Hvad er lyd?

Hvad er lyd?

Seriens formål er at præsentere mindre børn for et videnskabeligt emne på en underholdende og lærerig måde.

Pris: 199,95 kr.
Køb
Læs mere

Seriens formål er at præsentere mindre børn for et videnskabeligt emne på en underholdende og lærerig måde.

Bagerst i bøgerne er der sjove videnskabelige opgaver, som børnene kan løse alene eller sammen med en voksen.

Derudover er der idéer til aktiviteter, så børnene selv kan finde ud af mere om de enkelte emner.

Ida og Eva skal skynde sig i skole. De løber gennem byens larmende gader fyldt med dyttende biler, bankende borehammere og hylende ambulancer... I skolen går de på jagt efter lyde, og ved hjælp af trommer, bøger og sten lærer de om lydbølger.

Lektørudtalelse

Hvad er lyd?

Kort om bogen:
Hvad er lyd, og hvordan fungerer øret? Det finder Ida ud af, da hun i skolen skal lære om lyd og lydbølger. Billedbogen er en del af en serie, der formidler videnskabelige emner i børnehøjde. Med forslag til aktiviteter og eksperimenter. Fra 5-7 år

Beskrivelse:
Ida og Eva er ved at komme for sent i skole. De har travlt, smækker med døren og drøner igennem den larmende trafik. I skolen skal Ida lære om lyd og lydbølger, og da Ida kommer hjem, spørger hun sin mor, hvordan man hører. Idas mor viser et billede af, hvordan øret ser ud indeni og forklarer, hvordan øret fungerer. Bagerst i bogen er idéer til aktiviteter, hvor børn selv kan undersøge lyd. Bogen er en del af serien "Hvad er", der formidler videnskabelige emner til børn som fx planter, elektricitet og lys. Forfatterparret står også bag billedbøgerne i serien "Jeg er", fx Jeg er genert!

Vurdering:
Billedbogen formidler på en letforståelig måde, med brug af mange genkendelige eksempler fra børns egen hverdag, hvad lyd er, hvordan lydbølger virker og hvordan øret opfanger lyd. Aktiviteterne er lette at gå til og kræver hverken den store forberedelse eller udstyr

Andre bøger om samme emne/genre:
Minder i tegnestil og opbygning om førnævnte serie, der handler om følelser. Der findes mange bøger om lyde, men ikke så mange, der i børnehøjde forklarer, hvad lyd er. I Alt om verden (næsten) kan du også blive klogere på, hvad lyd er og meget andet, og Når du hører noget! går lidt mere i dybden med emnet

Til bibliotekaren: 
Anbefales til anskaffelse

Hvad er lyd?
Kay Barnham
Oversat af: Birgitte Qvint
Illustrator: Mike Gordon
1. udgave 2020
Hardcover
Aldersgruppe: 6-9 år
ISBN: 9788762736085
Antal sider: 32
Pris: 199,95 kr.
Serie: Hvad er ...?
Udgiver: Gad Børnebøger
Udgivelsesdato: 15-10-2020