Rød sol

Rød sol

Rød sol er en kærlighedshistorie og en familietragedie – af en forfatter i den absolutte top af skandinavisk litteratur.

Pris: 249,95 kr.
Køb
Læs mere

Rød sol er en kærlighedshistorie og en familietragedie – af en forfatter i den absolutte top af skandinavisk litteratur.

Det unge kærestepar India og Kallas er inviteret på besøg hos Kallas’ barndomsveninde i hendes store hus ved havet. En sen aften banker tre børn på døren, alene og uden nogen steder at tage hen. De voksne beslutter sig for at give børnene husly for natten, men da en faretruende brand bryder ud i de omkringliggende bjerge, er de alle tvunget til at blive i huset.

Uden nogensinde at have ønsket sig det knytter India og Kallas sig til børnene. De sniger sig ind på børneværelset om natten og betragter de sovende ansigter – de åbne munde, den tunge vejrtrækning, duften af hud, mælk og snavset hår. De begynder at hengive sig til den slags kærlighed og omsorg, der normalt er forbeholdt forældre – i skyggen af det uundgåelige, der bliver ved med at krybe tættere og tættere på. For hvem tilhører børnene egentlig?

Anmeldelser og omtale

 "En decideret gribende historie om at høre til og ikke høre til – om at knytte sig til sine medmennesker og kradse hul i de sår, der afholder os fra at skabe dybe forbindelser til hinanden." – FEMINA

"Et værk, som med sin æstetik, sin mystik og sin ildevarslende stemning i dén grad kryber ind under huden på én … Grusomt smukt." – Lektørudtalelse

"Svært vanedannende og sanselig prosa … Sproget er en kraft i sig selv, det er voldsomt og frodigt … Teksten emmer som af en varm drøm eller en gammel parfume og er ganske enkelt helt uimodståelig." – Atlas Magasin

"Et forfriskende bidrag til samtidslitteraturens bølge af moderskabslitteratur. Der stilles vigtige spørgsmål til ikke bare rollen som forælder, men også til forholdet mellem børn og voksne, mellem privatliv og myndigheder." – Littuna.nu

"Smuk og sanselig fortælling … Rød sol handler om den slags kærlighed, som kommer snigende, og som man pludselig ikke kan forestille sig at leve uden … Den dansksvenske forfatter skriver uafrysteligt og levende om at føle omsorg og tage ansvar." – Magasinet Liv

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     

  Pressemeddelelse

Forside



 

Forfatterfoto af Johanne Lykke Naderehvandi
Foto: Khashayar Naderehvandi


Rød sol
Johanne Lykke Naderehvandi
Oversat af: Siri Ranva Hjelm Jacobsen
1. udgave 2023
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712072669
Antal sider: 304
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 22-09-2023

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 426 g (1. oplag)

Kig i bogen

Forfatter

Johanne Lykke Naderehvandi

Johanne Lykke Naderehvandi

Johanne Lykke Naderehvandi (tidl. Lykke Holm) (f. 1987) er en dansk-svensk forfatter. Læs mere