Sneenglen

Sneenglen

En smuk og poetisk billedbog på vers, som vil glæde både små og lidt større børn i hele vinterperioden.

Pris: 269,95 kr.
Køb
Læs mere

En smuk og poetisk billedbog på vers, som vil glæde både små og lidt større børn i hele vinterperioden. For 3-6-årige.

Sneenglen drager afsted fra sin sky for at finde et jordisk hjem. Byens gader bliver hurtigt tomme, da hun ankommer. I skoven er der ensomt og uhyggeligt, men pludselig hører hun to børn, som længes efter vintervejr.

De tre leger sammen, indtil børnene kaldes ind, men børnene forlader hende ikke, før de har sagt godnat og på gensyn. Sneenglen har fundet sit hjem og falder til ro på husets tag.

Lektørudtalelse

Sneenglen

Kort om bogen:
Smuk, rimet billedbog om sneenglen, der leder efter et sted at høre til og finder det rette hjem hos to børn, der glædes over sneen, hun spreder. For 3-6-årige.

Beskrivelse:
Sneenglen drager afsted fra sin sky for at finde et jordisk hjem. Byens gader bliver hurtigt tomme, da hun ankommer. I skoven er der ensomt og uhyggeligt, men pludselig hører hun to børn, som længes efter vintervejr. De tre leger sammen, indtil børnene kaldes ind, men børnene forlader hende ikke, før de har sagt godnat og på gensyn. Sneenglen har fundet sit hjem og falder til ro på husets tag.

Vurdering:
En dejlig bog, som meget fint formidler børns glæde ved snevejr. På grund af den rimede tekst er den rar at læse op og giver en særlig stemning. Teksten er ikke så lang, og den kan derfor bruges fra en tidlig alder, hvis barnet er vant til oplæsning. Farverne er primært blågrå og hvid, men det formidler fornemt en mørk vinterdag og fremhæver de glade børns farverige tøj. Kombineret med titel og snefnug trykt med skinnede glimmertryk på forsiden er den meget appellerende.

Andre bøger om samme emne/genre:
En anden billedbog med smukke illustrationer og rim, som handler om årstidernes gang, er Om lidt sover du - også stærkt anbefalelsesværdig.

Til bibliotekaren:
En smuk og poetisk billedbog, som vil glæde både små og lidt større børn i hele vinterperioden. Anbefales til folkebiblioteker af alle størrelser.

Skrevet af Henriette Elkjær Smedebøl

Sneenglen
Tony Mitton
Oversat af: Berit Sørensen
Illustrator: Diana Mayo
1. udgave 2020
Hardback
Aldersgruppe: 0-5 år
ISBN: 9788762736276
Antal sider: 30
Pris: 269,95 kr.
Udgiver: Gad Børnebøger
Udgivelsesdato: 09-10-2020