Hitlers furier

Hitlers furier

FÅS KUN SOM E-BOG

Hitlers furier udfordrer vores normale forestillinger og skurkebilleder: Folkedrab er også et kvindeligt anliggende.

- Berlingske
Læs mere

Det traditionelle billede af de tyske kvinder som trofaste hustruer, der passede hjemmefronten, blegner ved Wendy Lowers Hitlers furier, en rystende beretning om de 500.000 unge tyske kvinder, som befandt sig på Østfronten, hvor de bevidnede og deltog i nazisternes folkemord under Anden Verdenskrig.

Disse unge kvinder – sygeplejersker, sekretærer, hustruer og elskerinder – så det fremvoksende nazi-imperiums østfront som et sted med rige karriere- og ægteskabsmuligheder, men forestillede sig næppe, hvad de ville komme til at se og gøre der.

Hitlers furier tegner et billede af en – i moralsk forstand – fortabt generation af unge kvinder, der blev født i et kaotisk Tyskland efter nederlaget i Første Verdenskrig og blev grebet af den nationalistiske begejstringsbølge i den nazistiske bevægelse.

På baggrund af 20 års holocauststudier, adgang til hidtil ukendt materiale fra russiske arkiver og interviews med overlevende tyske vidner viser Wendy Lower, at disse kvinder var andet og mere end bare skrivebordsmordere og behageligt fritidsselskab for de tyske mænd. Hun fortæller, hvordan de tog del i mishandlingen af jøder i ghettoerne i Polen, Ukraine og Hviderusland, at de var vidner til massakrer, hvor de ikke bare serverede forfriskninger, men også tog deres tørn i massenedskydningerne. Og som det måske mest skræmmende fortæller hun om SS-hustruer og småbørnsmødre, hvis brutalitet og grusomhed ikke står tilbage for særlig meget i verdenshistorien.

Hitlers furier var nomineret til den amerikanske National Book Award for Nonfiction 2013. 

Anmeldelser og omtale

 ”Det er en af de vigtigste bøger, der længe er blevet udgivet om Anden Verdenskrig” – Berlingske

 "Lowers læsværdige bog [lægger] ny viden til historieforskningen." – Fyens Stiftstidende

 "En utrolig, ikke tildligere fortalt historie." – Ekstra Bladet

"en vigtig, velfortalt og medrivende bog" – bogblogger.dk

"... med sit grænsebrydende og grænseoverskridende indhold kan [Hitlers furier] anbefales." – Helsingør dagblad

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.


Pressemeddelelse




Forside





Billede af bogen




Forfatterfoto af Wendy Lower            
Foto: Björn Marquart

Hitlers furier - FÅS KUN SOM E-BOG
Wendy Lower
Oversat af: Anders Nygaard
1. udgave 2014
ISBN: 9788712050179
Antal sider: 293
Pris: 0,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 03-10-2014

Kig i bogen


Forfatter

Wendy Lower

Wendy Lower

Wendy Lower er professor i historie ved Claremont McKenna College i Californien. Læs mere