Ingemanns land

Ingemanns land

Paperback│Et familiedrama

Dette er historien om et helt usædvanligt far-/søn-forhold. Det er historien om en dreng, der elskede sin far på godt og ondt – også når det var rigtigt ondt – og om en mand, der blev voksen og stiftede familie – og først dér frigjorde sig fra det symbiotiske bånd til sin far.

-
Pris: 129,95 kr.
Køb

Læs mere

”Drama savner jeg ikke. Det har der været nok af. Jeg går ikke rundt og tørster efter flere afsporede tog, vildfarne riffelskud, slåskampe på gårdspladsen, vodka med mælk til morgenmad, opslidende retssager og dødskørsler med mig og min søster på bagsædet. Men folkelivet i Silkeborg, timerne i selskab med Børge Slagter og Lars Jyde og ikke mindst: Min far, når han var ædru ... alt det savner jeg.”

Peter Ingemann er nok bedst kendt som den søde og pæne vært på ”Hammerslag”. Men hans opvækst var præget af en far, hvis op- og nedture, med Peter Ingemanns egne ord, ”fik en rutsjebane med loop til at ligne et veterantog i en forlystelsespark”. Farens druk og fester, kulørte venner og elskerinder fyldte lige så meget i Peter Ingemanns barndom og ungdom som hans medrivende, vilde idéer, hans fantastiske tæft for forretning – og hans galopperende alkoholisme.

Bogen præsenterer et familiedrama, som vil efterlade læseren med et helt nyt billede af TV-værten. For hvordan bliver man overhovedet et forholdsvis normalt menneske, når man har haft en far som Peter Ingemanns?

Anmeldelser og omtale

 "INGEMANNS LAND er velskrevet, let i anslaget og godt disponeret" - Politiken

"Kærligheden og smerten flyder ud af de rigtigt velskrevne sider" - bogblogger.dk

Hør interview med Peter Ingemann (P1 Vita) her:

http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2011/01/25135520.htm

http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2011/01/25144223.htm

 

Ingemanns land - Paperback│Et familiedrama
Peter Ingemann
1. udgave 2010
Paperback
ISBN: 9788712052630
220 sider
Pris: 129,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag

 

Kig i bogen

Ingemanns land

Forfatter

Peter Ingemann

Peter Ingemann

Peter Ingemann (f. 1973) er journalist og forfatter. Læs mere