Moders mælk, Til sidst

Moders mælk, Til sidst

Patrick Melrose-romanerne 4 & 5

St Aubyn afslutter sin selvbiografiske romankvintet om den britiske overklasses uovertrufne selvforherligelse – og selvforagt.

-Politiken
Pris: 199,95 kr.
Køb
Læs mere

Den tidligere så respekterede og velstående Melrose-familie er i krise. Patrick Melrose sidder til halsen i selvskabte og udefrakommende problemer. Hans kone har kastet sig 100 % ind i rollen om mor for deres 5-årige søn – og Patricks egen mor har hengivet sig til en New Age-bevægelse.Moders mælker et studie i det til tider barske forhold mellem forældre og børn – og mænd og kvinder – og Edward St Aubyn viser endnu en gang sit enorme talent for at balancere følelsesmæssig smerte og bittersød humor. Med sprogligt overskud og dyb sarkasme går han i kødet på en familie, der kæmper med allestedsnærværende spøgelser fra fortiden.

Da Patricks mor i Til sidst dør, spekulerer han på, om et liv uden hans forældre omsider vil give ham den frihed, han altid har drømt om. Efter begravelsen, da familien samles for sidste gang, mellem høflighedsfraser og de skrækscenarier, der opstår, mellem stilheden og stormen, skimter Patrick omsider en ny æra forude: En fornemmelse af tryghed – Til sidst.

Edward St Aubyn har leveret et uforgængeligt Downton Abbey-værk – i kulsort udgave – og man læser begærligt og med væmmelsesfryd om de groteske hændelser bag den pæne, aristokratiske overflade.

Anmeldelser og omtale

 "En uhyre begavet hudfletning af både overklassen og mange af de moderne idiosynkrasier. (...) Nød man de første tre, da de udkom for nogle måneder siden, er de sidste to også et must."  Politiken

 "Det er stadigvæk en sindsoprivelse og en grotesk fornøjelse at læse om Patrick Melroses liv og klasse" – Kristeligt Dagblad

 "Bevægende, morsomt, giftigt og ulækkert fascinerende" – Alt for Damerne

  "... elegant romankunst ..." – Jyllands-Posten 

 ”Edward St. Aubyns selvbiografiroman er hård, men indsigtsfuld læsning. Også i bind to.” – Fyens Stiftstidende

"En stor og formfuldendt litterær kvintet"  Weekendavisen

"Patrick Melrose-romanerne har klassikerpotentiale"  lektørudtalelse, Marianne Majgaard Jensen

”Hvorfor hæver disse romaner sig over anden samtidslitteratur, der behandler emner som overgreb, selvdestruktion og dysfunktionalitet? Grundene er mange, men det er bl.a. det nuancerede sprog, den velsmurte dialog, humoren både den alvorlige og den morsomme, der bindes sammen af ironien” – litteratursiden.dk

"...fornem romankunst af allerhøjeste kaliber"  isabelrosado.com 

Det siger den internationale presse

"Nådesløst ironisk, dybt tragisk og uhyre elegant - en selvbiografisk roman-cyklus i en klasse for sig."  Bergens Tidende

"Fantastisk velskrevet, indsigtsfuld og human …"  The Observer

"Pragtfuldt vid med bid … (Moders mælk) er endnu bedre end hans tidligere værker, og det siger ikke så lidt."  The Guardian

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse




Forside


Billede af bogen

Forfatterfoto af Edward St Aubyn

Foto: Timothy Allen

Moders mælk, Til sidst - Patrick Melrose-romanerne 4 & 5
Edward St Aubyn
Oversat af: Camilla Christensen
1. udgave 2015
Hardcover m. smudsomslag
ISBN: 9788712050612
435 sider
Pris: 199,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kig i bogen

Forfatter

Edward St Aubyn

Edward St Aubyn

Edward St Aubyn (f. 1960) voksede op på St Michael’s Mount, slægtens herregård i Cornwall. Han er uddannet ved Oxford Universitet og har skrevet syv romaner. Han har to børn og bor i London. Læs mere

Lignende bog