mellem flere sektorer og faggrupper. Professionelle fra forskellige faggrupper taler med hvert deres sprog. Det fremgår da også tydeligt af denne bog. Men tag det som en udfordring, at nogle er mere teoretiske end andre. Selvom Hvidbogens rehabiliteringsdefinition og ICF (International Classification of Functioning) anvendes som fælles gennemgående referenceramme og begrebsapparat, anvendes der i nogle afsnit begreber og sammenstilling af ord og sætninger, som kræver, at man er meget opmærksom. Jeg kan kun opfordre til at læse denne bog med empati, nysgerrighed og interesse. Du vil finde svar på nogle af dine spørgsmål. Men du vil også få mulighed for at stille kvalificerede nye spørgsmål til diskussion med dine lærere, medstudenter eller kolleger.

ICF-referencerammen defineres nærmere i kapitel 5, men begreberne anvendes fra start. Et menneskes funktionsevne beskrives i ICF-sammenhæng i forhold til krop, aktivitet og deltagelse. Med et menneskes deltagelse menes der pågældendes evne til at indgå i relationer med andre – hjemme, på arbejde, i fritiden, i demokratiske processer og lignende.

Bogen er inddelt i seks afsnit ud fra en betragtning om, hvorledes et undervisningsforløb kan stykkes sammen. Men naturligvis kan de enkelte afsnit og kapitler læses på kryds og tværs og fx suppleres med litteratur fra referencelisten, som er knyttet til hvert kapitel. De sidste to kapitler om lovgivning kan også bruges som opslagsværk.

Det er mit håb, at denne lærebog inspirerer til at arbejde videre med rehabilitering, og motiverer til at udfordre det behandlingsparadigme, som er det fremherskende i sundhedsplanlægning i dag.

En stor tak til seniorforsker ph.d. Tove Borg, som i de tidlige faser i planlægningen af denne lærebog var til uvurderlig inspiration med sin store erfaring inden for området i undervisning, praksis og forskning. Ligeledes en stor tak til alle jer forfattere, som ved første henvendelse slog til og tålmodigt har ventet på det endelige produkt. Endelig en tak til netværket på arbejde og hjemme for snak om rehabilitering tidligt og sent.

Århus 2008

Claus Vinther Nielsen

Indhold
 
Forord
 
Del 1: Historisk udvikling og feltet i dag
 
Kapitel 1. Funktionstab og rehabilitering gennem tiden
Indledning
Historisk tilbageblik
Danmark de sidste 250 år
Samspillet mellem sundhedssektoren og socialsektoren
Socialmedicinsk samarbejde
Referencer
 
Kapitel 2. Behov for og resultat af rehabilitering – et befolkningsperspektiv
Forebyggende, behandlende og revaliderende indsatser
Sygdomsmønster
Sygefravær og førtidspension
Referencer
 
Del 2: Begreber
 
Kapitel 3. Centrale begreber og definitioner
Indledning
Definitioner af rehabilitering
Tilgrænsende begreber
Referencer
 
Kapitel 4. Sygdoms- og sundhedsbegreber i rehabiliteringspraksis
Indledning
Sygdomsbegreber i professionel praksis, hverdagsliv og sundhedspolitik
Sygdomsbegrebernes forankring i praksis og historie
Udefra-perspektiver og indefra-perspektiver på sygdom
Den bio-psyko-sociale model
Målet om deltagelse forandrer indhold
Udfordringer og perspektiver
Referencer
 
Kapitel 5. Fra ICD til ICF – fra sygdom til funktionsevne – et perspektivskift
Indledning
Sygdom og funktionsevne i rehabilitering
Klassifikation af sygdom og funktionsevne
WHO's formål med ICF
Udvikling af ICF – og fremtidige udfordringer
Referencer
 
