Sygdomslære for sundhedsprofessionelle

Gennem det sidste århundrede har sygeplejerskernes arbejdsområder ændret sig drastisk. I de senere år har de plejemæssige opgaver fået følgeskab af et behandlingsmæssigt medansvar. Sygeplejerskernes observationer er blevet til en grundsten i patientbehandlingen, og sygeplejerskerne har fået en tovholderfunktion i patienternes forløb gennem sundhedssystemet.

Sygdomslære for sundhedsprofessionelle  tager højde for denne udvikling, som bl.a kræver stor viden om og indsigt i patofysiologi og patologi.

Bogen er primært skrevet til sygeplejestuderende med udgangspunkt i den uddannelse, de er i gang med og med sigte på de funktioner, som en sygeplejerske skal varetage efter endt uddannelse. Bogen kan dog udmærket anvendes i de øvrige sundhedsfaglige professionsuddannelser som fx ergo- og fysioterapeut- samt bioanalytikeruddannelsen og er velegnet som opslagsbog for de færdigt uddannedede. Den er primært tænkt som en lærebog, men bl.a et righoldigt stikordsregister og en oversigt over referenceværdierne for de gængse blod- og urinprøver samt andre parakliniske undersøgelser, gør bogen velegnet som opslagsbog.

Forfatterne til de enkelte kapitler er alle erfarne klinikere med stor viden inden for deres fagspeciale. De er alle rutinerede undervisere og vante til at formidle deres viden til flere forskellige faggrupper. De har fra starten været meget indstillede på, at målgruppen skulle være bestemmende for formen og indholdet i de enkelte afsnit.

Det er i bogens opbygning og indhold forudsat, at de studerende har et vist kendskab til anatomi, fysiologi og biokemi. På samme vis er der ikke mange forklaringer i forbindelse med den farmakologiske behandling, da farmakologiundervisningen forventes at varetage dette. 

Som undervisere af sygeplejestuderende gennem mange år har vi redaktører ofte oplevet, at mange af de lærebøger, der findes på markedet, ikke specifikt er rettet mod målgruppen, men er afkortede lærebøger for medicinstuderende. Det betyder, at denne viden kan være svær at tilegne sig for de studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, da denne form for litteratur kræver en stor forforståelse inden for både fysiologi, biokemi og anatomi på et niveau, som man ikke kan forvente, at disse studerende har.

Vi har derfor i mange år ønsket os en lærebog med større vægt på sammenhængen mellem fysiologiske processer og symptomer. Netop dette har været et af omdrejningspunkterne i udfærdigelsen af denne bog, således at fx symptomer, der kan forklares ud fra patofysiologiske forandringer, bliver forklaret. Den pædagogiske tanke bag dette er, at hvis man forstår baggrunden for symptomernes opståen, huskes det nemmere, og der kan lettere bygges ny viden ovenpå.

Naturligvis kan alt ikke forklares, og det er det heller ikke i denne lærebog, men vi har forsøgt at gøre det, hvor det har været muligt. Bogen er primært skrevet til sygeplejestuderende, med udgangspunkt i den uddannelse, som de er i gang med, og med sigte på de funktioner, en sygeplejerske skal varetage efter endt uddannelse. Bogen kan dog også anvendes i de øvrige sundhedsfaglige professionsuddannelser, fx ergo- og fysioterapi- samt bioanalytikeruddannelsen.

I bogen er der anvendt både latinske og danske udtryk, så fagsproget gerne skulle blive et kendt og dagligt anvendt kommunikationsmiddel. Sygeplejerskerne bliver gennem uddannelsen ”tosprogede”, så de kan kommunikere med andre faggrupper med de korrekte latinske betegnelser, men samtidig formidle deres viden til patienten i et forståeligt sprog.

Der er sorteret kraftigt i materialet, så kun de hyppigste og væsentligste sygdomme er medtaget. Undertiden har en kort beskrivelse af mere sjældne sygdomme dog været nødvendig af hensyn til den mere overordnede forståelse af sygdomskategorien.

Beskrivelsen af de enkelte sygdomme følger en ganske stram opbygning, som er den gængse inden for sygdomslærelitteratur. Til forskel fra andre lærebøger har vi dog indført et afsnit kaldet observationer. I dette afsnit opridses det kort, hvis der er specielle forhold, som sygeplejersken skal være særlig opmærksom på. Et sådant afsnit findes ikke ved alle sygdommene, da det forudsættes, at ”standardobservationer” som puls, blodtryk, temperatur osv. altid foretages.

I afsnittet om parakliniske undersøgelser beskrives bl.a. relevante blodprøver. Undertiden medfølger en kort forklaring på den enkelte blodprøve, men ellers henvises til eksisterende litteratur.

Det forudsættes, at de studerende har et vist kendskab til anatomi, fysiologi og biokemi. Tilsvarende er der ikke mange forklaringer i forbindelse med den farmakologiske behandling, da farmakologiundervisningen forventes at varetage dette.

Forfatterne til de enkelte kapitler er alle erfarne klinikere med stor viden inden for deres fagspeciale. De er alle rutinerede undervisere og vant til at formidle deres viden til flere forskellige faggrupper. De har fra starten været meget indstillede på, at målgruppen skulle være bestemmende for formen og indholdet i de enkelte afsnit, hvilket vi som redaktører synes er lykkedes godt. Der har til tider været mange og lange korrespondancer frem og tilbage, men den positive holdning til projektet har været tydelig, hvilket vi takker mange gange for.

Herudover har der været et tæt samarbejde med Gads Forlag, specielt forlagsredaktør Birthe Kamp Nielsen, der har stået urokkelig bag roret hele vejen igennem med gode input og mange deadlines. Det fortjener hun bestemt stor ros for.

Vi håber, at der vil være mange, der vil finde glæde ved vores nye bog og bruge den, både som lærebog og som opslagsværk.

Århus 2012
Hanne Ramløv Ivarsen og Ahmed Aziz

Cand.med. Ahmed Aziz, 1. reservelæge på kardiologisk afdeling B, Odense Universitetshospital, har i mange år undervist sygeplejestuderende og besidder en specialviden om kardiologi.

Cand.med., ph.d. Hanne Ramløv Ivarsen, lektor ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus, har specialviden om pædagogisk planlægning, udvikling af og undervisning i fagene farmakologi og sygdomslære for sygeplejestuderende.