Bogen betragter religiøse og eksistentielle problemstillinger fra forskellige perspektiver med udgangspunkt i patientfortællinger. Flertallet af perspektiver og problemstillinger udspringer af den kristne tradition; når det handler om religiøse spørgsmål, inddrages også andre religioner, især med henblik på at dokumentere, at patienters religiøse behov er forskellige. De enkelte patientfortællinger afsluttes med en række spørgsmål, der lægger op til, at læserne reflekterer over situationerne i forhold til egen praksis og om muligt diskuterer dem med andre.
Målgruppen er sygeplejestuderende, men alle personalegrupper, der beskæftiger sig med pleje af og omsorg for patienter, vil dog kunne have udbytte af bogen.