Der er ingen varer

Graviditetskogebogen

120 opskrifter - de lette, de sunde og de søde

Mad er ikke længere helt det samme, når man bliver gravid. For hvad skal man spise, når man den ene dag har kvalme, den anden trang til saltlakrids – og midt i smagsforvirringen skal fyldes op med vigtige vitaminer?

Ernæringsekspert Majbritt L. Engell giver i Graviditetskogebogen præcis 120 bud på hvordan man kan spise godt, selv om smagsløgene – og resten af kroppen - er lidt ude af kontrol.

I bogen disker hun op med 120 lette og lækre opskrifter. Alt fra morgenmad til frokost, aftensmad, mellemmåltider, snacks, smoothies og sødt, som skærper appetitten hos de kvalmeramte og giver ny energi til de tunge og trætte.

Retterne er udvalgt, så de tanker den vordende mor op med de vitaminer, hun har brug for – fra kalk og D-vitamin til folinsyre og jern. Nogle af opskrifterne er særligt velegnede til at få has på de mest almindelige graviditetsgener – fra kvalme og madlede til forstoppelse og halsbrand.  Et helt afsnit er tilegnet "kommando-mad", som den vordende far kan tilberede i en ruf, når hans kæreste bare skal have noget at spise NU! Bogens sidste del giver opskrifter til tiden efter fødslen, hvor der hverken er arme nok eller overskud til at yde det store i et køkken.

Ud over de delikate opskrifter får man i Graviditetskogebogen også et hav af gode råd. Bl.a. får man opskriften på, hvordan man kan spise, så man holder blodsukkeret stabilt og undgår at blive utilpas. Og hvem vil ikke gerne sikre sig, at vægten blot stiger med de kilo, den skal – så de også er til at smide igen efter fødslen? Det kan bogen også hjælpe med, lige som den afslører hemmeligheden bag cravings og lærer den gravide at manøvrere i junglen af mad-forbud.

Læs interview med Majbritt L. Engell på PCOliv.dk her.

"Fem stjerner - Den er velskrevet og meget inspirerende.Der er virkelig mange godt tips at hente her.Bogen har 120 opskrifter og de skuffer bestemt ikke. Majbritt har været meget opfindsom og jeg er vild med de opskrifter jeg allerede har fået prøvet." - PCOliv.dk

"Fire stjerner" - Fyens Stiftstidende

"Bogen er utrolig lækker, bare som bog; lækkert tykt papir, skønne billeder og et hyggeligt design, der gør det overskueligt også at læse de indledende kapitler og ikke bare springe direkte til opskrifterne. Just what I needed!" - Urban.dk

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering

Pressemeddelelse
Forside

Forfatterportræt

Foto: Claus Boesen

Billede af bogen

Graviditetskogebogen - 120 opskrifter - de lette, de sunde og de søde
Majbritt L. Engell
1. udgave 2011
ISBN: 978-87-12-04655-4
176 sider
Pris: 249,00 kr.

Kig i bogen

Lignende bøger


Spis maven flad
Spis maven flad - 111 skønne opskrifter ÅRETS SLANKEBOG! Spis maven flad er diætisternes bud på en stensikker vej til en fladere mave og ... læs mere>
Hold maven flad
Hold maven flad - Spis bare videre! "Hold maven flad" giver masser af inspiration, tips og gode råd til at holde fast i de gode vaner - ... læs mere>

 

Gads Forlag har udgivet kvalitetsbøger siden 1855. Vores udgivelsesprogram tæller biografier, historiske værker samt bøger om sundhed, personlig udvikling og livsstil. Vi står samtidig bag Danmarks mest citerede opslagsværk, Kraks Blå Bog, og vi udgiver lærebøger til en række uddannelser, bl.a. under forlagsnavnene Gjellerup og Trojka. Forlaget ejes af G.E.C. Gads Fond, der støtter kulturelle og videnskabelige formål.