I sundhedssektoren stilles hyppigere og hyppigere krav om dokumentation af praksis, og der lægges mere og mere vægt på forskningsbaseret viden.
Forfatteren lægger vægt på at forklare, hvordan disse dels repræsenterer tankemæssig kontinuitet, dels radikale brud. Kritisk teori beskrives i forbindelse med de enkelte videnskabsteoretiske retninger.
Valg af forskningsmetode kan ikke isoleres fra valg af videnskabsteoretisk position, og metodisk tilnærmelse skal tilpasses det problemfelt, som skal undersøges. Gennem hele bogen præciseres relevansen heraf i forhold til sundhedsfagene, og læseren får vigtige holdepunkter for dokumentations- og forskningsvirksomhed.
Målgruppen er først og fremmest studerende inden for sundhedsfagene. Men alt sundhedspersonale, der ønsker at udvikle evnen til at kunne forholde sig kritisk og undersøgende til forskning og teoriudvikling - eller vil gå i gang med forskningsprojekter - kan drage nytte af bogen.