Der er ingen varer

Immaterialretlig crossover

Dansk immaterialret IV

Immaterialretlig crossover er fjerde bind i firebindsværket Dansk Immaterialret, som udgives i samarbejde mellem Gads Forlag og DIFI.

Alle, der beskæftiger sig med immaterialretlige forhold i teori og praksis, er opmærksomme på, at løsningen af immaterialretlige problemstillinger ofte kræver anvendelse af regler fra andre juridiske discipliner. Bogen indeholder en bred fremstilling af de spørgsmål, som opstår, når immaterialret kombineres med andre retsområder.

I bogen gennemgås emner som den skatteretlige håndtering af immaterialretstransaktioner, behandling af immaterialrettigheder ved due diligence, immaterialrettigheder i tingsretlig belysning og immaterialrettigheder i konkurrenceretlig belysning.

Bogen anvendes som pensum på DIFI’s kurser og er målrettet praktikere. Den henvender sig til alle med interesse for immaterialretten og er velegnet som håndbog for dem, der arbejder med immaterialretlige problemstillinger. 

Bogens forfattere er alle professionelle rådgivere med mange års erfaring med immaterialretlige sager. De har hver især bidraget med kapitler inden for deres specialområder.

Bogen er fjerde bind i firebindsværket Dansk Immaterialret, som udgives i samarbejde mellem Gads Forlag og DIFI (Dansk Institut For Immaterialretsuddannelse).

De øvrige bind er:

BIND I            ENERETTIGHEDERNE
BIND II           SANKTIONER & HÅNDHÆVELSE
BIND III          IMMATERIALRETLIGE AFTALEFORHOLD

Bjørn von Ryberg (f. 1960) er advokat, ph.d. og partner i ABSALON Advokatfirma. Han er forfatter til artikler og bøger om immaterialretlige og erhvervsretlige emner. Bjørn von Ryberg var den drivende kraft bag etableringen af DIFI (Dansk Institut For Immaterialretsuddannelse), ligesom det var ham, der i sin tid stod bag opstarten af bogprojektet Dansk Immaterialret I-IV.

Christian Kragelund (f. 1969) er juniorpartner i Horten Advokatpartnerselskab; cand. jur. fra Århus Universitet 1994; advokat 2010, E*MBA fra SIMI 2010. Christian Kragelund er desuden European Trademark Attorney, og har bestået de danske patentagenters eksamen.

Martin Lavesen (f. 1969) er partner i LETT Advokatfirma; cand. jur. fra Københavns Universitet 1994; advokat 1997; HD(O) fra CBS 2006; møderet for Højesteret 2007. Han har tidligere blandt andet arbejdet for Edwards Palmer & Dodge i Boston, USA, og været konstitueret adm. direktør i biotekvirksomheden Exiqon A/S.

Immaterialretlig crossover - Dansk immaterialret IV
Christian Schwenn Johansen, Cliff Kristoffersen, Jakob Bundgaard, Janne Glæsel, Jens Viktor Nørgaard, Kristian Henningsson, Lone Prehn, Marianne Bruun Jensen, Mario Fernandez, Martin Lavesen, Pernile Winding Gojkovic, Peter Koerver Schmidt, Peter-Ulrik Plesner, Piya Mukherjee, Sara Munch Andersen, Susanne Høiberg, Søren Høgh Thomsen & Søren Zinck
Redigeret af: Bjørn von Ryberg, Christian Kragelund & Martin Lavesen
1. udgave 2015
Hardback
ISBN: 9788713050482
467 sider
Pris: 799,00 kr.
Udgiver: Gjellerup

Lignende bøger


Grundlæggende immaterialret
Grundlæggende immaterialret Grundlæggende immaterialret tilbyder et grundigt overblik over den komplekse lovgivning inden for ... læs mere>
Immaterialretlige aftaleforhold
Immaterialretlige aftaleforhold - Dansk immaterialret III Immaterialretlige aftaleforhold er tredje bind i firebindsværket Dansk ... læs mere>
Jura og økonomi
> Se alle
 

Gads Forlag har udgivet kvalitetsbøger siden 1855. Vores udgivelsesprogram omfatter romaner, biografier, historiske værker samt bøger om livsstil og sundhed.  Vi står samtidig bag Danmarks mest citerede opslagsværk, Kraks Blå Bog, og vi udgiver lærebøger til en række uddannelser, bl.a. under forlagsnavnene Gjellerup og Trojka. Forlaget ejes af G.E.C. Gads Fond, der støtter kulturelle og videnskabelige formål.