Døden på stranden

Døden på stranden

En North Devon-krimi

En klassisk britisk krimi, når den er allerbedst.

Pris: 249,95 kr.
Køb
Læs mere

Leder du efter en ny krimiserie? Er du fan af Elly Griffiths og Robert Galbraith? Så er der godt nyt!

Døden på stranden er første bind i en ny serie af Ann Cleeves, som er kvinden bag den populære tv-serie Vera. Som altid inddrager Cleeves på mesterlig vis de smukke omgivelser og lader dem danne baggrund for en atmosfærefyldt og overraskende krimiintrige.

Kriminalbetjent Matthew Venn har netop deltaget i sin fars begravelse efter ikke at have haft kontakt med ham i mange år. Da Matthew forlod det strengt religiøse miljø, han voksede op i, vendte hans familie ham nemlig ryggen.

Men nu, foran kirken, modtager han et opkald fra en kollega. Der er fundet et lig af en mand på stranden i nærheden. Manden er blevet stukket ned med en kniv. Ingen ved, hvem han er. Hans eneste kendetegn er en tatovering af en albatros.

Sagen fører Matthew direkte tilbage til det miljø, han troede, han havde lagt bag sig, og mens hans fortid kolliderer med nutiden, afdækker han en række dødbringende hemmeligheder i det lille, sammentømrede samfund.

Døden på stranden er klassisk britisk krimi, når den er allerbedst.

Anmeldelser og omtale

 ”En god krimi med stor underholdningsværdi, et interessant og grusomt plot og med plads til at lade rive sig med af de mange skift i stemninger.” – Femina 

 ”En lovende start på en ny krimiserie, der rummer meget menneskelig dybde, rolig fortællestil, et dejligt persongalleri og ikke mindst spænding. Og så er plottet dejligt overraskende.” – Søndag

 ”Engelsk krimi når det er bedst (…) Det tog mig ikke lang tid at læse denne fremragende krimi (…) Jeg var virkelig godt underholdt og fanget under min læsning af bogen.” – frkbogorm.dk

Døden på stranden er en rigtig hyggekrimi (…) Persongalleriet virker lovende, og jeg glæder mig allerede til at vende tilbage til seriens stemningsfulde univers og lære især den sympatiske Matthew og den kontante Jen Rafferty fra hans team bedre at kende.” – randiglensbo.dk

”Sæt dig godt til rette i din yndlingslæsestol med en varm kop te eller kaffe, og gør dig klar til at blive underholdt af denne meget stemningsfulde krimi (…) Perfekt til efterårets læsestunder, efter at mørket er faldet på.” – bogblogger.dk

”… en velskrevet krimi, hvor et interessant persongalleri går hånd i hånd med et velkomponeret plot.” – gyseren.dk

”Jeg var suget ind i fortællingerne om landskabet og blev også konstant ført rundt ved hånden, så jeg var tryg i fortællingen (…) Plottet er solidt og godt fundet på, ligesom det er dejligt forfriskende med et lidt anderledes ægtepar i hovedrollerne.” – krimisiden.dk

”Cleeves’ nye serie er gedigen britisk krimi med et godt plot og et velfungerende persongalleri (…) medrivende og fængslende, og jeg er begejstret for forfatterens måde at inddrage naturen og området i handlingen.” – litteratursiden.dk

Presse

Her kan du finde billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.






Forside
 

Forfatterfoto af Ann Cleeves        
Foto: Micha Theiner
 


 
Døden på stranden - En North Devon-krimi
Ann Cleeves
1. udgave 2019
Softcover m. klapper
ISBN: 9788712059226
Antal sider: 376
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 24-10-2019

Kig i bogen

Forfatter

Ann Cleeves

Ann Cleeves

Ann Cleeves, f. 1954, bor i Northumberland i det nordøstlige England. Hun begyndte at skrive, da hendes mand, som er ornitolog, arbejdede som tilsynsfører på en i øvrigt ubeboet ø. Læs mere