Til sygdom os skiller

Til sygdom os skiller

E-bog│Sådan overlever kærligheden, når det er svært

E-bog│Sygdom kan ramme os alle – og koste dyrt på andre fronter end den helbredsmæssige. Alt for ofte ødelægger en alvorlig diagnose den kærlighed, der engang var nok. Dette er bogen, de gerne selv ville have læst i de svære år.

-Sygeplejersken
Læs mere
For Susan og Alan Binau blev en alvorlig kræftsygdom for den ene til en alvorlig nedtur for den anden. Midt i det kaos, sygdommen efterlod familien i, har de kæmpet en kamp for parforholdet, som de heldigvis endte med at vinde. Men for mange par bliver kampen for forholdet lige så sej som kampen mod sygdommen – også efter at en raskmelding er indløbet. Og ikke alle par klarer sig igennem med forholdet intakt.

For Susan og Alan var kampen for forholdet den største overraskelse ved hele sygdomsforløbet – og det er et billede, som mange andre sygdomsramte par nikker genkendende til.

Susan og Alan Binau har tidligere skrevet bogen Mor, må jeg få din pc, hvis du dør? (2008).

Med Til sygdom os skiller har Susan og Alan skrevet den bog, de gerne selv ville have læst i de svære år. Bogen tilbyder konkret hjælp og inspiration til de mange par, der har det svært, når den ene bliver ramt af sygdom. Uanset om sygdommen hedder sclerose, kræft eller noget helt tredje.

Bogen sætter fokus på alt fra smerte og sorg over angst og ubalance i parforholdet til tabubelagte emner som sex og skyldfølelse - og fortæller rørende historier om kærlighed og gnist, der mistes og skal findes igen. En række par giver deres råd og erfaringer videre til andre, og garvede eksperter sætter ord på alt det, der ofte går galt – og det, der skal til for at undgå, at ”sygdom os skiller”.
Anmeldelser
"Fem stjerner for en svimlende tur i følelseskarussellen. Et hjerte for mod til at bryde et tabu, to hjerter for emnet og for et billedskabende sprog, et for de udvalgte par og velvalgte fagpersoner, det sidste for en fin opsætning med udtryksfulde portrætter." - Sygeplejersken nr. 23, 2009

"En vedkommende bog (...) Samtidigt er bogen også en rørende kærlighedshistorie. Som forfatterne selv siger: Det er en bog, vi gerne selv ville have læst, mens krisen rasede." - Vejle Amts Folkeblad
 
"Alene titlen på denne bog får nok mange til at skynde sig videre, for når det går godt og livet suser derud af, hvem orker så at læse en bog om at få kærligheden til at overleve under sygdom? Men det vil jeg altså gerne anbefale. Det er endda en god idé at læse bogen som springbræt for en snak med din partner om udfordringer, ønsker og forventninger i forholdet." - NR Kiropraktik nr. 4, 2009
 
"En meget smuk og positiv og samtidig nøgtern bog, med realistiske råd og forklaringer." - handicapportalen.dk
Til sygdom os skiller - E-bog│Sådan overlever kærligheden, når det er svært
Alan Binau & Susan Binau
1. udgave 2009
ISBN: 9788712044970
255 sider
Pris: 199,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Susan Binau på Facebook


Kig i bogen

Hør radioindslag

Hør indslag om bogen i Tro og Eksistens på P1