En uskyldig løgn

En uskyldig løgn

Sandheden er, at vi alle lyver.

-Fyens Stiftstidende
Pris: 249,95 kr.
Køb
Læs mere

Paul Morris er i fyrrerne, single og ser godt ud, men både udseendet og karrieren har efterhånden set bedre dage. En dag løber han tilsyneladende tilfældigt ind i en gammel bekendt, og inden længe har trangen til at imponere den nu succesfulde advokat og familiefar overmandet ham. Før Paul ser sig om, har han både løjet og sikret sig en middagsinvitation i vennens smukke hjem i London, og da han bliver inviteret med familien og deres venner på ferie i Grækenland, får han pludselig del i den komfortable tilværelse, han altid har drømt om.

Men er det kun Paul, der lyver? Kommer vennernes invitation fra hjertet, eller ligger der noget bag – noget, som Paul troede var glemt for længst? Snart er Paul fanget i et spind af løgne – både sine egne og vennernes, og det, der begyndte som en uskyldig løgn, har sat en fatal lavine i gang.

Anmeldelser og omtale

 ”Journalisten og redaktøren fra The Sunday Times er en fabelagtig skribent, der kryber under huden på både læser og hovedpersonerne på en måde, så man ikke bare er dybt underholdt på den Ruth Rendellske vis. Man føler også, man er blevet klogere på menneskene.” – Fyens Stiftstidende

 ”Personbeskrivelserne (…) kommer helt ind under huden på dig. Herudover er der nogle rigtig gode miljøbeskrivelser - det er nemt at set de forskellige scenarier for sig. I det hel taget forekommer hele historien, ret realistisk. Alt i alt en udmærket thriller.” – krimihjerte.dk

”Bogen er hurtigt læst, for man har svært ved at lægge den fra sig – perfekt læsning til ferien.” – randiglensbo.dk

”En rigtig god feriekrimi (…) fortjener at blive læst, fordi forfatteren skriver eminent.” –  Århus Stiftstidende

Udenlandske anmeldelser: 

”Foruroligende og fængende med et helt enestående twist!” – Sunday Mirror

“Et virkelig godt udtænkt plot, der tager nye drejninger hele vejen igennem.” – The Times

“Genialt plot, gode karaktertegninger og perfekt tempo…” – The Sunday Times

“Virkelig underholdende psykologisk thriller i stil med Ruth Rendell og Patricia Highsmith... Vi gætter og gætter hele vejen igennem – mesterligt.” – The Guardian

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.  

Pressemeddelelse




Forside




 
Forfatterfoto af Sabine Durrant




 
 
En uskyldig løgn
Sabine Durrant
Oversat af: Rasmus Hastrup
1. udgave 2017
Softcover m. klapper
ISBN: 9788712054672
312 sider
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Forfatter

Sabine Durrant

Sabine Durrant

Sabine Durrant har flere psykologiske thrillers bag sig. Hun er journalist og tidligere redaktør på det britiske dagblad The Sunday Times. Hun bor i London med sin partner og deres tre børn. Læs mere