Holmens Kirke

Holmens Kirke

Denne bog fortæller hele den fascinerende historie om Holmens Kirke.

- Berlingske
Pris: 299,95 kr.
Køb
Læs mere

Siden Christian IV lod Frederik II´s gamle ankersmedje ombygge til kirke for Søværnet, har Holmens Kirke, som blev indviet i 1619, indtaget en plads som en af de mest spektakulære kirker i Danmark. Ud over at være kirke for Søværnets personel, har Holmens Kirke gennem århundrederne også fungeret som almindelig sognekirke og er gentagne gange blevet anvendt til højtideligholdelser af nationale mærkedage og begivenheder i Kongehuset.

Denne bog fortæller hele den fascinerende historie om Holmens Kirke, både om selve bygningens historie og om dens indretning og inventar med bl.a. Abel Schrøder den yngres prægtige træskårne altertavle og prædikestol. Man kan læse om sognet og menighedens historie, om kirkens særlige betydning for Søværnet og om de mange begravelser i kirken af bl.a. nationale søhelte som Tordenskiold og Niels Juel. Dertil kommer det helt særlige musikliv igennem flere århundreder med Niels W. Gade og Thomas Laub blandt kirkens organister.

Anmeldelser og omtale

 "... en smuk bogudgivelse (...) Bogen Holmens Kirke er fint illustreret af ældre tegninger og navnlig nyere fotografier og består af en række tekster, som er skrevet af forskere, men omsat til forståeligt dansk." – Berlingske

  ”Med bogen har kirken fået en flot og oplysende gave. Det er også en gave til alle os andre, der glædes over de store, smukke kirker og ikke mindst over, hvad der lyder i dem.” – Kristeligt Dagblad

”Fornem jubilæumsbog kommer hele vejen rundt om monarker og søhelte, prædikanter og musikere i den nu 400-årige Holmens Kirke (…) Et stateligt og gavmildt værk, der nok skal holde sig de næste hundrede år.” – Weekendavisen

”Bogen formår på fineste vist at fange den historiske kirkes helt særlige stemning, og læseren får en forståelse for, hvorfor kirken har haft og stadig har så stor betydning i den danske bevidsthed (…) Bogen er en gave til alle, der interesserer sig for og glædes over vores unikke Danmarks-og kulturhistorie, og som holder af bygningsværker ud det sædvanlige.” – bogblogger.dk

”Holmens Kirke har fået endnu en bog, der glimrende dækker alle aspekter af kirkens historie og begrunder dens særlige plads i den almindelige danske bevidsthed (…) Bogen vil utvivlsomt gøre mangt et kommende besøg til en meget rigere oplevelse.” – historie-online.dk

”Nu foreligger et pragtværk om den gamle kirke og dens historie (…) Her er virkelig nok at tage fat på (…) En dejlig bog – oplagt som gaveidé.” – Antik & Auktion

Presse

Her kan du finde billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     





Forside                                      

Holmens Kirke
Claus Røllum-Larsen, Eva de la Fuente Pedersen, Peter Thyssen, Michael Bregnsbo & Ulla Kjær
1. udgave 2019
Hardcover m. halvbind
ISBN: 9788712057444
Antal sider: 256
Pris: 299,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 30-08-2019

Kig i bogen

Lignende bøger