Del 3: Mål og målgrupper
 
Kapitel 6. Målet med rehabilitering
Indledning
Hvilke mål kan opstilles for rehabilitering?
Overordnede samfundsmæssige mål
Mål i brugerens og de pårørendes perspektiv
Mål i de professionelles perspektiv
Samarbejde om mål mellem bruger, pårørende og de professionelle
Referencer
 
Kapitel 7. Handicappedes positioner i handicappolitikken – fra objekt til ansvarlig samfundsborger
Indledning
Handicaporganisationer – interessegruppe, brugerrepræsentant eller frivillig forening?
Klient, bruger, forbruger – eller medborger
Selvbestemmelse og indflydelse på eget liv
På vej mod en medborgerposition?
Referencer
 
Kapitel 8. Pårørende i rehabilitering
Indledning
Pårørende – hvad gemmer der sig i betegnelsen?
Hvad bidrager pårørende med til rehabilitering?
Hvor findes der plads til pårørende og deres indsats i rehabilitering?
Referencer
 
Kapitel 9. Målgrupper for rehabilitering
Indledning
Forskellige perspektiver til identifikation af målgrupper
Målgrupper for rehabilitering i biomedicinsk perspektiv
Målgrupper for rehabilitering i bio-psyko-socialt perspektiv
Referencer
 
Kapitel 10. Rehabiliteringsprocessen i borgerens og de nærmestes perspektiv
Indledning
Forskelle og forandring
Forbundethed og afhængighed
Når sygdom eller traume rammer
De pårørende
Under indlæggelse
Overgange
Arbejde og aktivitet
Igen i en forholdsvis stabil situation
Når rehabiliteringen ikke afsluttes
Referencer
 
Del 4 Kompetencer
 
Kapitel 11. Mangfoldigheden af kompetencer i rehabilitering
Indledning
Områder
Målgrupper
Personalegrupper
Sektorer
Patient- og borgerorganisationer
Kvalitetsudvikling – akkreditering
Referencer
 
Kapitel 12. Specifikke kompetencer i rehabilitering
Indledning
Rehabiliteringskompetence
Rehabiliteringsforløbets hvor, hvad og hvem
Teorigrundlag og referencerammer for rehabilitering
Samarbejde med borgeren ud fra vedkommendes forståelse, beslutninger og målsætninger
Helhedsorienteret analyse, målsætning og planlægning
Analyse med udgangspunkt i ICF's begrebsramme
Occupational Performance Process Model
Referencer
 
Kapitel 13. Almene kompetencer i rehabilitering
Kompetence, kvalifikation og mestring
Kompetencer i rehabilitering
Almene kompetencer i rehabilitering
Kompetenceudvikling
Fremtidsperspektiver
Referencer
 
Kapitel 14. Kompetenceudvikling - Eksempler fra praksis
Kompetenceudvikling på Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Kompetenceprofil som værktøj til vurdering af tilstedeværende kompetence
Kompetenceudvikling af personlige kompetencer
Kompetenceudvikling af funktionen som klinisk vejleder
Kompetenceudvikling af daglig praksis
Referencer
 
Kapitel 15. Kompetenceudvikling på basis- og videregående uddannelser
Fælles sprog som en del af uddannelsen
Behov for uddannelse
Ledelsesniveau
Metode
Evaluering
Referencer
 
Kapitel 16. Faggruppernes bidrag til rehabilitering
Socialrådgiveren
Referencer
 
Del 5 Organisering og prioritering
 
Kapitel 17. Organisering og beslutningsprocesser
Indledning
Hvorfor halter rehabiliteringen?
Er det muligt at behandle sig ud af kronisk sygdom?
Betragtninger om organisering i et fagligt perspektiv
Kommunalreformen og sammenhæng i indsatsen
Referencer
 
Kapitel 18. Evaluering af indsatser – præsentation af en metodisk ramme
Indledning
Hvad er sundhedstjenesteforskning og medicinsk teknologivurdering?
Værdi af sundhedstjenesteforskning og medicinsk teknologivurdering
Referencer
 
