Søren Kierkegaards Skrifter - Bind 23 og K23

Søren Kierkegaards Skrifter - Bind 23 og K23

Journalerne NB15-NB20

Pris: 525,00 kr.
Køb
Læs mere

Søren Kierkegaard (1813-55) førte indtil en måned før sin død journaler sideløbende med sit forfatterskab. Hans ungdomsjournaler, skrevet i perioden 1833 til 1846 og mærket AA til KK, og de samtidige notesbøger, som han anvendte til notater og udkast, er udkommet som bind 17, 18 og 19 med tilhørende kommentarbind.

Den 9. marts 1846 begyndte Kierkegaard på den første af de 36 protokoller, han førte frem til september 1855. Den første af disse journaler kaldte han blot NB, de følgende nummererede han fortløbende NB2 til NB36. Tilsammen omfatter rækken af NB-journaler ca. 7600 håndskrevne sider. Journalerne NB-NB5, NB6-NB10 og NB11-NB14 er udkommet som bind 20, 21 og 22 med tilhørende kommentarbind.

Journalerne NB15-NB20 dækker perioden januar til september 1850. Journalerne udgives i Søren Kierkegaards Skrifter i den form, hvori Kierkegaard førte dem, dvs. i et tospaltet bredformat. På den måde kan læseren selv følge, hvordan han først foldede siderne på langs, skrev sine optegnelser i den brede inderspalte og senere tilføjede bemærkninger og kommentarer i den smalle yderspalte. I det kritiske apparat på bunden af siden ser man Kierke­gaards ændringer i teksten.

Det ledsagende kommentarbind indeholder beskrivelser af manuskripterne med billeder heraf, redegørelser for optegnelsernes datering og kronologi samt præsentationer af journalernes indhold. I kommentarerne forklares alle ord, citater og sagforhold, der ikke er umiddelbart tilgængelige i Kierkegaards tekst. Kommentarbindet gør denne nye udgivelse til den mest brugervenlige udgave af Kierkegaards journaler.
 
Søren Kierkegaards Skrifter - Bind 23 og K23
Søren Kierkegaard
1. udgave 2007
ISBN: 8712042463
ISBN: 9788712042464
1128 sider, indbundet
Pris: 525,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag