Bogen har 15 kapitler, der tager os fra det gamle Ægypten over Grækenland til de hellenistiske konger og de romerske kejsere. Den fortæller om traditionen for at afbilde regenter på mønter, om hvordan regler for arvefølge har påvirket stabiliteten i de europæiske monarkier, og om Dante Alighieris storslåede vision for et overnationalt monarki, der kunne løse samtidens store politiske problemer – en vision fremsat mere end 700 år før nogen tænkte på FN. Flere kapitler omhandler aspekter af det danske monarkis historie: én artikel analyserer den danske latindigter Erasmus Lætus’ Margaretica, et nationalt epos om Dronning Margrete 1. fra 1573.
Der berettes om de danske konger som patroner for tidlig naturvidenskab, om venskabets funktion i det danske monarki før og under enevælden, og om barokdigteren Jens Steen Sehesteds forsøg på at influere forholdet til Christian 5. gennem sine digte. En analyse af Leonora Christinas franske selvbiografi fra 1673 viser – i modsætning til hvad tidligere forskere har hævdet – den danske kongedatter som en raffineret skribent på fransk. De to sidste kapitler drøfter det græske monarki under Huset Glücksborg og Grundtvigs vekslende holdninger til monarkiet. Endelig indledes bogen med et kapitel om, hvorfor vi i dag overhovedet på dansk anvender ordet ‘monarki’.
