Faldet

Faldet

En familie. Et dødsfald. En mistanke.

- Fyns Amts Avis
Pris: 249,95 kr.
Køb
Læs mere

EN FAMILIE   ET DØDSFALD   EN MISTANKE

Angus og Sarah Moorcroft lever et komfortabelt liv i London med dejligt hus og gode jobs. Men da deres ene tvillingedatter mister livet i en ulykke, smuldrer tilværelsen mellem hænderne på dem. 

Snart står Angus uden arbejde, og han og Sarah ser ingen anden udvej end at forlade byen til fordel for et forfaldent hus på en isoleret skotsk ø, som Angus har arvet. Her håber de at kunne genopbygge tilværelsen for deres lille familie – og måske redde det ægteskab, der er tæt på at bryde sammen. 

Efterhånden som vinteren nærmer sig, står det imidlertid klart, at noget er helt galt. Deres overlevende datter udviser mere og mere foruroligende adfærd, og langsomt sniger tvivlen sig ind på Sarah, for hvordan kan de være helt sikre på, hvilken af deres enæggede tvillingedøtre, der omkom? Og hvad skete der egentlig den dag, ulykken fandt sted?

Mens sprækkerne i Angus og Sarahs ægteskab bliver stadig dybere, sætter vinteren for alvor ind, og snart er familien fanget i en veritabel dødedans …

Anmeldelser og omtale

 "…det eneste, der mangler, er en gyserfilminstruktør. Han skal nok komme, for materialet er her, og plottet er godt fundet på!" – Politiken

  "Dette er en bog, der lænser dig for energi, får dig til at spekulere samt har spektakulære plots undervejs, som du aldrig har drømt om, du ville komme til at opleve. (...) Uhyggen kryber op ad læserens rygrad (...) Foruroligende roligt bygger han sin bog op fra start til slut, og undervejs er det så uhyggeligt, at man lige må tage en læsepause, mens handlingens indhold rumsterer. Litterært er den eminent, sprogligt er den intens" - Fyns Amts Avis 

"Bogen fangede mig fra allerførste side (...) Jeg håber virkelig på at komme til at høre mere fra Tremayne, for han skriver virkelig godt! Jeg er helt blæst bagover af den stemning han skaber – og de følelser, som han vækker i mig." – mitbogunivers.dk 

”Sproget er legende let, det flyder og læseren er med inde i hovedet på både Angus og Sarah. Begge figurer er stærkt portrætteret, levende og meget realistiske. Romanen er den slags, der kryber ind under huden på læseren – helt ind.” bognorden.blogspot.dk

”Tænd lyset, lav en kande te og sæt dig godt til rette. Og så sørg lige for at have god tid, for det her er en bog, du ikke slipper igen, før den er slut.” – boghunden.dk

 ”Jeg vidste aldrig helt hvilket ben jeg skulle stå på, og jeg sad med hjertet i halsen, og det var fedt!” – bibliotekattensboeger.com

”…en helt vildt spændende psykologisk ægteskabsthriller, og S.K. Tremayne formår at bevæge sig elegant mellem de mange lag i historien, og afdække den grusomme og overraskende sandhed. (…) Det er et godt plot. Det er et rigtigt godt plot.” – bogblogger.dk

” Mage til møguhyggelig thriller skal man lede længe efter! Medmindre du har nerver af stål, bør du læse den når det er lyst, eller du er omgivet af folk, du kender. Eller måske netop ikke? (…) velskrevet thriller, med en slutning der overrasker og chokerer.” – frkbogorm.blogspot.dk

"...en isnende, nervepirrende læseoplevelse. Den tragiske historie kombineret med beskrivelsen af de barske omgivelser på den isolerede ø og den alt andet end trygge og varme stemning i familien fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, mens jeg vendte side efter side." – randiglensbo.dk

"Fantastisk godt skrevet og bygger en utrolig, uhyggelig og nervepirrende stemning op." – Lektørudtalelse, Iben Jakobsen

”…en velskrevet domestic noir roman med gotiske undertoner i den mere uhyggelige ende, som leger med drøm og virkelighed.” – litteratursiden.dk

”Det er en bog som er vedkommende, skræmmende, uhyggelig men også med fantastiske stemningsbeskrivelser. Den er absolut værd at bruge sin tid på.” – krimihjerte.dk

Anmeldelser fra plusbog

 "Denne bog bliver bedre og bedre, jo længere man kommer ind i den. (...) Jeg glemmer helt at trække vejret."

 "Hop under et varmt tæppe, husk at tænde lyset, og kom med en tur til øen, der bringer isnende fortællinger."

 "...griber dig fra første side – det er næsten umuligt at lægge den fra sig."

 "En fantastisk Domestic Noir bog med mange "overraskelser" - så hvis du er til bøger med en oplagt slutning, skal du ikke læse denne..."

Det skriver de udenlandske anmeldere:

”Fantastisk og fængslende – umulig at lægge fra sig.” – The Times

”Det uhyggeligste plot-trick nogensinde. Jeg kunne ikke holde op med at læse … ” – The Spectator

”Fyldt med hemmeligheder og løgne … en fængslende psykologisk thriller, der vil opsluge læseren til sidste side” – Library Journal, USA

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.  

Pressemeddelelse




Forside




Billede af bogen

Forfatterfoto af S. K. Tremayne
Foto: S. K. Tremayne
Faldet
S. K. Tremayne
Oversat af: Nanna Lund
1. udgave 2016
Softcover m. klapper
ISBN: 9788712053071
364 sider
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kig i bogen

Forfatter

S. K. Tremayne

S. K. Tremayne

S. K. Tremayne (f. 1963) er et pseudonym for journalist og bestsellerforfatter Sean Thomas. Han skriver for en lang række dagblade og magasiner verden over. Læs mere

Se bogtrailer

Lignende bog