To uger i Toscana

To uger i Toscana

Tag med til det skønne Toscana, hvor forfatterdrømmene spirer, jalousien får frit løb, og kærligheden blomstrer.

Pris: 249,95 kr.
Køb
Læs mere

Perfekt sommerlæsning af Domenica de Rosa, forfatter til bestsellerserien om Ruth Galloway, som hun har skrevet under navnet Elly Griffiths. 

Tag med til det skønne Toscana, hvor forfatterdrømmene spirer, jalousien får frit løb, og kærligheden blomstrer, når Patricia O’Hara traditionen tro slår dørene til sin pittoreske ejendom op for en gruppe håbefulde forfattere og et to uger langt skrivekursus. De vidunderlige omgivelser og kokken Aldos forførende melanzane er altid sikre hits, men i år er Patricia bekymret. De ubetalte regninger hober sig op, og den smukke, men forfaldne ejendoms fremtid er usikker.

Men mens Patricia spekulerer, sker der ting og sager omkring hende: Snart kører Aldo rundt med 74-årige Mary på sin Vespa, og altmuligmanden Fabio har sat mere end ét hjerte i brand. Temperaturen stiger, mens der sladres, flirtes og rettes manuskripter ved poolen, og efterhånden som både spøgelser og uventede gæster dukker op, er én ting sikkert: Det bliver en sommer som ingen anden …

Anmeldelser og omtale

 ”Man mærker varmen, dufter duftene, smager den vidunderlige mad og hører cikaderne i aftenmørket (…) En skøn fortalt historie med livagtige og nærværende beskrivelser af Toscana og den italienske livsstil fortalt af en halv italiener. Du vil nyde den.” – Søndag

 To uger i Toscana  er perfekt strandlæsning, men faktisk også en virkelig fin roman, der tør arbejde både med form og indhold. Og hvis du er fan af "Ruth Galloway"-serien af Elly Griffiths, vil du elske denne roman, forfatteren er nemlig en og samme: Domenica de Rosa.” – Femina

”Sommerferie rimer på gode bøger, hvis man spørger mig. Og hvad er så bedre end en decideret ferieroman som To uger i Toscana, hvor man kan drømme sig til skønne, solvarme Italien, mens man ligger - også - lykkelig i en havestol på Fanø?” – Alt for damerne

 ”Jeg elskede virkelig persongalleriet, og jeg sympatiserede med hver eneste person deri (…) Alt i alt er To uger i Toscana en skøn bog, som er nærmest perfekt sommerlæsning. Det er en fin fortælling om kærlighed, passion, jalousi og identitet, som jeg absolut kan anbefale til andre læsere, der sætter pris på en god kærlighedshistorie med et nuanceret og stærkt persongalleri.” – sidsesbogreol.dk

  ”Domenica de Rosa har skrevet en dejlig feel good-roman, der er fyldt med sol og sommer og masser af romantik. Jeg er vild med den!” – livetidukkehuset

 ”Domenica de Rosa har skrevet den perfekte sommerbog! Den er som skabt til at blive læst i afslappet stemning, gerne med en pool eller havet i nærheden.” – catsbooksandcoffee

  ”Domenica de Rosa har skrevet en forførende og fængende roman, der fik mig til at længtes efter sydens sol og varme (…) fortjener at blive læst.” – henriettesblog.dk 

”Den emmer af alt det, sommeren bør byde på – solskin, fantastisk mad og kærlighed (…) Domenica de Rosa giver med sine fantastiske miljøbeskrivelser et klart billede af, hvor smukt og idyllisk der er i Toscana – uden at jeg nogensinde har været der.” – litteraturtale.blogspot.com

”Varm og morsom feel good-roman er velskrevet og virkelig underholdende. Man behøver ikke være Toscanagal for at læse den.” – litteratursiden.dk

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse




Forside
 
 
Forfatterfoto af Domenica de Rosa 
Foto: Sara Reeve
 


 
To uger i Toscana
Domenica de Rosa
Oversat af: Lærke Pade
1. udgave 2019
Softcover m. klapper
ISBN: 9788712058458
Antal sider: 362
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 12-06-2019

Se bogtrailer

Kig i bogen

Forfatter

Domenica de Rosa

Domenica de Rosa

Domenica de Rosa, f. 1963, voksede op i London med sin engelske mor og italienske far. Læs mere