Martin Zerlang

Martin Zerlang

Martin Zerlang (f. 1952) er mag.art. i litteraturvidenskab og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Om Martin Zerlang

Forskningsmæssigt placerer Zerlang sig i et interessant spændingsfelt mellem litteratur og moderne kultur, hvilket afspejler sig i den lange række af artikler, bøger og indlæg, som han gennem årene har forfattet.  

Foruden at være en aktiv skribent besidder Zerlang en række bestyrelsesposter og fungerer som leder af Center for Urbanitet og Æstetik, Københavns Universitet, som han i 1993 var med til at oprette. I dag anses Zerlang for et prominent navn inden for moderne kultur- og litteraturvidenskab samt en væsentlig bidragyder til introduktionen af litterær mentalitetshistorie i Danmark.

Det vekselvirkende forhold mellem by og menneske løber som en rød tråd gennem Zerlangs forfatterskab, der foruden 1914 (2014) blandt andet tæller Fun City (2007), Herman Bangs København (2007) og Bylivets kunst – København som metropol og minature (2002).