Danmark og kolonierne: Vestindien

Danmark og kolonierne: Vestindien

St. Croix, St. Thomas og St. Jan

Nyt kolonihistorisk storværk i fem bind.

-Politiken
Pris: 349,95 kr.
Køb
Læs mere

Fra 1600-tallet blev Caribien centrum for europæernes voksende produktion af sukker. Millioner af afrikanere blev som slaver fragtet over Atlanten for at være arbejdskraft på plantagerne, og hurtigt kom de til at udgøre hovedparten af områdets befolkning. En række europæiske magter havde kolonier; med koloniseringen af St. Thomas I 1672 var grundstenen lagt til Dansk Vestindien, som også kom til at omfatte øerne St. Jan og St. Croix.

Vestindien – St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortæller historien om de tre øer, som udviklede sig vidt forskelligt, men havde slaveriet tilfælles. Slaveriet blev ophævet i 1848, men øernes sorte befolkning forblev dybt forarmet. Samtidig mistede Dansk Vestindien sin økonomiske betydning for Danmark. Efter flere tilløb blev øerne og deres befolkning solgt til USA i 1917, og de blev til US Virgin Islands.

Bogen fortæller øernes historie set fra Vestindien, og trækker trådene helt frem til i dag, hvor interessen for øernes og Danmarks fælles fortid igen er voksende.

Vestindien – St. Croix, St. Thomas og St. Jan indgår i det kolonihistoriske standardværk Danmark og kolonierne, der i fem bind behandler Danmarks rolle i den europæiske kolonialisme. Værkets bind supplerer hinanden, men kan også læses hver for sig.

Andre bind i Danmark og kolonierne: 
Danmark - En kolonimagt
Grønland – Den arktiske koloni
Vestafrika – Forterne på Guldkysten
Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne

Danmark og kolonierne er skrevet af en række af landets førende kolonihistorikere under ledelse af en hovedredaktion bestående af: H.C. Gulløv (Nationalmuseet), Poul Olsen (Rigsarkivet), Niels Brimnes (Aarhus Universitet), Per Hernæs (NTNU, Trondheim), Mikkel Venborg Pedersen (Nationalmuseet) og Erik Gøbel (Rigsarkivet).

Vestindien – St. Croix, St. Thomas og St. Jan er skrevet af Poul Erik Olsen (red) (Rigsarkivet), Gunvor Simonsen (Københavns Universitet), Niklas Thode Jensen (Rigsarkivet), Louise Sebro (Selsø Slot og Nationalmuseet) og Erik Gøbel (Rigsarkivet).

Anmeldelser

 "Værket oser af fortællelyst og genuin oplysning forankret i forskningen. (...) Det rummer indsigter og oplysninger fra flere århundreder og over flere kontinenter med en overflod af de mange små historier, der tilsammen udgør den store. (...) I allerbedste forstand en klassisk udgivelse" – Politiken

  ”Vestindien henvender sig til den interesserede læser og det dannede lægfolk, der med bindet i hånden er overordentligt godt klædt på til at forstå og bidrage til den aktuelle politiske debat om Vestindien” – Kristeligt Dagblad

  "Lad det bare være sagt med det samme, at for den, der gerne vil blive klogere på den nyeste forskning omkring kolonierne, er "Danmark og kolonierne" uomgængelige bøger.” – Jydske Vestkysten

 ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

  "Bogen beskriver i grundige kapitler øernes salg til USA (...) Billedematerialet er fremragende (...) Den frygtelige brutalitet lyser ud af siderne og skaber dermed på en faghistorisk seriøs måde et grundlag for fortsat debat." – Berlingske 

"Endelig får vi den autoritative fortælling om, hvordan Danmark fra 1600-tallet fik oversøiske besiddelser, og hvad der siden skete, fuld af ny og spændende viden fra kilderne (...) [Værket er] præget af grundigt arbejde, nylæste kilder, nysgerrige spørgsmål til den datidige virkelighed. Og fine illustrationer, smuk tilrettelæggelse, grundig korrekturlæsning; ikke en finger at sætte." – Weekendavisen 

”Bøgerne formår at skildre det hele meget nuanceret uden at idealisere nogen, men også uden at fordømme i særlig høj grad (…) [Værket] blotlægger sin postkoloniale forståelsesramme fra første side og lægger vægten på den nuancerede beskrivelse, der medtager alle aktører og deres dagsorden.” – zetland.dk

"Værket Danmark og kolonierne er i alle henseender en bedrift og kan gerne stå som det bedste og mest varige resultat af virakken i forbindelse med 100-året for salget af Dansk Vestindien. Bogen - og de fire øvrige bind - er formidabelt flot tilrettelagt, med overraskende, velformidlede og meget, meget smukt reproducerede billeder, gode kort og fremragende typografisk tilrettelægning. En bedrift! Og en formidlingsmæssig milepæl!" – historie-online.dk

”Et mageløst kolonihistorisk standardværk har set dagens lys (…) Her er læsning til mange timer, og det kan være rene stjernestunder! Alt er kronologisk ordnet, godt fortalt, flot illustreret, en homogen helhed og grafisk meget smukt.” – Antik & Auktion

"Først og fremmest er værket imidlertid en bedrift i sin nylæsning af gamle kilder, fremlæggelsen af ny forskning og et globalt perspektiv (...) Bøgerne er ikke bare fejende flot illustreret, men også forrygende spændende læsning." – Magasinet Udvikling 

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse





 

Forside



  


 
 
Danmark og kolonierne: Vestindien - St. Croix, St. Thomas og St. Jan

1. udgave 2017
Hardcover m. halvbind
ISBN: 9788712049562
406 sider
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kan købes samlet

Lignende bøger