Neurorehabilitering i praksis

Udviklingen inden for neurorehabilitering er i hastig fremdrift. Forskning i hjernens plasticitet har tilført viden om betydningen af konstant påvirkning ud fra devisen ”use it or loose it”. Metoder, teknikker og strategier i relation til læring og genlæring af bevægelse bliver afprøvet med vurdering af effekt på både krops, funktions- og deltagelsesniveau. Inddragelse af robotter, el-stimulation, computere, mobiltelefoner mv. vinder indpas i træningen af patienter med neurologiske lidelser, og det kan være en udfordring at følge med udviklingen og kvalitetssikre træningen ud fra et evidensbaseret perspektiv. Samtidig har der gennem en årrække været fokus på rehabilitering generelt, hvor koordinerede og sammenhængende forløb, tværfagligt samarbejde, brugerinddragelse samt autonomi og livskvalitet har været centrale begreber. MTV-rapporter, kliniske retningslinjer og diverse vejledninger hjælper godt på vej på et mere overordnet plan, men der er et behov for beskrivelse af tiltag på et mere praktisk plan for at sikre høj kvalitet i undervisning af studerende på professionsbacheloruddannelserne i ergoterapi og fysioterapi.    

Historisk set har træning af borgere med neurologiske lidelser været baseret på forskellige trænings- og behandlingskoncepter, som har udviklet sig over årene i takt med forskning i hjernens foranderlighed, men som også i høj grad er baseret på klinisk erfaring. Særligt fokus har der været på Bobath-konceptet, som er internationalt kendt og anerkendt. Med udvikling af teorier inden for bevægelsesvidenskaben har der ofte været debat om disse koncepter, og der har på baggrund af tilkommen viden været en udvikling af disse. Det betyder, at det efterhånden kan være svært at beskrive den reelle forskel på tilgange til træning af borgere med neurologiske lidelser, hvorfor det også er svært at forske i forskelle i effekt på baggrund af den ene eller anden tilgang. Det er måske fordi, det ikke er konceptet i sig selv, som har effekt, men at det i højere grad er påvirkning, stimulering, udfordring og motivation, der gør en forskel.

Der er stærke traditioner inden for neurorehabilitering, og det har derfor også krævet lidt mod at skrive denne bog. Vores ønske er ikke at favorisere eller negligere de eksisterende tilgange og koncepter, som vi anerkender bruges med gode kliniske erfaringer. Vores ønske er at bidrage til udviklingen i praksis og at give de professionsbachelorstuderende gode forudsætninger for at indgå i daglig praksis omkring borgere med neurologiske lidelser, hvor integration af teoretisk viden og praktiske færdigheder er nødvendig. Vi håber derfor, at denne bog kan inspirere til fortsat debat, udvikling og forskning i erkendelse af, at der ligger et stort potentiale i fremtidig forskning inden for neurorehabilitering og neuroplasticitet til gavn for borgere med erhvervet eller medfødt hjerneskade.

En stor tak skal lyde til alle medforfattere, som har bidraget konstruktivt til processen med deres store viden og erfaring, og som har ”vovet pelsen” og kastet sig ud i beskrivelse af deres praksis. En særlig tak skal rettes til Marianne Lindahl, fysioterapeut og Master of Public Health, som har været en uvurderlig hjælp som inspirator, sparringspartner og back-up. Sluttelig en stor tak til Gads Forlag, og særligt til forlagsredaktør Birthe Kamp Nielsen for godt, effektivt og konstruktivt samarbejde.

Tanja Thor Møller, Professionsbachelor i Ergoterapi (2002), cand. scient. san (2008).
Specialkonsulent i Københavns Kommune.
Interesseområder: Koordinering, tilrettelæggelse og organisationsudvikling inden for neurorehabilitering, tværfaglighed og evidensbaseret praksis.

Lotte Petersen, fysioterapeut (1990), Master i Rehabilitering (2004).
Lektor ved Fysioterapeutuddannelsen, University College Sjælland.
Interesseområder: Rehabilitering som begreb, proces og intervention, med særlig interesse inden for neurorehabilitering, funktionsevnenedsættelse og kropsidentitet i et samfundsmæssigt og kropssociologisk perspektiv.

Christina Therese Andersen, Professionsbachelor i Ergoterapi (2002).
Ergoterapeut på Neurologi- og Rehabiliteringscenter København.
Særlige interesser: Neurorehabilitering, tværfaglighed og evidensbaseret praksis.

Jette Fog, ergoterapeut (1985).
Konsulent i Hjerneskaderådgivningen, Fyn.
Særligt interesseområde: FNE Senhjerneskade.

Rikke Hvidtfeldt Larsen, fysioterapeut (1998).
Udviklingsfysioterapeut ved Center for neurorehabilitering - Kurhus (siden 1998).
Interesseområder: Erhvervet hjerneskade, neurorehabilitering i praksis, tværfaglighed, neurodynamik, supervision og undervisning.

Marianne Lindahl,  fysioterapeut (1979), Master of Public Health (2000).
Lektor ved Fysioterapeutuddannelsen, University College Sjælland.

Jakob Lorentzen, fysioterapeut, cand. scient. san., Ph.D.
Forskningssupervisor på Helene Elsass Center.
Særlige interesser: Neurorehabilitering og neuroplasticitet.

Marlene Munch, ergoterapeut (1997).
Udviklingsergoterapeut ved Center for Neurorehabilitering - Kurhus (siden 1997).
Interesseområder: Erhvervet hjerneskade, neurorehabilitering i praksis, tværfaglighed, ansigt, mund og svælg terapi, supervision og undervisning.

Jens Bo Nielsen, Læge, Ph.D, Dr. med.
Professor ved Københavns Universitet, Institut for Idræt og Institut for  Neurovidenskab og Farmakologi.
Særlige interesser: Neurorehabilitering og neuroplasticitet.

Christian Riberholt, fysioterapeut, Master i Rehabilitering.
Udviklingsfysioterapeut ved afdeling for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade, Glostrup Universitetshospital.
Interesseområde: Evidensbaseret praksis, motorisk læring efter en hjerneskade og autoregulation af blodtryk

Nanna Hebo Schmidt, Professionsbachelor i Ergoterapi (2007).
Klinisk underviser ved Fysio- og ergoterapien, Bispebjerg Hospital.

Lisbeth Villemoes Sørensen, specialergoterapeut, MPH, Ph.d.
Forsknings- og udviklingsergoterapeut ved Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet afsnit 8511. Interesseområder: Hjernens neurologiske funktion, demens, gerontologi, sundhedsfremme, det sociale liv.

Hans van Tongeren, fysioterapeut (uddannet i Holland 1979).
Ansat på Sclerosehospitalet  i Haslev (siden 1987)
Er aktiv deltager i en europæisk  “special interest group”  under RIMS  (Rehabilitation in Multiple Sclerosis).

Forord

Her kan du få adgang til 23 film og 4 læringsopgaver til Neurorehabilitering i praksis. Der kræves brugernavn og password, som du kan få udleveret ved personlig henvendelse til forlaget via mail eller telefon på nummeret 77 66 60 51. 

Herunder kan du se to af de i alt 23 film: