Valget er dit!

Valget er dit!

Den danske valgplakat i 100 år

Bogen præsenterer en række markante danske valgplakater fra de seneste knap 100 års folketings- og landstingsvalg.

Pris: 299,95 kr.
Køb
Læs mere

Et valg uden valgplakater er lige så utænkeligt som en jul uden nisser eller en påske uden æg. Når valget er udskrevet, popper plakaterne op i gadebilledet. De myldrer frem i lygtepæle, på mure og broer og overdænger vælgerne med politikernes venlige ansigter, partiernes gode råd og mere eller mindre fængende slogans.

Valget er dit! præsenterer en række markante danske valgplakater fra de seneste knap 100 års folketings- og landstingsvalg. Plakaterne afspejler en voldsom udvikling i formsprog og virkemidler: Hvor de tidligere i masser af tilfælde ligefrem har været små kunstværker, der talte til vælgerens følelser, er de i dag ofte stereotype, forudsigelige og humorforladte tekstplakater, måske med et forskønnet portræt af politikeren – og altid et partibogstav med et kryds.

Bogen tager afsæt i den politiske plakats oprindelse i Europa og forsøger at indkredse, hvad en valgplakat egentlig er, hvad valgplakater gør ved os, og om de overhovedet har en effekt og en plads i et moderne informationssamfund.

Valget er dit!  er således også et stykke moderne, politisk danmarkshistorie og en historie om demokratiets udvikling.

Anmeldelser og omtale

 – Magasinet Danske Kommuner

  "[Valget er dit!] er ikke bare for nørder. Den bør ligge fremme på fagforeningskontoret,såvel som i undervisningslokalerne på landets skoler." – Arbejderen

"[Valget er dit!] får min varme anbefaling. Den er interessant og underholdende, og den viser et stykke kulturhistorie fra det politiske (virkelige?) liv." – historie-online.dk

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.  


Pressemeddelelse                   




Forside



Valget er dit! - Den danske valgplakat i 100 år
Elsebeth Aasted Schanz & Peter Nedergaard
1. udgave 2015
Hardback
ISBN: 9788793229068
Antal sider: 168
Pris: 299,95 kr.
Udgiver: Historika
Udgivelsesdato: 17-04-2015