Talent for mord

Talent for mord

Hun levede af at skrive om mord. Nu må hun selv slå ihjel.

-Familie Journalen
Pris: 249,95 kr.
Køb
Læs mere

I vinteren 1926 forsvandt virkelighedens Agatha Christie pludselig i ti dage. Hun talte aldrig om, hvor hun var, og som resultat er hendes forsvinden forblevet et af de store mysterier i moderne tid. I denne superbt researchede detektivroman sammenflettes virkelige hændelser og sort opspind i en klassisk, britisk mordgåde: Hvad skete der egentlig i løbet af de dage? 

I 1920’ernes London er Archie og Agatha Christie ikke et hvilket som helst nyrigt middelklassepar. Som forfatter til seks populære detektivromaner har Agatha allerede etableret sig som én af Englands skarpeste krimihjerner, og overskuddet fra hendes bøger har sikret dem en forgyldt tilværelse i det celebre London. Men bag facaden lurer pengeproblemer, fortvivlelse og utroskab. Da en mystisk fremmed pludselig dukker op og truer Agatha med at ødelægge familiens gode ry, bliver hun tvunget til at bruge sit talent i en virkelig forbrydelse: hun må planlægge mordet på en uskyldig kvinde. 

Med Talent for mord fremmaner Wilson den verden af butlere og stuepiger, trofaste og uduelige betjente, excentriske overklasseløg og five o-clock tea, som vi kender og elsker fra Christies egne krimier, og med sin kombination af vid og djævelske plot-tvists vil bogen med garanti begejstre alle anglofile krimilæsere. 

Anmeldelser

 "Som stor Agatha Christie fan, var det en sand fornøjelse at læse Talent for mord (...) Krimien er fremragende, spændende og anderledes (...) Krimien har til fulde indfriet mine forventninger, den er spændende på sin helt egen stille facon." – krimihjerte.dk

 ”For en rendyrket fan af den klassiske engelske krimi er det rent guf. Jeg tror, Agatha ville have elsket den.” – Familie Journalen

 ""Talent for mord" er klart værd at læse" – bogfidusen.dk

 ”Foruden at få en historie med et sindrigt og spændende plot, så får vi en hyggelig historie, der er helt i Christies stil og med samme tidsånd.” – krimifan.dk

 "Agatha Christie stod aldrig selv frem og fortalte hvad eller hvor hun befandt sig i de dage hun var forsvundet (...) Andrew Wilson er med "Talent for mord" kommet med sit bud på det og har skrevet en rigtig god krimi." – livetidukkehuset.dk

”For en rendyrket fan af den klassiske engelske krimi er det rent guf. Jeg tror, Agatha ville have elsket den.” – Søndag

”En begavet fan gør sin store heltinde, Agatha Christie, til hovedperson i vellykket pastiche (…) Andrew Wilson har skrevet et stykke fan fiction, men han har gjort det med betydeligt håndelag.” – Weekendavisen

”For fans af Agatha Christie, kan jeg ikke se at "Talent for mord" er til at komme udenom.” bforbog.dk

"Bogen om Agatha Christie er velfortalt på samme måde, som vi kender fra hendes egne bøger. Guf for elskere af den klassiske, engelske krimi." – litteratursiden.dk


Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.  

Pressemeddelelse
 
Forside
 

Forfatterfoto af Andrew Wilson

 
 
Talent for mord
Andrew Wilson
Oversat af: Karen Jensen
1. udgave 2017
Softcover m. klapper
ISBN: 9788712053576
Ca. 360 sider
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kig i bogen

Se bogtrailer

Forfatter

Andrew Wilson

Andrew Wilson

Andrew Wilson, f. 1967, er journalist og forfatter til adskillige prisvindende biografier. Læs mere