Ikke mere at miste

Ikke mere at miste

En kvindes kamp for at befri sig selv, sine børn og sit land

Som 17-årig drømmer Leymah Gbowee fra Liberia om at læse videre på universitetet, arbejde som læge, blive gift, få børn og bo i et pænt hus. Inden hun fylder 18, er alle hendes drømme og planer knust.

-Vejle Amts Folkeblad

Læs mere

I stedet ser hun sin familie blive spredt for alle vinde og sine venner blive dræbt. Hun oplever borgerkrigen på tætteste hold – drab, voldtægter, plyndringer og sult. Også på de indre linjer kæmper Leymah sin egen kamp. Hun er faldet for en mand, der viser sig at være voldelig. De får fire børn sammen, inden hun forlader ham og lægger tæskene og ydmygelserne bag sig.

På det tidspunkt er hun lige ved at give op … men hun gør det ikke. For ud af frygten og afmagten vokser vreden. Og fra vreden finder hun modet til at handle. Først på sine egne og sine børns vegne. Siden på vegne af alle de kvinder, der er blevet traumatiseret af krigen – og endelig: For sit lands skyld.

Hun indser, at det er kvinder og børn, der lider mest under krig. Men også, at krigen kan stoppes, hvis kvinderne går sammen og siger: ”Vi vil ikke mere. Vi vil have fred!”. Gbowee mobiliserer en hær af kvinder – kristne og muslimer – der dag ind og dag ud, i silende regn og brændende sol, demonstrerer for fred. Ved hjælp af sammenhold, bønner og sågar en sexstrejke lykkes det de liberianske kvinder at tvinge præsidenten og oprørerne til forhandlingsbordet.

Efter 15 års krig kommer freden til Liberia. For sin indsats blev Leymah Gbowee tildelt Nobels Fredspris 2011. ”Ikke mere at miste” er en rystende beretning om en kvindes mod – og historien om, hvad der sker, når kvinder får nok! En bog til alle, der blev grebet af Somaly Mams En kvindes pris og Ayaan Hirsi Alis bøger.

Anmeldelser og omtale

 "Det er en rystende beretning. Men den er skrevet i et stort, flot sprog og med et nøgternt intellekt. Uanset bogens rædsler bliver den aldrig sentimental, aldrig bedrevidende, aldrig fordømmende og aldrig frelst. Det er en stor præstation. Til gengæld er den dybt fængslende fra første til sidste side." - Vejle Amts Folkeblad

  "Ikke mere at miste er bestemt værd at læse, ikke mindst på grund af forfatterens ærlighed, hvad enten hun beretter om intriger i den store kvindekamp eller om sin egen private kamp mod alkohol og depression." - Jyllands-Posten

 - Politiken

”Det er en bemærkelsesværdig og læseværdig udvikling, den nu kun 40-årige Gbowee har gennemgået - fra uuddannet, enlig mor til i alt seks børn til internationalt anerkendt fredsaktivist og nobelpristager.” - Kristeligt Dagblad

Ikke mere at miste - En kvindes kamp for at befri sig selv, sine børn og sit land
Leymah Gbowee
Oversat af: Lars Rosenkvist
1. udgave 2012
ISBN: 9788712047612
256 sider
Pris: 299,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kig i bogen

Forfatter

Leymah Gbowee

Leymah Gbowee

Læs mere