Kapitel 19. Prioriterede nationale indsatsområder
Indledning
Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008
Sund hele livet
Folkesygdommene
Forskellige mål for sygelighed
Politiske mål for folkesygdommene
Opfølgningen af Sund hele livet
Referencer
 
Del 6 Lovgivning
 
Kapitel 20. Lovgivningen som faglig medspiller
Rehabilitering og lovkrav
Væsentlige regler for sagsbehandling
Eksempler på lovbestemte arbejdsmetoder
Krydsfeltet mellem lovkrav og god sagsbehandling
Referencer
 
Kapitel 21. Handicappolitik og de lovgivningsmæssige rammer for rehabilitering og koordineret indsats
Handicapbegrebet og dansk handicappolitik
FN's Handicapkonvention
Det miljørelaterede handicapbegreb
Forskellighed og sociale kompetencer
Regeringens handlingsplan
4 grundlæggende principper
Opgavefordelingen i det offentlige
Lovgivningen på det sociale område
Undervisningsområdet
De enkelte love og rehabilitering
Sundhedsloven
Lov om Specialundervisning for voksne
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Lov om aktiv socialpolitik
Lov om sygedagpenge
Lov om social pension
Førtidspensionsloven
Lov om social service
 
Referencer
 
Forfatteroversigt
 
Register
"En helgardering fra redaktøren. (...) Kan man så lære noget nyt ved at læse bogen? Bestemt ja! Bogens force er netop den brede tilgang til rehabilitering.
 
(...) Kapitlerne i de enkelte afsnit kan læses uafhængigt af hinanden, da bogen er yderst pædagogisk opbygget og velskrevet med forord til hvert kapitel. Bagest findes en forfatterbeskrivelse, som er væsentlig at have in mente, når man skal forstå baggrunden for den enkelte forfatters indfaldsvinkel til rehabilitering. "
- Sygeplejersken, 7/2009.
 
 
"Indholdet er langt bredere end blot et sundhedsperspektiv på rehabilitering. På forbilledlig vis lykkes det de 25 forfattere at uddybe de mange forskellige aspekter, som hvidbogens definition indeholder.(…) Mange kapitler bidrager således med stof, der ikke er beskrevet sammenhængende på dansk før.
 
Kort sagt: her er en uddybning af alle de aspekter, som hvidbogen pegede på, og bogen opfattes da også som den danske lærebog i rehabilitering på masteruddannelsen for rehabilitering. Der er næppe tvivl om, at denne bog både bør være lærebog på grunduddannelsen og kan være til stor hjælp i den daglige rehabiliteringspraksis.
- Hans Lund, lektor og studieleder på masteruddannelsen i rehabilitering, Syddansk Universitet, i Fysioterapeuten 10/2009, s. 14. Se hele anmeldelsen  her.

Claus Vinther Nielsen er læge, ph.d. Har beskæftiget sig med revalidering og rehabilitering i praksis, ledelse, undervisning, vejledning og forskning i mere end 30 år. Ledende regionssocialoverlæge, Klinisk Socialmedicin og MarselisborgCentrets forsknings- og udviklingsfunktion, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, afdelingsleder, klinisk lektor, Afdeling for Klinisk Socialmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Rehabilitering - for sundhedsprofessionelle
Claus Vinther Nielsen
1. udgave 2009
ISBN: 978-87-12-04243-3
368 sider, hæftet
Pris: 350,00 kr.
 

Gads Forlag har udgivet kvalitetsbøger siden 1855. Vores udgivelsesprogram omfatter romaner, biografier, historiske værker samt bøger om livsstil og sundhed.  Vi står samtidig bag Danmarks mest citerede opslagsværk, Kraks Blå Bog, og vi udgiver lærebøger til en række uddannelser, bl.a. under forlagsnavnene Gjellerup og Trojka. Forlaget ejes af G.E.C. Gads Fond, der støtter kulturelle og videnskabelige formål.